Nyuddannede står til at miste 4.000 kroner i dagpenge fra 1. maj

Den 1. maj går nyuddannede en ny virkelighed i møde, når dimittendsatsen falder, og dagpengeperioden halveres. Omvendt får dagpengemodtagere, der allerede har været ude på arbejdsmarkedet, flere penge mellem hænderne. Den forringede dagpengesats skal sætte "turbo på jobsøgningen" fra start, siger minister. Forkert værktøj, siger fagforeninger.

Ifølge Akademikerne var 9 procent af dimittenderne fra juli 2021 ledige et år senere i juli 2022. Her er det et foto fra en dimission i Vandrehallen på AU. Photo: Michael Johansen/AU Foto (Arkiv)

Er du nyuddannet, eller bliver du det snart – og har du endnu ikke landet et job – kan du se frem til et markant forringet beløb i dagpenge. Den 1. maj falder den såkaldte dimittendsats nemlig fra 14.106 kroner til 9.700 kroner om måneden.

Det står klart med Beskæftigelsesministeriets nye bekendtgørelse om dagpenge.

Konkret betyder de nye regler, at en nyuddannet, der ikke kommer ud i job, de første tre måneder modtager den hidtidige dagpengesats på 14.106 kroner, men derefter falder beløbet til 9.700 kroner. Samtidig kan den nyuddannede fremover blot få dagpenge i et enkelt år mod de nuværende to år. Som reglerne ser ud i dag, kan en nyuddannet få 14.106 kroner hver måned i op til to år.

Omvendt betyder den nye bekendtgørelse flere penge til dagpengemodtagere, der allerede har været i job. Har man været medlem af en a-kasse de sidste fire år, inden man blev ledig, og har man været fuldtidsansat i to ud af de seneste tre år, kan man således se frem til op til 23.449 kroner i dagpenge de første tre måneder, hvorefter taksten falder til 19.728 kroner ifølge Magistrenes A-kasse.

Minister: Vi sætter turbo under jobsøgningen

Ændringerne i dagpengereglerne har ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) rod i, at regeringen og partierne bag aftalen ønsker at styrke sikkerhedsnettet for lønmodtagere, der ryger ud af arbejdsmarkedet. Samtidig mener de, at der er behov for at få flere dimittender direkte ud i arbejde. Med ministerens ord sætter man nu ”turbo under jobsøgningen” for dimittenderne.

”Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed – og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten”, siger Ane Halsboe-Jørgensen i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse.

Dimittendsats giver cirka 3.500 kroner mere end SU’en

Selv om dimittendsatsen falder, vil nogle dimittender få mere end andre. Dimittender, der har børn, vil få 16.177 kroner om måneden, mens dimittender, der er over 30 år, men uden børn, efter de første tre måneder vil få 12.252 kroner i stedet for 9.700 kroner, som de yngre dimittender kommer til at få.

Med 9.700 kroner om måneden i dagpenge før skat kan nyuddannede se frem til at få cirka 3.500 kroner mere end den SU-sats, de kom fra på universitetet. Den økonomiske situation er dog ofte meget anderledes for den nyuddannede, end den var på studiet. For eksempel mister mange naturligvis deres studiejob, de vil ikke længere være berettiget til en studiebolig, og studierabatter – for eksempel på kontingenter til fagforening og a-kasse – ophører.

Forsker: Beløbet har en betydning

Aftalen om at ændre i dagpengereglerne stammer tilbage fra januar i fjor, hvor den daværende socialdemokratiske etparti-regering sammen med DF, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik en reformaftale.

Da regeringen tilbage i slutningen af 2021 præsenterede sin plan for dagpengene, forklarede professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, til Omnibus, at det har en effekt på beskæftigelsen, når beløbene ændres.

Regeringen vil skære mere end 4.000 kroner af dagpengesatsen til nyuddannede

”Der er evidens for, at beløbene på overførselsindkomster påvirker aktiveringen i arbejdsmarkedet. Så mekanismen er der. Det kan man sætte to streger under”.

”Når folk bruger et år på at søge job, er det et år, der aldrig kommer igen, og som i den grad er dyrt for samfundsøkonomien. Vores samfund kan kun opretholde den levestandard, vi har skabt, når vi møder på job”, sagde han.

Fagforening: Forkert værktøj

Blandt de akademikere, der dimitterede i juli 2021, var 9 procent ledige efter 12 måneder i juli 2022. Det er det laveste ledighedstal blandt akademikere de sidste 10 år ifølge Akademikerne.

Hos netop Akademikerne mener formand Lisbeth Lintz, at regeringen har valgt det forkerte værktøj til at få flere i arbejde.

”Regeringen har fat i et helt forkert værktøj, hvis den ønsker at få dimittenderne hurtigere i arbejde. Konsekvensen kan blive, at nyuddannede ikke har råd til arbejdsløshedsforsikring, og at hele fødekæden til det solidariske dagpengesystem sættes over styr”, skriver hun på sin Twitter.

Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, henviser til, at de seneste forringelser af dimittendsatsen i 2017 ifølge Danske A-kasser ikke sænkede dimittendledigheden med ”en tøddel”.

Den forringede dimittendsats fra 1. maj er nu med til at presse de unge endnu mere, end de er i forvejen, skriver hun på sin facebookprofil. Der er brug for et sikkerhedsnet, mener Camilla Gregersen.

”De unge er dedikerede og myreflittige, og langt de fleste kommer heldigvis hurtigt i job. Men der skal jo være et sikkerhedsnet også for de uheldige, som må søge arbejde lidt ekstra tid. Dét sikkerhedsnet gennemhuller man nu, og det er simpelthen tarveligt. Og det rammer alle faggrupper, der tager en uddannelse”, skriver hun blandt andet.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.