På opfordring fra Ytringsfrihedskommissionen har AU som bekendt udformet et papir om ytringsfrihed for universitetets medarbejdere og studerende. Flere høringssvar efterspørger med rette et klarere formål med papiret og præcisering af rammerne for forskerens akademiske og private virke, når det gælder ytringsfrihed. Men også i forhold til de studerendes ytringsfrihed er det uklart, hvad papiret vil og skal.

Høringssvar til papir om ytringsfrihed på AU er landet: Parter efterlyser klarhed om tekstens formål

Papiret gennemsyres af en implicit præmis om, at studerende bliver stadigt mere ’krænkelsesparate’. Det er en ærgerlig præmis, der i værste fald bidrager til en unødig polarisering mellem ytringsfrihed og ambitioner om at skabe gunstige uddannelsesmiljøer for en stadigt mere mangfoldig studenterpopulation. Præmissen burde i stedet være, at universitetet har et særligt formål, der fordrer kultivering af særlige faglige og sociale rum, og at ytringsfriheden derfor må forstås og praktiseres inden for disse institutionelle rammer.

Universitetets overordnede formål er at bedrive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. I AU’s papir nævnes det da også, at "den akademiske frihed er grundlaget for universitetets virke". Men hvad denne frihed rummer for henholdsvis forskere, undervisere og studerende, præciseres ikke. Akademisk frihed er dog ikke det samme som ytringsfrihed. Med historikeren Joan Scotts ord kan man sige, at "Freedom of speech makes no distinction about quality; academic freedom does".

Ytringsfrihed i undervisningen

I undervisningen sætter fagligt forankrede kriterier for kvalitet og relevans derfor begrænsninger for underviseres og studerendes ytringer. De faglige kriterier er naturligvis dynamiske og genstand for kontinuerlig diskussion og revision. Her gør det ingen godt at starte dialogen med en præmis om, at nogle for nemt føler sig stødt. Selvom man måtte ønske at individualisere problematikken og fremhæve, at "det er den enkeltes opgave at bestride idéer eller holdninger, som de ikke kan lide eller er uenige i", som det står i AU’s udkast, har universitetet og underviserne unægteligt et ansvar for at sikre de bedst mulige betingelser for, at den enkelte netop kan udvikle og finde en selvstændig stemme at udtrykke sig med. Nogle vil sige, at det kræver et 'trygt' læringsmiljø.

Safe spaces – både begrænsende og befordrende for ytringsfrihed

I den offentlige debat præsenteres ’safe spaces’ (ligesom 'trigger warnings') ofte entydigt som en trussel mod ytringsfriheden. Begrebet kan imidlertid forstås på et utal af måder, der kan være både befordrende og begrænsende for ytringsfriheden. Jeg skal nøjes med to eksempler. Forstået som et spørgsmål om, at der i undervisningen ikke er plads til faglig uenighed og en mangfoldighed af perspektiver, er det naturligvis problematisk. En mere nuanceret kvalificering af idéen om ’tryghed’ kunne her være givtig. Uddannelsesforskeren Sigal Ben-Porath skelner f.eks. mellem ’intellectual safety’ og ’dignitary safety’, hvor undervisning i hendes optik skal sikre det sidste, men netop ikke det første. Hvis et safe space derimod forstås som rum, hvor marginaliserede individer får mulighed for at dele erfaringer og oplevelser, kan det medvirke til, at ellers tavsgjorte eller endnu ikke etablerede stemmer kan tage form og finde mod til aktivt at deltage i diskussioner på og uden for universitetet. Og dette må vel være i alles interesse – også selvom disse stemmer kan opleves provokerende eller stødende.

Udklædning, inklusion og ytringsfrihed

Endelig er der spørgsmålet om studerendes temafester og udklædning under bl.a. introforløb. Også her bør afsættet for en rammesætning i forhold til ytringsfrihed være aktiviteternes formål – og om de primært har faglig eller social karakter, selvom det ikke altid er let at skelne. Et introforløb er universitetets ansvar og sigter på at byde nye studerende velkomne til et akademisk og socialt fællesskab. Der kan så være uenighed om, hvornår en aktivitet bidrager til inklusion eller det modsatte, ligesom der kan være uenighed om, hvad balancen mellem ledelsesindgreb og demokratisk involvering af studerende skal være. Bedst ville det være, hvis introforløbet kunne fungere som katalysator for dialog og læring på tværs af studerende, undervisere og ledelse, om hvordan vi sammen kan skabe åbne og inkluderende studiemiljøer, hvori kritisk tænkning kan udvikles, og ytringsfriheden praktiseres. 

Fagnære diskussioner snarere end unødig polarisering

I Danmark har vi (stadigvæk) gode muligheder for at undgå den polariserende tilgang mellem ytringsfrihed og inklusion, vi har set udvikle sig andre steder – og som også ses i Chicago-principperne. Og vi har nok i virkeligheden mere brug for fagnære diskussioner om forholdet mellem ytringsfrihed og uddannelsers faglige/sociale rum end et papir fra AU’s top. Lad os håbe, vi nu kan få flere nuancer ind i debatten.

Korrekturlæst af Charlotte Boel