Høringssvar til papir om ytringsfrihed på AU er landet: Parter efterlyser klarhed om tekstens formål

Universitetsledelsens udkast til et papir om ytringsfrihed mangler en forklaring af dets formål, lyder det i flere høringssvar. Flere parter efterlyser også, at der lægges større vægt på forskeres frihed til at udtale sig. Et akademisk råd advarer desuden mod, at ytringsfrihed bliver en fribillet til en hård tone.

Flere høringssvar bemærker, at teksten har elementer, der minder om Chicago-principperne fra Chicago University. Foto: Colourbox

”Ytringsfriheden går forud for hensynet til, at den enkelte ikke føler sig stødt”, lyder en af de mange formuleringer i det udkast til et papir om ytringsfrihed på AU, som universitetsledelsen lagde frem i januar med mulighed for høring frem til marts.

Papiret er lavet på baggrund af Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020, som blandt andet anbefalede universitetsledelserne at kigge på, hvordan forsknings-, informations- og ytringsfriheden kan styrkes på universiteterne. Kommissionen blev nedsat i 2017 af VLAK-regeringen. 

Nu foreligger høringssvarene fra de forskellige høringsparter på universitetet, og mens der generelt er bred opbakning til ledelsens formulering om rammerne for ytringsfriheden, har parterne også en del ændringsforslag.

De akademiske råd på Arts, Health, Nat og Tech og fakultetsledelserne på Arts og Tech efterlyser alle en konkretisering af, hvad papirets formål er. ”Er det retningslinjer, en politik eller en hensigtserklæring?” spørger fakultetsledelsen på Tech for eksempel.

Tech påpeger ligesom fakultetsledelsen på Arts, at det, som papiret slår fast om ytringsfrihed, allerede findes i lovkrav og konventioner for privatpersoner. AU-papiret omfatter ytringsfrihed på universitetet som arbejds- og studieplads.

”Det bør fremgå, at erklæringen omfatter arbejds- og studieliv på Aarhus Universitet, mens de videre rammer for medarbejderes og studerendes private liv er fastsat af grundlovens frihedsrettigheder m.v.” står der i høringssvaret fra fakultetsledelsen på Arts.

Forskningsfrihed bør være mere tydeligt

Flere parter, herunder fakultetsledelserne på Arts, Nat, Akademisk Råd på Aarhus BSS og Konservative Studenter, skriver i deres høringssvar, at det bør fremgå mere klart, at forskere på AU ikke kan pålægges mundkurve af eksterne interessenter. Det har der tidligere været sager om på AU.

Forskere med mundkurv

Det var netop et af de punkter, der bekymrede Ytringsfrihedskommissionen, som lavede den betænkning, der nu har afstedkommet det kommende papir om ytringsfrihed på AU.

Et af de tidligere medlemmer af kommissionen, AU-professor i statskundskab Rune Stubager, har tidligere forklaret, at han savnede mere klarhed i teksten om, at man ikke kan pålægge forskere tavshed om deres egne forskningsresultater.

AU's syn på ytringsfrihed er til debat

I et høringssvar skriver fakultetsledelsen på Arts, at netop den problematik bør få et selvstændigt afsnit i papiret.

”Forskningsfriheden bør i et selvstændigt afsnit understreges utvetydigt i forhold til pres fra såvel interne som eksterne aktører”, står der i høringssvaret.

Defensive formuleringer

I enkelte høringssvar påpeges det, at formuleringerne i teksten er for ”defensive” eller ”vage”. I stedet for at slå fast, hvad man på AU må, bør universitetet aktivt opfordre til brug af ytringsfriheden, lyder det.

”Fx savnes det, at AU aktivt opfordrer forskerne til at gå ud i samfundet og i højere grad er med til at forme debatterne på videnskabelig basis. Der savnes også mere tydelighed om vores rettigheder uden for den offentlige og politiske debat, såsom frihed til at kommentere eller kritisere internt”, står der i høringssvaret fra fakultetsledelsen ved Nat.

Holdninger eller forskning?

Et andet spørgsmål er, om det altid står klart, om forskere udtaler sig som privatpersoner eller forskere, og om udtalelserne er baseret på holdninger eller forskning. Akademisk Råd på Aarhus BSS vil gerne have en tilføjelse med i papiret om, at forskere i den offentlige debat bør klargøre, hvorvidt de taler ud fra personlige holdninger eller på baggrund af deres forskning.

Sådan lyder det også fra Akademisk Råd på Arts, der i høringssvaret skriver:

”Eksempelvis kunne teksten tydeligere forholde sig til forskellen mellem at ytre sig som privatperson og som fagperson, herunder brug af titel og affiliering, hvilket giver modtageren mulighed for at afkode, om man udtaler sig som privatperson, eller om man anvender sin forskningsmæssige tyngde til at underbygge udtalelsen”.

Akademisk Råd Arts: Ytringsfrihed er ikke badebillet

Mens der i de fleste høringssvar gives udtryk for opbakning til videst mulige rammer for ytringsfriheden på universitetet, er der også et høringssvar, der maner til overvejelser om, hvordan man bruger sin ytringsfrihed.

Akademisk Råd på Arts så gerne, at der også er fokus på, at meningsudvekslinger kan blive anstødelige.

”Akademisk Råd Arts er optaget af, at en universitetsvedtaget erklæring om ytringsfrihed i sådanne tilfælde ikke kan trækkes frem som en beskyttende trylleformular. Den afsluttende sætning kunne således med fordel tilpasses til noget i retning af 'Ytringsfriheden kan ikke underordnes disse hensyn, men er samtidig ikke nogen fribillet til aggressive eller respektløse tilgange til uenigheder og debat'”, skriver rådet.

Fakultetsledelsen på Nat berører også emnet, men peger på, at vigtigheden af at kunne give og modtage konstruktiv kritik og feedback må understreges.

”At uddanne unge til at være reflekterende og kritiske er baseret på, at vi som universitet skaber et miljø, hvor studerende kan reflektere kritisk og udtrykke sig frit”, står der i høringssvaret.

Dansk pendant til Chicago-principperne

AU's udkast til papiret er på en del punkter inspireret af de såkaldte Chicago-principper. Det er en række principper om ytringsfrihed og undervisningsfrihed, som universitetet i Chicago vedtog i 2014, efter at undervisere havde oplevet, at de blev blokeret fra forelæsninger af studerende, der var uenige i deres undervisning. 

Herhjemme har flere professorer anbefalet, at de danske universiteter tilslutter sig principperne, ligesom Liberal Alliance sidste år fremsatte et forslag om at indskrive principperne i universitetsloven. 

Flere høringssvar bemærker da også, at papiret har taget inspiration fra principperne fra Chicago. Akademisk Råd på Arts ser imidlertid forskelle på undervisningsmiljøet i USA og Danmark. 

"Chicago-principperne er udarbejdet med henblik på at dæmme op for studerendes ønsker om at begrænse forskeres ytringsfrihed. Sådanne angreb ses kun i begrænset omfang i Danmark, hvor det oftere er politikere og andre meningsdannere, som udfordrer forskningsfriheden og i mindre grad ytringsfriheden", skriver rådet. 

Konservative Studenter skriver i sit høringssvar, at det længe har kaldt på en implementering af Chicago-principperne. Studenterforeningen bakker derfor entydigt op om initiativet. 

Studenterrådet nævner, at der i udlandet er set eksempler på splittelse mellem undervisere og studerende, men lignende findes ikke på AU, skriver rådet. Det nævner samtidig, at papiret om ytringsfrihed opleves "som ledelsesnært", og rådet mener ikke, at det er blevet inddraget tidligt nok i processen. 

Den 7. april behandler AU's bestyrelse papiret om rammerne for ytringsfrihed på AU.

Korrekturlæst af Charlotte Boel