DEBAT: Salig C.F. Møller roterer i sin grav ved tanken om blomstereng i Universitetsparken
En blomstereng i Universitetsparken er imod arkitekt C.F. Møllers ønsker, sådan som de er nedfældet i hans ’testamente’. Derfor kan det forekomme mindre fornuftigt at ville indføre fremmedelementer som en blomstereng og dermed spolere et samlet værk, skriver universitetshistoriker Palle Lykke i dette debatindlæg.
”I er en flok gøglere, er I!”
Sådan lød det fra arkitekt C.F. Møller til de ansatte på Institut for Musikvidenskab i slutningen 1950’erne, da de udtrykte ønske om farvede gardiner i stedet for de hvide-grålige standardinstitutgardiner, som arkitekten havde valgt.
Roterer i sin grav
På den baggrund er det let at forestille sig, at salig C.F. Møller roterer i sin grav ved tanken om en blomstereng i Universitetsparken, idet han formentlig havde håbet på, at hans ’testamente’ var blevet respekteret. Sådan som universitetet i store træk har gjort til dato.
Blomster er udelukket
Arkitekt Møller skriver i afsnittet om parkerne i sit ’testamente’ følgende om Universitetsparken, der er landets største egepark:
”Udover de buske, som beskytter fortove, skrænter og pladser, bør der af bevoksning, hvor de nævnte hensyn ikke er til stede, kun forekomme egetræer. Prydbuske, blomster, bede, løg i plænerne og lignende er udelukket, og sivene ved søbredderne bør begrænses.”
C.F Møllers ’testamente’: Kortfattet gennemgang af bygninger og anlæg med beskrivelse, intentioner og retningslinjer for bygningsmæssige udvidelser og ændringer (pdf.)
Stringens og nøgternhed
For os, der vil AU og dets renomme det bedste, kan det forekomme mindre fornuftigt at ville indføre fremmedelementer og dermed spolere et samlet værk, som på grund af sin stringens, nøgternhed og sammenhængskraft på alle niveauer – ikke mindst samspillet mellem landskab og bygninger – er blevet optaget i den eksklusive arkitekturkanon.
Arkitekt C.F. Møller nyder synet af sit værk: Hovedbygningen under opførelse. Snart efter – 31. oktober 1944 - kom Royal Air Force-angrebet på Gestapo-hovedkvarteret i Parkkollegierne, hvor også Hovedbygningen blev ramt. Alle de bombede bygninger blev genopført efter krigen. Hammerschmidt Foto.