Omnibus prik

DEBAT: Studenterrådet: Det kan blive svært at skabe gode introuger, når vi ikke længere må trække på sponsorater

Reglerne, som forhindrer tutorer i at trække på sponsorater, når de tilrettelægger introugen for nye studerende, kan føre til ringere introuger eller højere egenbetaling for de studerende. Det frygter Studenterrådet og en række tutorforeninger, der foreslår ledelsen at lempe reglerne eller højne støtten til introaktiviteterne.

Introugen for de nye studerende er i høj grad tilrettelagt og udført af tutorerne. Men reglerne om, at tutorerne ikke længere må trække på sponsorater fra virksomheder og organisationer, udgør et benspænd for det arbejde, mener Studenterrådet. På billedet er de nye studerende på matematik, matematik/økonomi, fysik, nanoteknologi, datalogi og datavidenskab i gang med aktiviteten ParXafari i Universitetsparken under introugen i august. Photo: Roar Lava Paaske