Dekan søger forslag på Twitter: Hvordan kan AU hjælpe Ukraine under krigen?
Dekan Kristian Pedersen har søgt hjælp på Twitter for at høre, hvordan AU kan hjælpe krigsramte Ukraine. AU må hjælpe russiske og ukrainske studerende og medarbejdere her og nu, mens universitetet på længere sigt er nødt til at se på, om samarbejdsaftaler med Rusland skal fortsætte, siger han.
Mens krigen raser i Ukraine og Ruslands aggressioner varer ved, fik indignation og forfærdelse over situationen AU-dekan Kristian Pedersen til at sætte sig til tasterne.
Dekanen på Natural Sciences søgte torsdag på Twitter svar på, hvordan AU kan gøre noget.
Siden er det væltet ind med bud på Twitter – blandt andet fra flere ansatte på AU. Forslagene drejer sig om alt fra at tilbyde husly for flygtede forskere og studerende til at styrke humaniora.
I første omgang kom Kristian Pedersen frem til, at AU må danne sig et overblik over antallet af studerende og medarbejdere, der i øjeblikket kan komme i klemme. Mandag står det klart, at en række studerende fra AU befinder sig i Rusland, mens flere studerende fra Rusland og Ukraine omvendt i øjeblikket studerer på Aarhus Universitet.
”For det første kan vi lige nu tage hånd om de studerende og medarbejdere, vi måtte have fra Ukraine og Rusland hos os. Og det andet er dem, vi har derude. For vi må selvfølgelig tage hånd om dem, som personligt kan være i klemme eller bekymrede,” siger han og nævner også, at flere har foreslået at tage imod ukrainske akademikere og studerende.
”Hvem der må være af studerende og forskere, som får lyst til at rykke teltpælene op, der skal vi så vidt som muligt brede armene ud og tage imod dem, siger Kristian Pedersen.
Indignation over krigen
Det var den hjælpeløshed, man kan føle, når man ser en konflikt udspille sig på afstand, som fik Kristian Pedersen til at reagere.
”Det bunder i, jeg blev personligt berørt af det. Jeg synes jo, det ikke bare er et angreb på Ukraine, men er et angreb på alt det, som vi står for, og alt det, jeg står for. Så hvis der i momentet havde været et værgekontor ved siden af, så var jeg nok gået ind, men hjernen tog så heldigvis over. For dels vil jeg nok være en håbløs soldat, og så er det nok heller ikke måden at imødegå den slags på”.
”Så kom jeg til at tænke på: ”Okay, hvad kan vi som forskere eller som universitet gøre?”. Og så var det, jeg blev lidt frustreret, for nu og her er det nok svært at gøre noget,” siger Kristian Pedersen.
Nødvendigt at overveje samarbejde med Rusland
En anden overvejelse, som universiteter i hele Europa ifølge dekanen nu nødvendigvis må gøre sig, er, hvordan man fortsat kan samarbejde med russiske universiteter.
Spørgsmålet kan også blive aktuelt på AU, der for eksempel har en udvekslingsaftale med universitetet i Tomsk i Sibirien.
Det er en politisk beslutning, understreger han. Men det er en relevant diskussion at have lige nu, som kan rumme to udfald.
"Skal vi insistere på at fortsætte samarbejdet med Rusland i forskningens ånd, der ikke kender grænser. Eller må vi sige: ”Det her er en del af vores holdning til regimet i Rusland, at dem kan vi ikke samarbejde med under de her betingelser,” siger Kristian Pedersen, der dog ikke ønsker, at universiteterne forhaster sig.
"Jeg synes ikke, vi nu og her i panik bare skal opsige samarbejder med dem. Men vi må i hvert fald danne os et overblik over, hvad har vi af aftaler og med hvem Og så må vi kigge på: Skal vi forsætte? Skal vi gøre noget? Og er der nogen, der kommer i klemme her, fordi de står i en meget vanskelig situation," siger han.
I de seneste år har danske universiteters samarbejder med kinesiske universiteter været omtalt. Det handler blandt andet om en frygt for, hvad kineserne bruger samarbejderne til.
Det er også aktuelt at se på i forbindelse med Ruslands ageren, mener dekanen.
”Det er klart, nu har der været meget diskussion om samarbejdet med Kina og det kinesiske regimes hensigter. Man må jo gøre samme overvejelser over for Rusland. Vi vil ikke være med til at udvikle teknologi, som russerne kan bruge i en tjeneste, som vi ikke er interesseret i,” siger han.
Uddannelsesalliancer reagerer på krigen
Aarhus Universitet har endnu ikke reageret på, hvorvidt krigen i Ukraine får konsekvenser for samarbejder med universiteter i Rusland og Ukraine.
AU oplyser, at man afventer en melding fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
To af de internationale uddannelsesalliancer, som AU er en del af, har allerede kommenteret på situationen. Det drejer sig om alliancen Circle U, der består af AU og seks andre europæiske universiteter og The Guild, der omfatter 20 europæiske universiteter.
Universiteterne i Circle U har til sammen 400 ukrainske professorer, forskere og studerende, som Circle U vil hjælpe ”i denne frygtelige situation”, lyder det i en meddelelse.
Her nævnes det også, at Humboldt-universitetet i Berlin vil give intensiv visum-hjælp og økonomisk støtte til ukrainske akademikere og studerende.
I en pressemeddelelse fra The Guild opfordres europæiske regeringer, universiteter og EU til at forpligte sig til en række punkter, der skal sikre hjælp til ukrainere. Blandt andet skal regeringer sørge for, at alle ukrainske studerende kan fortsætte deres studier, og at de kan få hurtig hjælp, hvis de er nødsaget til at flygte.