Det skal ikke gøre ondt i maven at gå på universitetet
Som ny universitetsstuderende kan man godt have forestillingen om, at man skal nå til alle forelæsninger, nærlæse samtlige tekster og være til alle fredagsbarer. Men ifølge en forsker i universitetspædagogik drejer din tid på universitetet sig i virkeligheden om at lære at prioritere.
Når rusen over at være begyndt på universitetet lægger sig, får studielivet måske en bitter eftersmag af dårlig samvittighed. For karaktererne skal jo helst være høje, og CV’et skal plejes – gerne med et relevant studiejob.
Husk på, at du lige er startet – og at du ikke er ene om det
Starten på universitetet fører en ny hverdag med sig med nye forpligtelser og forventninger. Og det kan være svært at afstemme sine egne forventninger til sig selv med de krav, der stilles fra universitetet. Derfor kan de første semestre på universitetet føles lange, svære og fremmede.
Ifølge forsker i universitetspædagogik, Anna Bager-Elsborg, som er adjunkt ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus BSS, bør du som ny studerende huske på, at du netop er ny:
”Det at lande godt er det vigtigste. Giv dig selv tid til at være i det. Der nok skal være tid til at få studierelevant arbejde og at tænke på karakterer senere.”
Anna Bager-Elsborg forsker blandt andet i trivsel og læring på universitetet og rådgiver nye studerende i studieteknik. Hun forstår godt, hvorfor studerende i dag kan føle et tungt forventningspres.
”De studerende kommer fra ungdomsuddannelser, hvor der var klare forventninger, erhvervslivet tuder de studerendes ører fulde af forventninger, og universitetet stiller høje faglige krav,” siger hun, og fortsætter:
”Det er ikke studiet, der presser – det er summen af alle de forventninger. Og de forventninger er du ikke ene om at føle. Det er et udtryk for et større mønster i samfundet.”
Derfor er det også uheldigt, når diskussionen ofte bliver forsimplet til, at den enkelte studerende blot skal spænde bæltet ind, rubbe neglene og komme i gang, mener Anna Bager-Elsborg:
”At individualisere problemerne er ikke nogen løsning, når det tydeligvis er et mønster i samfundet,” siger hun.
At være en ambitiøs studerende handler ikke om at nå det hele
I stedet skal du ikke slå et større brød op, end du kan bage. Det kan hjælpe, hvis du bliver mere bevidst om din tid. Anna Bager-Elsborg anbefaler, at du starter helt fra scratch og afstemmer dine forventninger:
”Overvej, om dine mål overhovedet er realistiske, og om du kan lære at være tilfreds med mindre,” foreslår hun og pointerer, at der altid vil være mere, du kan læse, men at du skal planlægge din uge, så du også kan holde fri:
”Ingen kan holde til at arbejde altid, og det er vigtigt både for din trivsel og din læring, at du har tid til at holde fri og give din hjerne en pause. Så kan du overveje, om det er vigtigt for dig at have fri i weekenden, når alle andre har fri, eller om du hellere vil have fri på tidspunkter i løbet af ugen,” siger hun og fortsætter:
”Studielivet kommer som oftest med stor fleksibilitet. Det er en balance at udnytte fleksibiliteten uden at blive overvældet af den.”
LÆS OGSÅ: De bedste tips: Sådan lærer du mest – uden at hele dit liv skal foregå på læsesalen
Anna Bager-Elsborg peger på, at det er en gængs opfattelse, at man som studerende er uambitiøs, hvis man prioriterer i sit studie og vælger noget fra.
Men at være ambitiøs handler ikke om at sidde i mørke læsesale til sent ud på aftenen og forsøge at forstå en abstrakt teori.
”Du kan ikke være 110 procent ambitiøs ved hele tiden at ville nå alt – at være ambitiøs er også at turde at vælge noget fra. Og at sige det højt, når noget er svært.”
Slip forventningerne
Det må gerne være svært og udfordrende at gå på universitetet, understreger Anna Bager-Elsborg:
”Men man skal ikke blive syg af det,” siger forskeren, som opfordrer studerende til at tale sammen om det, som kan være svært.
Studiebøgerne og forelæsninger kan synes svære at knokle sig igennem på et studie, som i princippet er grænseløst, når man også gerne vil have et liv ved siden af. Og faktisk mener Anna Bager-Elsborg, at mange studerendes grundlæggende opfattelse af, hvad der forventes af dem på studiet, er forkert.
Det handler ikke om at have haft luppen fremme ved samtlige tekster i pensum eller at kunne recitere alle de videnskabsteoretiske traditioner, hvis du bliver vækket af en underviser midt om natten.
”Det at lære noget er at blive rystet i sin forståelse. Det er følelsen af at blive skubbet ud et sted, hvor du ikke kan bunde,” siger hun og fortsætter: ”Og hvis du har en forventning om, at alle andre er vildt kloge og har styr på det hele, så er den forståelse i total modsætning til virkeligheden.”