Efter snart 40 år på AU er det mødet med mennesker, der står stærkest
Claus Pedersen kender universitetets bygninger bedre end de fleste og tilbagelægger som betjent ved Aarhus BSS bygningsdrift dagligt mere end 15.000 skridt på AU’s gange, trapper, kældre og loftsrum. Det har han gjort i snart 40 år. Omnibus bed sig fast i haserne på den travle betjent på en tour de force gennem nogle af AU’s skjulte afkroge.
