Håndbog om sexisme er skabt af efterårets vidnesbyrd på danske universiteter
På kvindernes kampdag den 8 marts lanceres bogen ”Sexisme i dansk akademia”. Den er skrevet på baggrund af hundredvis af vidnesbyrd om sexisme på danske universiteter. Bogen er ikke en ”easy fix-guide”, men den skal stille spørgsmål og starte en samtale i arbejdsmiljøer.
Fakta om bogen
- Sexism in Danish higher education and research er lavet på baggrund af de hundredvis af vidnesbyrd, 16 forskere indsamlede i oktober sidste år.
- Forfatterne af bogen er initiativgruppen, som blandt andet er Mie Plotnikof, lektor ved Aarhus Universitet, og Sara Louise Muhr, professor MSO ved CBS.
- Bogen udkommer som e-bog på engelsk og dansk og kan downloades gratis på sexismedu.dk.
I oktober sidste år skrev 107 forskere fra Aarhus Universitet under på, at de har oplevet sexisme i den akademiske verden. I alt skrev 689 forskere fra højere læreanstalter i Danmark under.
Underskrifterne vakte opsigt. Det samme gjorde de cirka 800 vidnesbyrd, der fulgte efter.
Heri fortæller forskere, hvordan de har oplevet blandt andet voldtægter, trusler og seksuel chikane.
På kvindernes kampdag 8. marts bliver de mange vidnesbyrd samlet og udgivet som e-bogen Sexisme i dansk akademia.
”Vi fik så meget materiale fra den underskriftsindsamling, at det var synd, hvis vi ikke kunne bruge det fremadrettet. Derfor har vi samlet noget af det i en bog, der skal bidrage til en reflekteret samtale og debat,” siger Mie Plotnikof, der er lektor og forsker i velfærdsstyring og organisation inden for uddannelsesfeltet.
Hun er en af de 16 kvindelige forskere, der i oktober sendte et brev ud i deres netværk og opfordrede både mænd og kvinder til at skrive under, hvis de havde oplevet eller haft kendskab til sexistisk adfærd. Mie Plotnikof er sammen med Sara Louise Muhr, professor MSO ved CBS, forfatter til bogen Sexisme i dansk akademia.
Initiativet kom i kølvandet på de sager om sexisme, der har været i mediebranchen, i den politiske verden og i sundhedssektoren, siden tv-værten Sofie Linde satte spot på sexisme i arbejdslivet under ZULU Comedy Galla 2020.
Sexismens nuancer
Tanken med bogen er, at den skal være tilgængelig for alle, men den handler om forskningsmiljøer og universitetet, så det er den primære målgruppe, fortæller Mie Plotnikof.
Bogen består af to forskellige dele. Den ene del handler om at fortælle, hvor forskelligartet sexisme er. Her er nogle af de anonyme vidnesbyrd samlet og skrevet om til otte forskellige nuancer af sexisme, for eksempel hverdagssexisme, magtanvendelse, udskamning af kvindekroppen, eller når mænd krænkes. De er skrevet om til konkrete situationer for at få tegnet genkendelige billeder fra forskningslivet.
"Anne is a newly appointed professor MSO at her department. She is very excited and happy with her new title. However, she notices how much her colleagues joke about how she must have “slept her way to the top”. Such jokes come from both male and female staff. Anne is saddened by these jokes because even though these comments are only meant as jokes, she still contemplates whether anyone believes this to be true. She feels sad that her competences are invalidated in such a way", lyder et af de anonyme vidnesbyrd, der optræder i bogen.
Et redskab til at finde løsninger
Den anden del består af arbejdscases og refleksive spørgsmål, som giver mulighed for at tænke i, hvordan man i forskergrupper, ledermøder, personalesammenhænge eller ved ansættelser selv kan arbejde videre med løsninger.
”Anden del kommer ikke med konkrete løsninger, men den lægger op til refleksioner og debat. Vi kan ikke lave en ’easy fix-guide’. Sexisme er et kulturelt og strukturelt problem, hvor vi med bogen gerne vil lægge op til en samtale og i fællesskab skabe handlemuligheder,” siger Mie Plotnikof.
Men hun ved godt, at sexisme er et holdningspræget emne. Derfor er bogen målrettet professionelle sammenhænge.
”Uanset hvad man mener personligt og privat, prøver vi med bogen at understrege, at sexisme ikke er et privat anliggende i arbejdssammenhænge. Når man er i en arbejdssituation, så gælder andre spilleregler, og man har andre ansvarsområder. Vi er nødt til at have blik for at sætte grænser mellem den private og personlige kontekst,” siger Mie Plotnikof og understreger, at hun ikke mener, sexisme hører til nogen steder.
Dårlig kultur trives på universitetet
Noget af det, som Mie Plotnikof er blevet mest overrasket over, er omfanget og hvor forskelligartet sexisme optræder, og hvor mange der er bange for at stå frem – også anonymt.
”Sexisme er integreret i kultur og struktur, og vidnesbyrdene fortæller desværre, hvor forskelligartet og godt sexisme trives på et universitet,” siger hun.
Mie Plotnikof peger på, at det handler om universitetets forhold såsom korte ansættelser, miljøer præget af konkurrence og et oprindeligt patriarkalsk system.
”Udover at det skaber miljøer, hvor sexisme trives, gør det også, at mange er bange for at stå frem, fordi de ikke vil stemples som besværlige eller problemskabende,” siger Mie Plotnikof og fortsætter:
”En af de handlemuligheder, vi har, er at insistere på, at sexisme er en vigtig diskussion. Sexisme kan være årsag til, at vi mister talentmasse og misser mangfoldighed i forskergruppen, så alle bliver påvirket, også selvom de ikke personligt bliver ramt. Det er til alles fortjeneste, at vi bliver ved at arbejde videre – også de privilegerede professorer, der måske synes, det er noget fis. Han eller hun skal også vide, at de mister noget,” siger Mie Plotnikof.
Universiteter står bag
Oprindeligt lagde Mie Plotnikof og de andre forskere op til et større forskningsprojekt på internationalt plan med blandt andre Storbritannien og Sverige.
Men det kunne forskerne ikke få økonomisk hjælp til af rektoratet. I stedet meldte Aarhus Universitet, CBS og Syddansk Universitet sig på banen med økonomisk hjælp til at udvikle en e-bog, blandt andet ved at bevilge ansættelsen af en forskningsassistent og få læst korrektur. Resten af arbejdet med e-bogen bliver gjort frivilligt.
”Min oplevelse er, at universiteterne i den grad er blevet overbevist om, at den her problemstilling er meget aktuel, og at den er mere omfattende, end de havde tænkt,” siger Mie Plotnikof og tilføjer:
”Universiteterne vil rigtig gerne bidrage til at håndtere den. Men de er også rådvilde og ved ikke, hvad de skal gøre, fordi der ikke er nogle færdige løsninger. Det kan bogen nu bidrage til, at der er.”
Flere vidnesbyrd fra bogen
“I will close all future doors for you”
Martin is a PhD student working with a female professor, but he wants to change supervisor as he is experiencing unwanted sexual attention from her and he does not feel safe getting supervision anymore. He contacts the Head of Department and asks whether this can be arranged. The Head of Department says she will do what she can in order for Martin to change supervisor and he feels at ease. However, Martin does not know that the Head of Department in the meantime contacts his supervisor and tells her about her conversation with Martin. The next day Martin is in the copy-room and in comes his supervisor. She tells him, “If you do this, I will close all future doors for you”.
“Don’t spread rumors like that”
Rita was raped by a colleague who was in a more powerful position than herself, who continued harassing her afterwards. Rita was distressed and was feeling unsafe, and she therefore decided to talk to the Head of Department about it. The Head said, “Don’t spread rumors like that”. Rita was completely shocked by that remark. She felt numb. The Institute arranged for them not to have anything to do with each other, but for Rita that was not good enough. The problem was rather risking running into or seeing him in the halls of the Institute. Later, when Rita discovered that the Head had called it “cooperation difficulties” in a formal report she left the Department, and she is now working at another Department of the University. The professor is still in the same Department.