Ministre kaldt i samråd på baggrund af flere påståede fejl i beregninger fra Aarhus Universitet

Miljø- og Fødevareudvalget har bedt miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) om at komme i samråd for at få ministrene til at svare på en række spørgsmål, der har relation til den rådgivning, som forskere fra AU leverer til myndighederne i forbindelse med udledning af kvælstof - i dette tilfælde særligt udledning til havene omkring Danmark. 

Miljø-, fødevare- og landbrugsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance mener nemlig, at forskerne har begået flere fejl, og at det bør få konsekvenser for den fremadrettede rådgivning af ministerier og styrelser.

Medlemmerne har i den sammenhæng bedt de to ministre gøre rede for: "(...) hvordan regeringen fremover vil skabe tillid til data om kvælstofudledninger samt redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til at indhente uafhængige faglige "second opinions" om fremtidige beregninger og dermed også bede andre end Aarhus Universitet om at beregne kvælstofudledningerne."

Ser det som et politisk spil

Forskerne, der er i vælten i denne forbindelse, hører hovedsageligt til på Institut for Bioscience. Institutleder Peter Henriksen har ikke noget at udsætte på forskerne, og han tager derfor også situationen med sindsro. 

"Jeg ser det som et politisk spil, jeg nok ikke er den rette til at kommentere. Men jeg vil da gerne sige, at spørgsmålet, om regeringen fremover vil sørge for at indhente uafhængige 'faglige second opinions', i mine ører lyder som om, at spørgerne mener, at vi ikke er uafhængige på AU. Men jeg kan forsikre for, at vi ikke er i lommen på regeringen. Og det bør da også være tydeligt for alle, der har fulgt de omtalte sager, da de ikke kan siges at være opportune for regeringen," lyder det fra Peter Henriksen.

Han fortsætter:                                                                                                                        

"Hvad angår det med at hive nogle andre ind for at bedømme den forskning og rådgivning, vi leverer, er det noget, ministeriet til enhver tid kan vælge at gøre, hvis de mener, der er et problem. For eksempel iværksatte ministeriet for nylig en international evaluering af vores arbejde med at anvende modeller til at fastlægge indsatsbehov for at reducere de negative effekter af kvælstof i havmiljøet. Det var en fornøjelse at se konklusionerne, som understregede det høje faglige niveau, der bliver betragtet som førende i Europa."

Ordføreren mener, forskere har begået i alt fire fejl

Udvalget beder ud over ovenstående også de to ministre om at kommentere på fire fejl, som spørgerne mener, at forskere fra AU har begået.  

Peter Henriksen vedstår, at forskere fra AU i et par tilfælde har begået fejl. Men på ingen måder i alle de tilfælde, som medlemmer af udvalget lægger op til med deres spørgsmål til ministrene.

Ordførerne anfører for eksempel fejl i opgørelse af arealtallet for såkaldte lavbundsjorde, og Peter Henriksen erkender, at så vidt han kender sagen, er der i dette tilfælde blevet begået en regnefejl af forskere fra AU. 

Burde have kvalitetssikret bedre - men deadline truede i horisonten

Som et andet eksempel anfører ordførerne, at der har været fejl i estimaterne af udledningen af kvælstof til havmiljøet.

Seniorrådgiver Hans Thodsen fra Institut for Bioscience i Silkeborg er hovedforfatter til rapporten "Vand 2018"  - en af de såkaldte NOVANA-rapporter og den rapport, som ordførerne sigter til, når de taler om fejl i data for kvælstofudledningen.

Thodsen har tidligere forklaret til Omnibus, at hvis der er tale om en fejl fra forskernes side, er det den, at de ikke sørgede for en mere grundig kvalitetssikring af nye beregningsmodeller og beretningsmetoder, inden de sendte deres bidrag til NOVAVA-rapporterne på gaden.

LÆS OGSÅ: AU begår fejl - igen: Minister vil have forklaring

Forskerne måtte nemlig allerede en måneds tid efter udsendelsen af rapporten ud og korrigere nogle af tallene i rapporten, fordi de første beregninger ikke var baseret på et tilstrækkeligt solidt grundlag, som Hans Thodsen forklarede det til Omnibus. Og om baggrunden fortalte han:

" (...) vi havde enormt travlt, og det var baggrunden for, at vi ikke løb det så minutiøst igennem, som vi burde på daværende tidspunkt. Vi burde have sagt fra. Sagt, at vi blev nødt til at rykke deadline i hvert fald for vores bidrag til NOVANA-rapporterne."

Institutleder Peter Henriksen er helt på linje med sin seniorrådgiver. Han understeger dog, at forskerne ikke havde de store muligheder for en mere grundig kvalitetssikring, hvis de skulle overholde deadline i forhold til at aflevere rapporterne til Miljøstyrelsen.   

"Forskerne var under stort tidspres, og som jeg har forstået det, var de ikke af den opfattelse, at det var muligt at få rykket deadline."

Udledningen af kvælstof er fortsat alt for høj

Forskerne havde i den omtalte rapport angivet, at der i 2018 blev udledt 58.000 tons kvælstof i havene omkring Danmark. Men en måned efter korrigerede forskerne efter nye beregninger dette tal til 55.000 tons. 

"Selvom en forskel på 3000 tons kan lyde af meget, betyder det ikke, at naturens økologiske tilstand er blevet bedre, fordi vores estimater af kvælstoftilførslerne er blevet mindre. Den økologiske tilstand i havet er stadig utilfredsstillende, når vi vurderer den ud fra de mange målinger i overvågningsprogrammet. Det er tydeligt, at udledningen af kvælstof fortsat er alt for høj, og at vi har langt igen, hvis vi skal nå de mål for en bedre økologisk tilstand, som er fastsat i EU's vandrammedirektivet."

FAKTA

• Miljø-, fødevare- og landbrugsordførerne, der har bedt miljøministeren og fødevareministeren om at komme i åbent samråd, er Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Orla Østerby (KF) og Henrik Dahl (LA). 
• Spørgsmålene til de to ministre under det åbne samråd 26. marts i Miljø- og Fødevareudvalget (ft.dk)
• NOVANA er et nationalt overvågningsprogram for vand og natur, hvor forskere bidrager med viden om den danske naturs tilstand.
• EU’s vandrammedirektiv, som er udmøntet i den danske lovgivning i Lov om vandplanlægning, skal blandt meget andet bidrage til at opfylde målene fra internationale aftaler om beskyttelse af havmiljøet.