Ny debatrække vil undersøge videnskabens rolle i samfundet – uden at det støver
Som noget nyt vil Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet i samarbejde med studerende afholde events, hvor samtalen om videnskabens muligheder og udfordringer i det moderne samfund er i front. Første af flere arrangementer løber af stablen denne torsdag, hvor spørgsmålet er, om videnskab er et synspunkt.