De Økonomiske Råd præsenterede onsdag sin produktivitetsrapport for 2023, der blandt en række punkter forholder sig til, hvad regeringens bebudede reform af universitetsuddannelserne kan betyde for produktiviteten i Danmark og dermed for velstanden i samfundet.

Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi og arbejdsmarked ved Aarhus Universitet og økonomisk vismand, er en af forfatterne bag rapporten. Et ord, der går igen, når hun omtaler rådets analyse af reformen, er ”usikkerhed”. Det er svært at drage nogen konklusioner, forklarer hun, selv om de i rapporten skriver, at ”kortere kandidatuddannelser må formodes at sænke produktiviteten”, og at ”en betydelig negativ effekt ikke kan afvises”.

”Vi peger på, at der er usikkerhed om produktivitetseffekterne af den her omlægning. De gængse økonomiske teorier peger på et tab af kompetencer, og Reformkommissionen regner også med et produktivitetstab, fordi kandidatuddannelser bliver kortere. Men på den anden side kommer kandidaterne tidligere ud på arbejdsmarkedet og får mere arbejdserfaring og kan på den måde genvinde noget der.”

”Men vores pointe er, at de samlede størrelser af disse tab og gevinster er meget usikre. Vi ved ikke rigtigt, hvordan det ender. Der er usikkerhed forbundet med tallene, og det er en stor del af en ungdomsårgang, der bliver påvirket. Så produktivitetstabet kan være større, end man har regnet med,” siger Nabanita Datta Gupta.

Produktivitet byttet ud med større arbejdsudbud

De Økonomiske Råd har i en tidligere rapport fra sidste år regnet på et muligt samfundsøkonomisk tab som følge af reformen på universitetsområdet. Rådet kom frem til, at tabet kan blive så højt som 14 milliarder kroner. Reformkommissionen har selv regnet sig frem til et tab på 7 milliarder kroner i værste fald, mens den omvendt i det bedste scenarie kommer frem til en gevinst på 32 milliarder kroner, hvoraf de 25 kommer fra øget produktivitet, mens de sidste 7 kommer fra øget arbejdsudbud. Spændet – og usikkerheden - er altså meget stort.

Nabanita Datta Gupta og de øvrige vismænd skriver i den nye rapport, at det ”vurderes at være særdeles væsentligt at sikre, at reformen ikke blot bytter produktivitet ud for større arbejdsudbud”. Sagt med andre ord kan reformen gøre de universitetsuddannede – og Danmark – fattigere, men samtidig gøre flere tilgængelige på arbejdsmarkedet.

”Man får flere ud på arbejdsmarkedet hurtigere, så arbejdsudbuddet øges, men der er et potentielt tab af produktiviteten, især hvis de her langsigtede gevinster ikke bliver så store, som man har regnet med. Så det højere arbejdsudbud kan være på bekostning af produktiviteten. Men det ved vi ikke. Vi siger bare, at det er behæftet med stor usikkerhed,” siger Nabanita Datta Gupta.

Vismænd efterlyser mere viden

Et andet væsentligt punkt for vismændene er, at der ikke ligger nogen analyse af empirien bag kortere kandidatuddannelser. Nabanita Datta Gupta hæfter sig ved, at andre lande har forkortet kandidater, og at det sågar også er sket i Danmark i 1980’erne, men det har regeringen ikke analyseret på.

”Der er erfaring med forkortede kandidater fra andre lande – Sverige, for eksempel – og det kunne man have kigget på. Siden gevinsten er så usikker, ville det være godt at samle op på evalueringer fra andre lande, og i Danmark har man tidligere forkortet uddannelser fra 6 til 5 år. Det kunne man også have evalueret, peger vi på i rapporten.”

Hvor stor er risikoen for, at ulemperne samlet set overstiger fordelene?

”Jeg kan ikke sige, om udfaldet vil være det ene eller det andet. Men det ville være godt at få mere viden om det her område,” siger Nabanita Datta Gupta.

Nytænkende elementer i reformen

Den store usikkerhed om reformens virkning betyder også, at der er en mulighed for, at de kortere kandidatuddannelser bliver en succes.

Nabanita Datta Gupta knytter også en del rosende ord til flere punkter i reformen.

”Det er på mange måder nytænkende, og vi ser rigtigt mange positive ting i reformen. For eksempel at man vil forstærke kandidaterne kvalitetsmæssigt, ved at man bringer midler tilbage til universiteterne. Man vil gøre holdene mindre, forhøje kvaliteten og gøre uddannelserne mere erhvervsrettede. Det er gode elementer. Det større fokus på efteruddannelse er også meget nytænkende, for der er et stort behov for det,” siger økonomiprofessoren.

Hun henviser til, at i takt med at samfundet udvikler sig, må man være klar til omstilling. For eksempel henviser Nabanita Datta Gupta til kapitel 3 i den nye rapport, der handler om den øgede automatisering i produktionen. Hun nævner også som eksempel på den grønne omstilling, at hvis sektorer såsom landbruget bliver pålagt en CO2-afgift, vil det ligeledes betyde, at efteruddannelse for nogle bliver endnu vigtigere.

”Når man står over for omstillingsbølger, skal man være åben over for nylæring og omlæring. Et af kendetegnene ved den danske økonomi og det danske arbejdsmarked er, at man er meget fleksibel. Og vi har været nytænkende på mange måder. For eksempel med vores flexicurity-system. Det er godt, vi tænker på, hvordan vi kan gøre vores arbejdskraft mere omstillingsparat,” siger hun.

Flexicurity-modellen gør det let for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere, som omvendt har et sikkerhedsnet i kraft af a-kassesystemet og muligheder for efter- og videreuddannelse.

Kritikere af den her reform argumenterer for, at det her både er skidt for kvaliteten af de studerendes uddannelse og skidt for Danmarks generelle velstand – men så sort-hvidt kan man altså ikke stille det op?

”Nej, det kan man ikke. Reformen er en potentiel kilde til at løfte arbejdsudbuddet og få kandidaterne tidligere ud på arbejdsmarkedet. Gevinsten er, at de dermed får mere erhvervserfaring, og så får de bedre muligheder for at efteruddanne sig, og det kan også øge produktiviteten,” siger Nabanita Datta Gupta.