Minister: Reformens succes afhænger af, om dimittender vender tilbage til universiteterne og videreuddanner sig

Meget er blevet sagt og skrevet, siden regeringen for knap to uger siden lancerede sit reformudspil på universitetsområdet og løftede sløret for, at den ønsker at skære i længden af op mod halvdelen af alle landets kandidatuddannelser.

Ved præsentationen forklarede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), at det handler om ”rettidig omhu”, så regeringen reagerer, inden ”platformen begynder at brænde”. Universiteter, fagforeninger og organisationer har siden efterlyst svar på, hvad det egentlig er for et problem, reformen skal løse. Et svar, mange stadig søger.

Onsdag kom de økonomiske vismænd med deres årlige produktivitetsrapport, der kommenterer på aktuel økonomisk politik, herunder regeringens planlagte kandidatreform. Vismændene hæfter sig blandt andet ved, at kortere kandidatuddannelser ”må formodes” at sænke produktiviteten i samfundet. Og dermed velstanden. Vismændene har tidligere vurderet, at produktivitetstabet kan ligge mellem 7 og 14 milliarder kroner.  

Økonomisk vismand Nabanita Datta Gupta om kandidatreform: "Når gevinsten er så usikker, ville det være godt med mere viden"

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund anerkender, at den økonomiske effekt er usikker.

"Hvis vi alene lykkes med at omlægge nogle af kandidatuddannelserne til 1 ¼ studieår, og der så ikke sker yderligere, er det klart, at det medfører et produktivitetstab."

”Jeg er enig i, at der er elementer i udspillet, som trækker i en negativ retning i forhold til velstandseffekter, og der er nogle, der trækker i en positiv retning. Der, hvor jeg tror, de største usikkerheder ligger, er i forhold til, hvor mange der vil benytte sig af muligheden for at bygge videre på deres uddannelse efter nogle år på arbejdsmarkedet. Altså vende tilbage og tage 15, 30 eller flere ECTS-point og potentielt også en ph.d.,” siger Christina Egelund.

”Hvis vi lykkes med det, så trækker det klart i en positiv retning. Men hvis vi alene lykkes med at omlægge nogle af kandidatuddannelserne til 1 ¼ studieår, og der så ikke sker yderligere, er det klart, at det medfører et produktivitetstab. Det er også derfor, vi ikke bare foreslår dét, men også har ting, der trækker i den anden retning. Det er en fagøkonomisk diskussion. Men det er op til mig at være opmærksom på de elementer, som trækker i hver sin retning, når vi forhåbentlig skal lave en politisk aftale om det,” siger hun.

Livslang læring er målet – men tager de studerende tilbage på universitetet?

Livslang læring er for ministeren et hovedelement i udspillet. Ifølge hende er grunden til, at så mange kandidater bør være kortere, at det vil gøre de uddannede mere fleksible, når de med reformen får muligheden for at vende tilbage til universitetet senere i livet. Enten for at dygtiggøre sig i deres oprindelige fag eller for at studere noget helt nyt.

Det er regeringens måde at tilpasse universiteterne til, at der i løbet af de seneste 30 år er kommet langt flere studerende ind på akademiske uddannelser. Ifølge Christina Egelund kræver det mere fleksible løsninger, hvis de universitetsuddannede alle skal kunne tilpasse sig arbejdsmarkedet.

Finansministeriets egne beregninger på baggrund af udspillet tyder imidlertid ikke på, at særligt mange dimittender kommer til at gøre brug af muligheden for livslang læring.

Michael Svarer, der er økonomiprofessor ved AU og tidligere overvismand, siger til Weekendavisen, at Finansministeriets beregninger viser, at regeringen regner med, at mindre end ti procent af de kommende dimittender fra de kortere kandidatuddannelser vil vende tilbage til universitetet. Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra KU og arbejdsmarkedsprofessor Bent Greve fra RUC erklærer sig enige i Michael Svarers vurdering. Michael Svarer siger desuden, at de under 10 procent formentlig er et realistisk bud.

Hvis den formodning holder stik, betyder det, at op mod 90 procent af dimittenderne ikke vil vende tilbage for at efteruddanne sig. Til det svarer ministeren:

”Det kan man ikke vide. Det er rigtigt, at man ikke for alvor er lykkedes med livslang læring, det afspejler sig i de data. Men der er jo intet til hinder for, at når vi gennemfører – og det håber jeg, at jeg kan få bredere politisk opbakning til – den her reform, vil det medføre en adfærdsændring lige præcis i forhold til livslang læring,” siger hun.

Ministeren erkender, at mere end 10 procent altså skal vende tilbage til universitetet, hvis reformen skal være en succes. Ministeren vedstår også, at det ikke er nogen nem opgave.

Det er virkelig ikke nogen nem opgave. Det kommer til at kræve, at både universiteterne og arbejdsmarkedet committer sig til det.

”Det er virkelig ikke nogen nem opgave. Det kommer til at kræve, at både universiteterne og arbejdsmarkedet committer sig til det. Og det har de sagt, de vil. For det er komplekst at vende tilbage til at studere senere i livet, når ens livsvilkår har ændret sig, og man måske har købt et hus og fået børn. Det kræver et rigtigt politisk skifte at ændre. Og det er det, vi foreslår,” siger Christina Egelund.

AU’s erhvervsdirektør om reform: Det er rigtigt mange mennesker, vi gambler med her

Der er ikke noget galt på de danske universiteter

Ministeren lægger desuden vægt på at pointere, at reformen ikke er en konsekvens af en analyse af, at der er noget galt på de danske universiteter. Der er ikke ”store problemer, hvor alt er galt, hvor alle mistrives, og de studerende ikke lærer noget,” som Egelund formulerer det.

Men hvad er regeringens vision for universitetsområdet egentlig på langt sigt, når reformen potentielt har fået lov til at virke i nogle år?

"Universiteterne skal jo på mange stræk kunne det, som de kan i dag, nemlig at være den læreanstalt for den akademiske oplysning og fordybelse, som universiteterne har været i hundredvis af år."

”Universiteterne skal jo på mange stræk kunne det, som de kan i dag, nemlig at være den læreanstalt for den akademiske oplysning og fordybelse, som universiteterne har været i hundredvis af år. Det er fortsat universiteternes rolle. Jeg ser så også, at som en konsekvens af, at langt flere går på universiteterne, skal der på nogle uddannelser være en meget stærkere kobling til det, man skal lave bagefter.”

Egelund: Regeringens partier ser ikke samfundet ud fra samme prisme

Da regeringen fremlagde reformen på et pressemøde med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) bed flere mærke i, hvordan de hver især fremhævede forskellige elementer af reformen.

Troels Lund Poulsen talte om det øgede arbejdsudbud, som Egelund ellers i flere interviews havde understreget ikke er sigtet med reformen, mens Tesfaye talte om, at der er behov for, at flere tager en erhvervsuddannelse.  

Christina Egelund fortæller, at hun er bevidst om, at de tre regeringspartier kan have forskellige syn på samfundet, men det er blot en styrke, mener hun.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi for det første repræsenterer hvert vores ministerium og jo også hvert vores parti. Jeg ville være Komiske Ali, hvis jeg lod, som om det betyder, at vi vågner hver morgen og ser samfundet ud fra præcis samme prisme. Det gør vi selvfølgelig ikke. Det kunne man jo sagtens høre på det pressemøde. Jeg synes ikke, det er noget problem. Jeg synes, det er en styrke, at der er forskellige perspektiver på det fra de ministre, der skal gennemføre politikken,” siger hun.

Selv om hun holder fast i, at reformen er til for at løfte kvaliteten af universitetsuddannelserne, er hun ikke uenig i de punkter, hendes kolleger har fremhævet.

”Det er rigtigt, som Troels Lund Poulsen sagde, at arbejdsudbudseffekterne af reformen er positive. Det er også rigtigt, som Mattias Tesfaye sagde, at der kommer et indirekte provenu af den her reform, som vi geninvesterer i andre dele af uddannelsessektoren. Vi geninvesterer en meget væsentlig del af det i universitetssektoren, så universiteterne får flere penge, end de har i dag. Så på den måde er der balancer i det, som afspejler den samlede regering,” siger Christina Egelund.

Selvfølgelig lytter jeg

Adspurgt, hvorvidt den markante kritik, som er kommet fra en stort set enstemmig universitetssektor, gør indtryk, svarer ministeren, at hun anerkender, at ikke alle – slet ikke universitetsledelserne – ser det samme behov for en reform, som hun gør.

”Man kan godt være uenig i de ambitioner, vi sætter op. Man kan godt være uenig i, at man skal have en indholdsmæssig differentiering, og at vi skal gennemføre en strukturreform, der betyder, at uddannelse også skal fylde noget senere i livet, så vi faktisk kommer til at indfri målet om livslang læring, som ingen jo i større skala er lykkedes med. Det er politiske spørgsmål,” siger Christina Egelund.

Den kritik, reformudspillet har mødt bredt i universitetsverdenen og blandt fagforeninger og organisationer, kommer ikke bag på Christina Egelund. Hun ville tværtimod være mere nervøs, hvis der var helt stille, forklarer hun.

”Jeg er ikke meget overrasket over, at der også er kritik og bekymringer. Sådan skal det jo også være i et frit og åbent demokrati, hvor man diskuterer tingene. Jeg ville være mere ked af en sovende universitetssektor. Så på den måde hilser jeg kritikken og dialogen velkommen – også fra de studerende. Det betyder ikke, at jeg er enig i alt det, de siger. Men jeg synes, det er præcis, som det skal være, at man diskuterer tingene. Og selvfølgelig lytter jeg også til, hvad de siger,” siger ministeren.

Nu venter arbejdet med at føre reformen ud i livet. Regeringen håber, det kommer til at ske inden sommerferien. Den lægger op til at inddrage både universiteter og studerende i et kandidatudvalg, der skal arbejde med at ”konkretisere de nye kandidatveje”.

Korrekturlæst af Charlotte Boel