”Øv Sophie – Løhda vær’ at være sur!”

Der var kaffe i koppen, sanghæfter på bordene, men ingen røde faner ved det første 1. maj-møde for akademikerne på AU. 

Omkring 70 akademikere, heraf en del tillidsrepræsentanter, havde valgt at begynde dagen i Preben Hornung Stuen i selskab med kolleger for at markere arbejdernes internationale kampdag.

To af dem var Anne Buch Møller og Simon Iversen, som begge er ph.d.-studerende fra Religionsvidenskab. 

”Det virkede relevant at deltage oven på OK18-forhandlingerne,” lød det fra Anne Buch Møller, der også håbede på at blive lidt klogere på indholdet i overenskomstaftalen. 

Simon Iversen pegede på, at han gerne ville bakke op om initiativet og fagbevægelsen på universitetet, og vurderede, at der er potentiale for, at initiativet kan blive en tradition på AU.

Også for dem er det relativt nyt at markere 1. maj. Simon Iversen var i udlandet sidste år, mens Anne Buch Møller var at finde på sit kontor. 

Fællestillidsrepræsentant: Bedre OK-resultat, end jeg havde håbet

Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det akademiske personale på AU (AC-TAP og VIP), er også initiativtager til 1. maj-fejringen blandt AU’s akademikere. 

LÆS OGSÅ: Nu fejrer akademikerne også 1. maj

Han bød velkommen og kom med sin umiddelbare og overordnede vurdering af den overenskomstaftale, som inden længe sendes til afstemning blandt medlemmerne.  

”Vi har fået et overenskomstresultat, som er bedre, end jeg havde håbet. Regeringen havde lagt op til et vanvittigt ideologisk projekt med udgiftspolitiske perspektiver, som de ikke har haft held med at komme igennem med,” lød det fra Olav W. Bertelsen.

Her refererede han til innovationsminister Sophies Løhdes (V) udspil om at indføre individuelle lønforhandlinger i det offentlige, og at en større andel af lønnen skal forhandles lokalt på de enkelte arbejdspladser. 

Øv, Sophie!

Derpå inviterede han sine kolleger til at deltage i en fællessang skrevet af en anonym forfatter – eller, som der stod på sangen: "Doneret til fællesskabet af en skuffet og desillusioneret offentligt ansat loyalist". Omkvædet virkede til at vække genklang i forsamlingen:  

'Øv Sophie, Løhda vær’ at være sur. Vi vil ikke være øllebrød i Løkkes slankekur.'

DM-formand: Det er en guldrandet aftale

Så var der varmet godt op til næste taler, som var formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen. Hun indledte med at tale om styrken i fællesskabet i fagbevægelsen og på tværs af faggrupper.

”Vi har i OK18-forhandlingerne stået side om side med blandt andre SOSUer, politi og sygeplejersker. Det er uvant for os. Men det stærke sammenhold endte med at gøre, at vi kom i mål med et godt resultat.” 

Hun nævnte de tre overordnede sejre, som fagbevægelsen allerede har fremhævet flere steder: lønstigning på 8,1 procent, afskaffelse af privatlønsværnet og den overenskomstmæssige sikring af spisepausen.

”Men nu skal I kraftedeme også høre! Vi har afværget individualiseringsprojektet. Vidensproduktion er et samarbejde, så individuel løn nytter ikke. Vi er derfor gået efter en generel lønstigning, for alle skal have en ordentlig løn.” 

Hun fortsatte:

”Vi har også sikret fuld pension til ph.d.-studerende. Noget, vi har arbejdet på siden 2002. Vi har stadfæstet, at der skal arbejdes med at overenskomstdække timelærere. Og til de unge har vi sikret en forhøjelse af de to første løntrin på bachelorniveau. Vi har sikret fem fridage til nyuddannede, og vi har sikret en bedre barselsdækning for midlertidigt ansatte på sektorforskningsinstitutionerne. Det er en guldrandet aftale, vi har fået landet her.”

Hun opfordrede til, at fagbevægelsen bruger resultatet til at vise, at det nytter at organisere sig og stå sammen.

Lektor i historie, Bertel Nygaard, holdt oplæg om fagbevægelsens relevans for akademikere. Et oplæg tilsat fællessang.