Omnibus prik

Palestinian Solidarity Action Aarhus skal mødes med AU’s stabschef: ”Vi vil vide, at universitetet hører os og tager os seriøst”

Universitetsledelsens stabschef har inviteret AU-studerende fra gruppen PSA til møde. Mødet kommer på baggrund af, at PSA har stillet en række spørgsmål til AU’s ledelse om det, de mener er universitetets manglende stillingtagen til krigen i Gaza.

Gruppen PSA har været med til at arrangere flere demonstrationer i sympati med palæstinenserne gennem det seneste år. I december 2023 fik Ida Kusk (på billedet) lov til at overrække AU's bestyrelse en støtteerklæring til det palæstinensiske folk med over 1000 underskrifter. Her fik hun også fem minutter til at tale til bestyrelsen. Photo: Roar Lava Paaske