Ph.d.-studerende på AU: Lønnen er ikke afgørende

Sally Schlosser Schmidt: ”Det har fyldt enormt meget at skabe sammenhæng mellem kandidater og erhvervslivet, men det fokus er der ikke på ph.d.-niveau.”

Afleverer sin ph.d.-afhandling i historie til september. Forsker i politik og kunst i guldalderen. Foto: Pure.

Kommer lønforskellen bag på dig?

”Nej, faktisk ikke. Inden jeg startede i min ph.d.-stilling, arbejdede jeg et år som AC-fuldmægtig i AU’s administration. Allerede efter det ene år var det en lønnedgang for mig at blive ph.d.”

Betyder lønforskellen noget for, hvilken vej du vil gå efter ph.d.en?

”Nej. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle have en forskerkarriere, men lønnen har ikke betydet noget for det valg. Jeg drømmer om at komme ud og arbejde i museumsverdenen.  Kravene der er skærpet, og derfor har man brug for en ph.d.-grad for at blive ansat. Ph.d.en har jeg taget for at kvalificere mig. Og så også for at styre uden om de mange job uden løn, som man ser i kulturverdenen.”

Selvom lønnen ikke har spillet ind i Sally Schlosser Schmidts valg af karrierevej, mener hun, at muligheden for at søge job uden for de gule mure bør fylde mere i vejledningen.

”Det har fyldt enormt meget at skabe sammenhæng mellem kandidater og erhvervslivet, men det fokus er der ikke på ph.d.-niveau. Universitetet bør tage det ansvar på sig, både af hensyn til de ph.d.-studerende, men også af hensyn til de virksomheder, der kan have gavn af os som arbejdskraft. De bør gøre mere ud af at klargøre, hvad ph.d.er kan bidrage med.”

Samtidig mener hun, at universitetet skal blive bedre til at vise, at der er mere end én vej at gå for ph.d.erne. Og at der ikke kun er én rigtig,

”Lige nu er det som om, man kun uddanner sig til at være på universitetet, og alt andet er sekundært. Det ses ikke som et tilvalg af noget andet, hvis man søger væk, men som et fravalg af forskerkarrieren, fordi det ikke kunne lade sig gøre.”

Hun mener også, at universitetet skal være klarere i mælet om, hvad der skal til for at få en fastansættelse på universitetet som forsker.

”Jeg tror, mange siger, nu giver jeg det fem år efter min ph.d., og hvis ikke jeg har et adjunktur dér, må jeg prøve noget andet. Men hvis det i realiteten i gennemsnit tager ti år, før man er der, har man jo ikke givet det et reelt skud. Der mangler en forventningsafstemning fra universitetets side.”

LÆS OGSÅ: Lønefterslæb på 150.000 kroner: En bristet forskerdrøm kan koste ph.d.er dyrt på pengepungen

Christian Moeslund Zeuthen: Lønnen er ikke det afgørende for mig

Bliver færdig med sin ph.d. til sommer. Forsker i materialer til omdannelse af varme til elektrisk energi. Foto: Privat.

Betyder lønforskellen noget for, hvilken vej du vil gå?

”Jeg har lige sagt ja til en etårig forskningsstilling efter min ph.d. Lønforskellen er større, end jeg havde troet, men det ville ikke have gjort en forskel, hvis jeg havde vidst det. Jeg tog allerede den overvejelse om lønnen, da jeg bestemte mig for at søge en ph.d. Dengang kom jeg frem til, at lønnen ikke er det afgørende for mig, og det er det heller ikke i dag. Jeg tror ikke, der er nogen, der tager en ph.d., fordi det er en økonomisk god beslutning.”

Det, der driver værket hos Christian Moeslund Zeuthen, er muligheden for at dykke ned i et emne, der virkelig interesserer ham.

”I industrien laver du nogle andres idéer inden for de rammer, de sætter. På AU kan jeg finde en lille fjollet ting – for eksempel hvordan et atom bevæger sig i en krystalstruktur – og så siger min vejleder ’spændende, dyk ned i det’. Den frihed, man har som forsker, er meget tillokkende. Og så kan jeg også godt lide miljøet, hvor man både forsker, men også får lov at undervise.”

Selvom risikoen for et dyk i lønnen ikke skræmmer ham, er der andre aspekter af livet i akademia, der får Christian Moeslund Zeuthen til at overveje, om han skal søge nye græsgange, når året som postdoc er gået.

”Forskerkarrieren har nogle fede aspekter. Men den er også forbundet med usikkerhed, for der er ingen garanti for, at man rent faktisk får en forskerkarriere.”

Samtidig er arbejdsvilkårene mindre familievenlige end i verden udenfor.

”Inden for mit felt er der en forventning om, at man som en del af sin postdoc arbejder to år i et nyt universitetsmiljø. Det kan i princippet godt være et andet forskningsmiljø på AU, men typisk er det i udlandet. Jeg er lige blevet far, så jeg har ikke så meget lyst til at rykke rødderne op.”

Hvor meget har muligheden for en karriere uden for universitetet fyldt i din vejledning?

”På vores afdeling har vi mange, der gerne vil søge ud i industrien. Jeg kan ikke nikke genkendende til det billede af, at vi ikke skulle få vejledning i at søge uden for universitetet. Min vejleder har været rigtig god til at fortælle, at begge dele er en mulighed. ”

LÆS OGSÅ: DEA: Ph.d.ers lønefterslæb kalder på bedre vejledning på universiteterne

Khoa Manh Dinh: Karrierevejledningen er ikke så transparent i forhold til at præsentere os for alle de muligheder, paletten byder på.

Færdig som ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin Blodbank og Immunologi om to måneder. fortsætter herefter som postdoc i et år med mulighed for forlængelse. Forsker i immunologien omkring og kortlægning af faktorer, der ligger til grund for, at 40 procent af den raske befolkning er bærere af gule stafylokokker Staphylococcus aureus i næsen. Foto: Pure.

Vidste du, at lønefterslæbet er så stort for ph.d.er, der begynder deres karriere på universitetet, men siden skifter til det offentlige eller private?

”Nej, og jeg tænker umiddelbart, at det er overraskende og unfair. Men kurven er jo en summering af flere faktorer, og der kan være flere forklaringer på, hvorfor den ser ud, som den gør. Umiddelbart ser det ud til, at ph.d.-studerende, der forsøger sig inden for akademia, og efterfølgende skifter til det offentlige eller private straffes for ikke at have været kontinuerlige i deres karrierevalg. Måske er det også et udtryk for selektion – altså at de bedste kandidater bliver gaflet af arbejdsgiverne fra starten, lige når de er færdige med deres ph.d.”

Betyder det noget for dine overvejelser i forhold til, hvorvidt du vil gå efter en karriere på universitetet?

”Mine overvejelser går primært på, hvordan jeg kan sammensætte mine stillinger på en måde, så jeg kan få forskning og min videreuddannelse til speciallæge til at gå op, uden at det betyder en arbejdsuge på mere end 50 timer. For jeg vil også gerne have tid til familieliv og fritid.”

”At fortsætte som postdoc er en god mulighed for at høste frugterne af mit arbejde med ph.d.en, få samlet trådene og færdiggjort de projekter, jeg har sat i søen som led i min ph.d. Det giver mening både for mig og i et samfundsperspektiv.”

Hvor meget har vejledning om karrieremuligheder uden for universitetet fyldt?

”Jeg så gerne, at karrierevejledningen blev mere systematiseret på ph.d.-uddannelsen. Som det er nu, synes jeg ikke karrierevejledningen er så transparent i forhold til at præsentere os for alle de muligheder, paletten byder på.”

”Jeg skal selv være ret opsøgende for at skaffe mig overblik over mine karrieremuligheder. Og jeg kunne godt savne at blive præsenteret for nogle af de mere atypiske karriereveje. Det kunne også være rart, hvis vejledningen kunne formidle kontakt til nogle, som har taget forskellige karriereveje, så man kunne høre om fordele og ulemper ved de forskellige karrierevalg.”

Steffen Selmer Andersen: Det er ikke det, der skal afgøre, om jeg vil forsøge at blive i forskningsverdenen bagefter

Halvvejs med sin ph.d. i Statskundskab. Forsker i radikalisering og ekstremisme. Foto: Privat.

Vidste du, at der er så stort et lønefterslæb?

”Jeg vidste godt, at der var et efterslæb, men ikke, at det var så stort. Det har ikke været i mine overvejelser, for det er ikke derfor, jeg har søgt en ph.d., og det er heller ikke det, der skal afgøre, om jeg vil forsøge at blive i forskningsverdenen bagefter. Hvis der byder sig en chance på universitetet bagefter, siger jeg ja til det. Det er en god arbejdsplads og gode kolleger, og jeg kan godt lide forskningsprocessen.”

Hvor meget fylder muligheden for at søge en karriere uden for universitetet i din vejledning?

”Det er klart, at når man går i et universitetsmiljø, og alle, man arbejder sammen med, er forskere og ph.d.-studerende, er der jo en ide om, at det er en god ide at blive i forskningsverdenen. Omvendt ved jeg ikke, om der er brug for mere vejledning i forhold til stillinger udenfor for universitetet. Så vidt jeg ved, kan man ved karrierevejledningen få vejledning i begge dele, og på BSS arrangerer PHABUSS karrieremesser med oplæg fra både folk, der er blevet i den akademiske verden og fra nogen, der har gjort karriere udenfor.”

”Jeg synes ikke nødvendigvis, at det større fokus på karriere generelt på universitetet er gavnligt. Man bør hellere fokusere på at skabe flere faste stillinger til de ph.d.-studerende, der gerne vil blive.” 

Jakob Lysgaard Rørsted: ”Hvis jeg havde vidst, at forskellen var så stor, havde jeg nok overvejet det en ekstra gang. Men jeg tror ikke, det havde ændret mit valg.”

Har forsvaret sin ph.d. i teoretisk astrofysik 31. januar 2020. Arbejder blandt andet med at bygge computermodeller af stjerner. Er nu ansat som post.doc frem til 2021. Foto:Pure.

Vidste du, at lønforskellen var så stor?

”Jeg var godt klar over, at der var en forskel i startløn. Men det kom bag på mig, at lønforskellen er så stor efter seks år.”

Ville det have ændret dit valg om at tage en stilling som post.doc, hvis du havde vidst det?

”Jeg har på intet tidspunkt været styret af lønnen. Hvis man er det, tror jeg ikke, at man tager en ph.d. i første omgang. Hvis jeg havde vidst, at forskellen var så stor, havde jeg nok overvejet det en ekstra gang. Men jeg tror ikke, det havde ændret mit valg.”

Hvor meget har vejledning i en karriere uden for universitetet fyldt?

”Min vejleder har været god til at spørge ind til, hvilken retning, jeg gerne selv vil i. Det er klart, at det miljø, man er i, er rettet mod, at man fortsætter i det akademiske spor. Det er det, man bliver skolet hen imod. Men der er stor åbenhed om, at der også er andre muligheder.”

Som eksempel nævner han en årlig alumnedag på fysik, hvor oplægsholdere udefra kommer med inspiration til, hvad fysikere kan arbejde med uden for universitetsverdenen.

Bør de eventuelle konsekvenser for lønnen fylde mere i vejledningen?

”Jeg synes godt, man fra universitetets side kan oplyse om, at der er den forskel i løn. Men det skal ikke ligge hos den enkelte ph.d.-vejleder, men hos karrierevejledningen. Og det skal gøres på en måde, hvor man ikke taler den akademiske karrierevej ned.

”Samtidig skal man huske, at der også er gode vilkår for pension og barsel på universitetet, som man måske ikke har i det private erhvervsliv.”

Hvor meget vil lønnen fylde, når du skal overveje karrieren efter året som postdoc?

”For mig handler det mere om, hvilke arbejdsvilkår, man har som post.doc, hvor man bliver nødt til at flytte til udlandet. Men jeg vil nok have lønnen med i mine overvejelser.”