Lønefterslæb på 150.000 kroner: En bristet forskerdrøm kan koste ph.d.er dyrt på pengepungen

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ph.d.er fra AU, der forsøger at få en forskerkarriere, men ender i job uden for universitetet har et lønefterslæb på mere end 28 procent seks år efter, de får deres ph.d.-grad sammenlignet med ph.d.er, der går direkte i job uden for universitetet. Det viser ny rapport fra Tænketanken DEA.

09.03.2020 | Miriam Brems

Illustration: Louise Thrane Jensen - Det Koloristiske Komplot

Omnibus bringer i den nærmeste tid en række artikler om ph.d.er og karriere. Dette er den den første. Illustration: Louise Thrane Jensen - Det Koloristiske Komplot

Fakta

DEAs analyse er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Lønefterslæbet mellem ”starter på uni” og ”ingen uni” er robust på tværs af faggrupper, men varierer. Efterslæbet er mindst for humanistiske ph.d.’er og størst for sundhedsvidenskabelige. Forskellen på ”fuld uni” og ”ingen uni” svarer til lønforskellen mellem det offentlige og det private. Analysen tager kun data med for de ph.d.-studerende, der har job. Arbejdsløse er derfor ikke talt med.

Det kan blive meget dyrt i kroner og øre, hvis forskerdrømmen brister for ph.d.er. Det viser en ny rapport fra Tænketanken DEA, som sammenligner ph.d.ers årsløn seks år efter, de har fået deres ph.d.-grad.

LÆS OGSÅ: Ph.d.-studerende på AU: Lønnen er ikke afgørende

Til Omnibus har DEA lavet et særtræk, som viser lønefterslæbet for ph.d.er fra AU.

Dem, der efter de tre år som ph.d. går direkte ud og finder job uden for universitetet – enten i det offentlige eller det private – får en estimeret løn på 523.704 kr. om året seks år efter de blev færdige som ph.d.er.

Til sammenligning får ph.d.-studerende fra AU, som først har haft en stilling som eksempelvis postdoc, men bagefter ender i et job uden for universitetet, 372.008 kr. om året.

Det er en forskel på 151.696 kr. Eller et lønefterslæb på 28,9 procent.

Data: Danmarks Statistik registerdata. Resultaterne er robuste til inklusion af personlige karakteristika.
Note: Forudsagte værdier baseret på lineære regressioner af den naturlige logaritme til den årlige skattepligtige lønindkomst ekskl. pensionsbidrag på dummyvariable for hver mulig karrierevej, inklusive år og hovedområde faste effekter. Antal observationer: 2.500

Forskererfaring anerkendes ikke uden for universitetet

Lønefterslæbet er robust på tværs af faggrupper, men varierer. Det er lavest for humanistiske ph.d.er og højest for sundhedsvidenskabelige.

Lena Lindbjerg Sperling er ph.d. i økonomi og forfatteren bag DEA-analysen. Hun understreger, at selvom der er forskelle mellem hovedområderne, er lønefterslæbet signifikant for alle områder.

Tendensen er altså ikke drevet kun af sundhedsvidenskab. Og lønefterslæbet er der også, når man kontrollerer for forskellen mellem offentlige og private lønninger.

LÆS OGSÅ: DEA: Ph.d.ers lønefterslæb kalder på bedre vejledning på universiteterne

Forklaringen skal altså findes et andet sted:

”Analysen viser, at det øvrige arbejdsmarked ikke honorerer den forskererfaring, du får ved at tage for eksempel en postdoc,” siger Lena Lindbjerg Sperling og uddyber:

”Når man efter sin postdoc bliver ansat uden for universitetet, bliver man lønmæssigt ansat på lavere lønniveau end ph.d.er fra samme årgang, der har opbygget anciennitet uden for universitet.”

Hvor ender ph.d.erne uden for universitetet?

Som det ses i figuren nedenfor, får hovedparten af de ph.d.er, der går direkte i job uden for universitetet, ansættelse i den offentlige sektor. Det skyldes især, at mange sundhedsvidenskabelige ph.d.er får ansættelse i sundhedssektoren.

Data: Danmarks Statistik, registerdata.

I de følgende to grafer ses, hvilke brancher de ph.d.-studerende uden for universitetet får job i inden for den offentlige og den private sektor. Det skal bemærkes, at kategorien ”lidt uni” også inkluderer de ph.d.er, der starter i job uden for universitetet, men efter seks år er ansat på universitetet.

Data: Danmarks Statistik, registerdata.
Note: Der er brud i brancheinddelingen i år 2007. Der er i videst muligt omfang taget højde for ændringerne.

Data: Danmarks Statistik, registerdata.
Note: Der er brud i brancheinddelingen i år 2007. Der er i videst muligt omfang taget højde for ændringerne.

Gruppen med lidt universitetsansættelse tæller både dem, der starter på universitetet men ender med et job uden for akademia, og dem der starter uden for universitetet, men seks år efter har job på universitetet.

Datagrundlaget for ph.d.er på AU er for lille til at sammenligne de to grupper med hinanden. Men ser man på de to grupper på landsplan, ser fordelingen på offentlig og privat sektor således ud:

Her ses det, at lidt over halvdelen af de ph.d.er, der starter med en forskerstilling på universitetet ender i den private sektor; altså en større andel end dem, der går direkte ud i arbejdslivet uden for universitetet.

Fordelingen på brancher inden for det offentlige og det private for de to grupper ses nedenfor. Igen er det data for ph.d.er i hele landet, fordi datagrundlaget kun for AU-ph.d.er er for lille.

Fakta

DEAs analyse er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Lønefterslæbet mellem ”starter på uni” og ”ingen uni” er robust på tværs af faggrupper, men varierer. Efterslæbet er mindst for humanistiske ph.d.’er og størst for sundhedsvidenskabelige. Forskellen på ”fuld uni” og ”ingen uni” svarer til lønforskellen mellem det offentlige og det private. Analysen tager kun data med for de ph.d.-studerende, der har job. Arbejdsløse er derfor ikke talt med.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også