Prorektor om AU’s orlovsregler: Vi har ikke råd til en lempelse

Udsigten til en økonomisk lussing fra regeringen er årsag til, at AU ikke vil gøre det lettere for de studerende at tage orlov. Det står klart, efter prorektor for uddannelse Berit Eika sidste fredag sendte et samlet svar til tre studenterorganisationer, som åbent har appelleret til ledelsen om at ændre orlovsreglerne.

Foto: Anders Trærup

Medicinerrådet på AU, Foreningen af danske lægestuderende (FADL) og AU’s studenterråd kunne i en mail fra prorektor Berit Eika sidste fredag skuffede konstatere, at universitets orlovsregler forbliver uændrede.  

Hver af de tre studenterorganisationer har sendt et åbent brev til ledelsen og argumenteret for, at de studerende på AU burde have de samme muligheder for orlov som på landets øvrige universiteter, efter at fremdriftsreformen har gjort det vanskeligere at tage en praktikstilling eller en pause fra studiet til for eksempel frivilligt arbejde.

Prorektor for uddannelse Berit Eika forstår fuldt ud bekymringen, og kalder det ”beklageligt”, at de studerende har fået indskrænket deres frihed. Men der bliver altså ikke tale om at lave om på orlovsreglerne, fastslår hun.

”Vi har simpelthen ikke råd. Vi kommer til at miste rigtig mange penge i form af manglende færdiggørelsesbonus og STÅ-indtægter, hvis vi ikke får reduceret vores studerendes samlede gennemførselstid”, siger hun.    

Fremdriftsreformen betyder, at AU skal nedbringe den samlede studietid med 4,6 måneder frem mod 2020 for at undgå at miste millioner af kroner i gennemførselsbonus.

Medicinerrådet: AU vasker hænder  

Det økonomiske argument kommer man ikke uden om, medgiver næstformand i Studienævnet for Medicin og medlem af Medicinerrådet Nina Bjerre Andersen.

Men hun så gerne en universitetsledelse, der arbejdede mere proaktivt i stedet for at ”vaske hænder” ved at henvise til regeringens krav om gennemførselstid.       

”Det, jeg efterlyser, er en øget kritik af den politiske linje. Det synes jeg godt, man må have en holdning til som universitet”, siger hun.

Helt konkret kunne man arbejde på, at orlov ikke skulle tælle med i opgørelsen af den samlede gennemførselstid. På den måde kunne man tilbyde orlov uden at skulle frygte en hård økonomisk lussing, forklarer Nina Bjerre Andersen.

”Kvalitet i uddannelse er ikke, at vi skal holdes på en stringent vej, hvor vi alle sammen inden for en vis årrække skal opnå de samme evner uden mulighed for nogle som helst svinkeærinder, der måske kunne udvide vores horisont bare en lille smule”, siger hun.

Mere praktik i uddannelsen

”Selvfølgelig er det ikke det”, medgiver prorektor Berit Eika og fortsætter:

”Vi mener ikke, den detailstyring, der er kommet med blandt andet fremdriftsreformen, er hensigtsmæssig. Og vi ville da klart foretrække, hvis ikke vi risikerede tab af færdiggørelsesbonussen”.

Men principielt er AU enig med politikerne i, at de studerende så vidt muligt skal gennemføre studiet på normeret tid, siger Berit Eika. Derfor er prorektoren interesseret i at finde fleksible løsninger, der ikke forlænger de studerendes gennemførselstid.

”Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at lægge forskningsbasserede praktiske forløb af høj kvalitet ind i uddannelsen, der hvor det giver mening og er efterspurgt, inden for den normerede studietid”.    

Vil kigge på mulighederne for dispensation

Uddannelsesudvalget vil samtidig undersøge forskellige muligheder for dispensation til orlov. Dispensationen skal dog som udgangspunkt kun gives til studerende, der af den ene eller den anden grund har ekstra behov for et pusterum. Det kan være på grund af sygdom, sociale forhold eller psykiske problemer, siger Berit Eika.

”Hvis størstedelen af vores studerende kommer hurtigt igennem, så har vi et økonomisk råderum. Men hvis alle bruger et halvt år længere, så er der ikke mere at give af til dem, der har behov for at tage orlov”, siger prorektoren.