Regeringen præsenterer uddannelsesreform: Mange kandidater skal være kortere, få skal være længere, og mange flere skal tage en erhvervskandidat
Regeringen vil omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, så de varer lidt over ét år i stedet for to år. Samtidig vil den have flere til at tage en erhvervskandidat, og der skal være flere engelsksprogede uddannelser. Det handler om rettidig omhu, inden platformen begynder at brænde, siger uddannelsesministeren, der samtidig ser reformen som et kvalitetsløft af universiteterne.