Regeringen præsenterer uddannelsesreform: Mange kandidater skal være kortere, få skal være længere, og mange flere skal tage en erhvervskandidat

Regeringen lægger op til en omfattende ændring af universitetsuddannelserne. Det står klart, efter at den torsdag eftermiddag har fremlagt sine planer for en universitetsreform, der vil ændre landets kandidatuddannelser, så der i fremtiden vil være fire forskellige typer af kandidater.

Hovedtemaet på regeringens pressemøde var i høj grad, at universitetsuddannelserne skal rette sig mere mod arbejdsmarkedet, og at uddannelserne ifølge regeringen ikke bliver dårligere – men bedre.

Får regeringen sin reform ført ud i livet, vil op mod halvdelen af kandidatuddannelserne vare ét år og tre måneder og ifølge regeringen være mere erhvervsrettede og give de studerende mulighed for at vende tilbage til universitetet senere i livet for at tage flere fag eller læse særlige kandidatforløb.

Derudover vil der være de traditionelle toårige kandidater, en mindre del vil tage op til tre år, og desuden vil regeringen hive erhvervskandidaterne frem i lyset, så op mod 5.000 både studerer og arbejder under kandidaten.

Regeringen vil også indføre 2.500 flere engelsksprogede studiepladser og skabe flere muligheder for at kunne videreuddanne sig senere i livet.

Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det på pressemødet sund fornuft, ”for mere kvalitet i uddannelserne er godt for de studerende og godt for Danmark”.

”Flere unge skal også opleve, at overgangen fra studiestart til arbejdsmarkedet bliver bedre. Det kræver et mere fleksibelt uddannelsessystem. Og det er lige præcis det, vi tager hul på i dag. Det her er et ud af mange initiativer, vi kommer til at fremlægge”.

”Det er vigtigt at sige, at vi bliver nødt til at have fokus på frihed og fleksibilitet. Det skal ikke mindst være muligt at opkvalificere sig gennem sit arbejdsliv. Og så er det her ikke en spareøvelse, det er en kvalitetsøvelse”, sagde Troels Lund Poulsen.

Minister: Det handler om at gøre noget, før platformen brænder

Størstedelen af pladserne på de nye, kortere uddannelser vil ifølge udspillet blive udbudt inden for samfundsvidenskab og humaniora og i mindre grad på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.

Den første årgang på de nye kandidatuddannelser skal begynde i 2028. Ifølge regeringen vil udspillet øge beskæftigelsen med cirka 6.000 personer frem mod 2030.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) forklarede, at 950 millioner kroner, som reformen henter på omlægningen af kandidaterne, årligt tilbageføres til universiteterne for at øge kvaliteten. De kortere kandidatuddannelser skal for eksempel bestå af flere ugentlige undervisningstimer, mindre hold og mere vejledning.

Men det er svært at finde nogen blandt fagforeningerne eller interesseorganisationerne, der entydigt har givet udtryk for, at kortere kandidater skulle være en god idé. Og regeringspartierne Moderaterne og Venstre var før valget selv imod idéen om at halvere kandidatuddannelserne.

Et af de spørgsmål, som mange i universitetsverdenen har stillet, og som der også blev stillet fra pressen på torsdagens pressemøde, er, hvilket problem regeringen vil løse på universiteterne.

"Det handler om, at rettidig omhu er at gøre noget og reformere, før platformen begynder at brænde."

”Det er rigtigt, at vi på mange måder har et rigtigt godt uddannelsessystem. Så kan man sige, hvis platformen ikke står i brand, hvorfor skal man så gøre noget? Det handler om, at rettidig omhu er at gøre noget og reformere, før platformen begynder at brænde”, lød svaret fra Christina Egelund.

Hun refererede samtidig til, at næsten en fjerdedel af en ungdomsårgang i dag vælger en universitetsuddannelse.

”Når vi kigger på strukturerne på uddannelsesområdet i dag, så er det noget med, at fordi så stor en andel af en ungdomsårgang går på universiteterne, er der behov for en differentiering inden for universitetsområdet: Nogle længere (kandidater, red.), nogle kortere, nogle mere specialiseret og andre mere rettet mod arbejdsmarkedet”, sagde ministeren.

Minister er smerteligt bevidst om lavt optag på velfærdsuddannelser 

Pressen bed også mærke i, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var med på pressemødet, og at der flere gange fra regeringen blev lagt vægt på, at der er brug for flere faglærte i fremtiden. Tesfaye bemærkede selv, at regeringen ønsker en mere praktisk skole. Så hvorfor vil regeringen reformere universiteterne som det første, hvis problemet ligger et andet sted, blev Christina Egelund spurgt.

”Man kunne sådan set også have startet et andet sted. Tingene hænger jo sammen. Derfor er det her også det første reformudspil i en række. Jeg er nærmest smerteligt bevidst om, at optaget på velfærdsuddannelser er meget lavere end det, vi skal have”, sagde Christina Egelund.

Udspillet lægger sig op ad Reformkommissionen

Selv om udspillet først blev præsenteret i dag – torsdag – var der i det store og hele ikke mange overraskelser. Den tidligere regering alene bestående af Socialdemokratiet lagde i september sidste år et reformudspil frem inden valget, der i store træk var inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april 2022. Det nye reformudspil er ikke en kopi af kommissionens rapport, men idéerne og hovedlinjerne er de samme. Det er for eksempel hos Reformkommissionen, at idéerne til de kortere kandidatuddannelser og den større fokus på overgangen til arbejdsmarkedet er udklækket.

Regeringen vil halvere kandidatlængden for mange af de studerende: Længde er ikke lig med kvalitet

Vismænd: Usikkerhed om reformens konsekvenser

Det Økonomiske Råd anbefalede i sin efterårsrapport fra 2022 en mindre omkalfatrende reform, da det er ganske usikkert, hvordan udspillet vil påvirke produktiviteten i samfundet, ”da erfaringerne med lignende tiltag er begrænsede”. Det Økonomiske Råd skrev blandt andet, at det kunne tale for en ”mere forsigtig tilgang, hvor der startes med en mindre omfattende reform på forsøgsbasis, som efterfølgende kan tilpasses og udbredes til flere uddannelser, hvis tiltagene har de ønskede virkninger”.

Det er der ikke blevet lyttet til, og hos Brian Bech Nielsen, der er formand for Danske Universiteter og rektor på Aarhus Universitet, er der også undren at spore.

"Jeg savner overbevisende argumenter for en historisk stor reform, hvor uddannelserne forkortes meget væsentligt."

”Jeg savner overbevisende argumenter for en historisk stor reform, hvor uddannelserne forkortes meget væsentligt. Det forringer den faglige kvalitet af uddannelserne, og vi risikerer at svække de studerendes tilknytning til erhvervslivet og at gøre Danmark fattigere”, udtaler han torsdag i en pressemeddelelse for Danske Universiteter.

”Det er derfor vigtigt, at ministeriet inddrager os i reelle drøftelser med henblik på at finde de bedst mulige løsninger, inden man træffer en endelig beslutning. Man kan regne med, at Danske Universiteter vil bidrage konstruktivt”, lyder det fra Brian Bech Nielsen.

Regeringen lægger op til at inddrage både universiteter og studerende i et kandidatudvalg, der skal arbejde med at ”konkretisere de nye kandidatveje”. Men først skal en politisk aftale omkring reformudspillet falde på plads, hvilket regeringen håber sker på denne side af sommerferien. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har tidligere kritiseret regeringens hensigt om at skære i længden på op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.