Rektor Brian Bech Nielsen er optimist i forhold til, at de forskere på hans universitet, der leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening, vil vinde kampen om de opgaver, som de også varetager i dag, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fremover sender opgaverne i åben konkurrence mellem forskere på danske universiteter.

Esben Lunde Larsen begrunder sin beslutning med, at fri konkurrence om opgaverne og dermed også de midler, der følger med for at løse dem, vil sikre, at han lever op til sin forpligtelse til at sikre, at danskerne får mest muligt for deres skattekroner.

Brian Bech Nielsen anerkender, at det til enhver tid er en ministers forpligtelse. Og han har intet imod konkurrence. Men han er derimod helt uforstående over for det, han ser som ulige vilkår i konkurrencen mellem de forskere på danske universiteter, som vil være i stand til at løfte de mange komplekse opgaver, der hører under betegnelsen forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rektor er ude på lidt af en mission, når han skal forklare baggrunden for det, han anser som ulige vilkår, da han let kommer til at trætte med et historisk rids tilbage i nærheden af Gorm den Gamle.

Kort kursus for dummies 

Derfor følger her et kort kursus for dummies i finansiering af forskere på danske universiteter. Som bekendt fremmer overdrivelse forståelsen, og det gør forenkling også, så mange mellemregninger er sprunget over i det følgende i håb om at skabe en overordnet forståelse for de økonomiske sammenhænge.

Der er to slags forskere på Aarhus Universitet. Den ene slags er de forskere, der så at sige altid har arbejdet med undervisning og forskning på universitetet. Forskere, som er ude i hård konkurrence om forskningsmidler, men som samtidig er sikret et økonomisk fundament gennem de såkaldte basismidler, som universitetet modtager fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Så er der den anden slags forskere, som også er ude i hård konkurrence om forskningsmidler. De har indtil for ti år siden hørt under to forskellige fagministerier og fik først ansættelse på AU, da de i forbindelse med en fusion i 2007 blev flyttet fra ministerierne til universitetet. Siden har disse forskeres økonomiske fundament været dækket via kontrakter med Miljø- og Fødevareministeriet, som bliver genforhandlet hvert fjerde år. Forskerne har gennem disse kontrakter været sikret en del af lønnen foruden husleje og andre driftsomkostninger af kontorbygninger og forskningsfaciliteter som stalde, laboratorier og både til forsøg og overvågning.

Men – og hold nu fast: Da forskerne overgik fra ministerierne til Aarhus Universitet i forbindelse med fusionen, ønskede den daværende universitetsledelse, at det økonomiske fundament, som kan betragtes som disse forskeres basismidler, blev flyttet fra fagministerierne til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men politikerne sagde nej til ønsket.

Bagud på point 

Derfor er disse forskere bagud på point, når de fremover skal konkurrere med forskere fra andre danske universiteter, fordi de i deres tilbud om rådgivning i forbindelse med et udbud er nødt til også at søge midler til løn og drift af forskningsfaciliteter. Hvilket ikke er tilfældet i samme grad for de forskere, de skal konkurrence med, da de er sikret det basale gennem de tidligere nævnte basismidler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”Så det betyder, at selve udgangspunktet ikke er det samme, og det er dét, jeg mener med en ulige konkurrence,” siger Brian Bech Nielsen.

Du var fredag i sidste uge til møde med embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet. Jeg går ud fra, at du anførte dit synspunkt om ulige konkurrence mellem forskerne på de danske universiteter?

”Ja, jeg anførte synspunktet. Men embedsmændene støttede sig til, at det her er en politisk beslutning truffet af ministeren. Jeg vil gerne understrege, at jeg fuldt ud respekterer, at en regering og et folketing har ret til at prioritere offentlige midler. Men vi skulle gerne i dialog med dem om konsekvenserne af deres beslutninger,” fortsætter rektor.

Skuffet over, at universiteter ikke er blevet hørt

Rektor lægger ikke skjul på, at han ikke forstår, at ministeren ikke har hørt universiteterne, inden han traf sin beslutning om at sende myndighedsopgaver ud i fri konkurrence.

”Jeg påtalte på mødet, at jeg er skuffet over, at ministeren gør dette uden at vise det hensyn og den respekt at høre, hvad der efter vores vurdering kunne blive konsekvenserne af hans beslutning.”

Som jeg har forstået det, fik universitetsledelsen besked om ministerens beslutning i en pressemeddelelse.

”Jeg fik en fortrolig information dagen før pressemeddelelsen, men det er jo et fait accompli. Jeg havde gerne set, at ministeren i hvert fald havde lyttet til vores argumenter, for om ikke andet kunne han da være blevet oplyst om vores synspunkter. Og så efterfølgende træffe en beslutning på det grundlag.”

En politisk prioritering

Hvordan var reaktionen – blev du hørt på mødet?

”Vi har faktisk et rigtig godt samarbejde med embedsmændene i ministeriet, og min fornemmelse er, at de udmærket forstår vores argument. Men der er truffet en politisk prioritering, og den skal embedsværket leve op til.”

Siger du, at ministeren ikke har forståelse for konsekvenserne af sin beslutning?

”Ministeren skriver i sin pressemeddelelse, at nu er det ti år siden, at man indgik de nuværende kontrakter mellem ministeriet og universitetet. Og nu vil han ryste posen for at se, om der kommer noget nyt ud af det. Men reelt er det, han gør, at pille ved det økonomiske fundament, der blev lagt i forbindelse med fusionen i sin tid. Selvfølgelig var der en økonomi, der hang sammen; det var grundlaget for fusionen i 2007.”

Siger du, at ministeren gambler med den danske forskningsbaserede myndighedsbetjening?

”Jeg ønsker ikke at bruge for stærke udtryk om ministeren. Men jeg vil sige det på den måde, at jeg opfatter det som en uklog beslutning.”

Et ulige udgangspunkt

Hvad skal der efter din mening til, for at der kan blive tale om lige konkurrence mellem forskerne på de danske universiteter efter Esben Lunde Larsens beslutning?

”Jeg tror desværre ikke, at den er realistisk. Men den bedste løsning ville være, at ministeren sikrede lige vilkår for alle i den kommende konkurrence ved at overføre mere end halvdelen af de midler, som hidtil har været indeholdt i vores kontrakter med Miljø- og Fødevareministeriet, til basismidler, der blev allokeret til Aarhus Universitet. Den næstbedste ville være, at ministeren tog hensyn til det ulige udgangspunkt, når vi skal ud i fri konkurrence. Men hvordan man i givet fald skulle kunne gøre det, står mig faktisk ikke klart.”

Hvorfor tror du, det er urealistisk? 

”Fordi det ville kræve, at ministeren trak sin beslutning tilbage. Og min erfaring er, at når en politiker først sidde oppe i ’træet’, kan han være meget svær at få ned igen.”

Det hele er på spil

Som jeg tolker dine udsagn, har Esben Lunde Larsen magt, som han har agt. Hvad kommer det til at betyde for Aarhus Universitet?

”Jeg ser flere scenarier. Vi kan vinde alle udbud på de opgaver, som vi har i dag, når vi skal ud i fri konkurrence. Og så vil det i store træk være business as usual. Vi kan også tabe en væsentlig del af dem, og så er det et helt andet scenarie. Og hvis man forestiller sig, at vi slet ikke får kontrakter med ministeriet, så forsvinder aktiviteterne også. Vi kan ikke gennemføre aktiviteterne uden den grundlæggende finansiering, for så har vi ikke midler til at betale huslejer, drift af forskningsfaciliteterne og den del af lønnen, vi dækker via kontrakterne. Så basalt set er det det hele, der er på spil i forhold til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.”

Også forskernes stillinger?

”Ja, det er jo klart, for forskerne skal have et sted at være, værktøjer at arbejde med og løn, og vi har ikke andre midler end dem, der kommer fra aftalerne med ministeriet. Det er derfor, jeg reagerer. For jeg mener, at da vi indgik i fusionen, var det en fælles forståelse, at godt halvdelen af midlerne var livsgrundlaget for disse aktiviteter.”

Hvorfor sørgede AU ikke for at sikre sit økonomiske grundlag?

Hvorfor insisterede den daværende ledelse her på AU så ikke på, at livsgrundlaget blev sikret ved fusionen, ved at godt halvdelen af midlerne blev flyttet fra fagministerierne til Uddannelses- og Forskningsministeriet?

”Det er du ikke den eneste, der har spurgt dig selv om. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg mener, det var en fejl, at vi ikke fik flyttet den del af midlerne fra fagministerierne til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi havde nemlig i givet fald stået i en helt anden situation i dag.”

Brian Bech Nielsen fortsætter:

”Jeg har ikke været tæt på det forløb, men som jeg har fået det refereret, har man bestemt forelagt dette krav fra AU’s side. Men der har ikke været vilje til at imødekomme det fra fagministeriernes side. Hvilket nok hænger sammen med det simple faktum, at det at flytte midler mellem ministerier er en relativt vanskelig operation. Og den ønskede man ikke at gennemføre på daværende tidspunkt.” 

LÆS OGSÅ: Miljø- og fødevareminister står ved rammeaftale med Aarhus Universitet