Sidste punktum er ikke sat
Prodekan for forskning ved ST, Kurt Nielsen, repræsenterer AU i forhandlingerne med Miljø- og Fødevareministeriet om de omdiskuterede standardkontrakter for myndighedsbetjening. Han understreger, at det sidste punktum endnu ikke er sat, men at forhandlingsparterne har nået en fælles forståelse omkring vigtige punkter vedrørende offentlighed og tavshedspligt.
AU’s kommentarer til standardkontrakter
Udover at problematisere passagerne omkring offentlighed og tavshedspligt har AU også indsendt en række kommentarer til ministeriet.
Her er hovedpointerne:
- Styregrupper for projekter: AU beder om at få uddybet styregruppens mandat og kompetence
- Leverancer: AU beder om en juridisk definition af leverancer
- Opsigelse af kontrakt: AU påpeger, at kontrakterne bør kunne opsiges af både myndigheder og forskningsinstitution. Som det står nu, er kontrakten uopsigelig for forskningsinstitutionerne
- Vedrørende offentliggørelse og aktindsigt: Formuleringer om variabel leverance er for AU helt uacceptable
- Ministerbetjening: Passagerne, der henviser til, at tavshedspligt kan være begrundet af hensyn til f.eks. ’nationale politiske forhandlingsforløb og lovforberedende arbejder’, ønsker AU slettet.
Som AU’s repræsentant i forhandlingerne har Kurt Nielsen, prodekan for forskning ved ST, nærlæst og kommenteret Miljø- og Fødevareministeriets seneste udkast til de standardkontrakter, der gælder, når universiteterne udfører rådgivnings- og forskningsopgaver for offentlige myndigheder. Et udkast, der er blevet stærkt kritiseret af flere eksperter i offentlighed i forvaltning for at være i strid med loven på de punkter, der omhandler tavshedspligt og offentliggørelse.
Det er da også specielt disse passager, der har været mest problematiske set med AU’s øjne, fortæller prodekanen.
”Vi har ikke noget ønske om, at vores forskningsbaserede rådgivning ikke er offentligt tilgængelig. Når vi er færdige med en opgave, skal vi kunne sende den ud i offentligheden. Vi er interesseret i, at den viden, vi sidder inde med, kommer ud til de interesserede, uanset om det er erhverv, interesseorganisationer eller befolkningen. Viden skal ud i samfundet. Viden skal ud og arbejde. Det har vi en forpligtelse til som universitet. Derfor har det været et centralt emne for os i forhandlingerne.”
Ministerium: Hidtidige kontrakter har været for vidtgående
På et møde i ministeriet 5. oktober fremlagde Kurt Nielsen og repræsentanter fra KU og DTU, som sammen med AU er de forskningsinstitutioner i Danmark, der udfører mest rådgivning og forskning for myndighederne, deres overordnede indvendinger til udkastet. Her diskuterede man nye formuleringer omkring tavshedspligt og offentliggørelse i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening.
LÆS OGSÅ: AU-forskere er foreløbigt forbeholdne over for nye toner fra Miljø- og Fødevareministeriet
I en skrivelse fra ministeriet fra den 7. oktober præsenteres en såkaldt ’Ny model for tavshedspligt og offentliggørelse i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening’. I skrivelsen erkender ministeriet, at standardkontrakterne er gået videre, end der er hjemmel for i loven:
”Vurderingen er, at de hidtidige standardkontrakter for tilkøb på enkelte punkter vedr. tavshedspligt og offentliggørelse har været for vidtgående. De reviderede kontrakter vil derfor blive præciseret i overensstemmelse med gældende ret på disse punkter.”
På spørgsmålet om, hvis ansvar det er, at de hidtidige kontrakter har været for vidtgående, svarer Kurt Nielsen:
”Vi kan alle påtage os et ansvar. Vi er alle blevet klogere efter sagen om landbrugspakken, som har vist eksempler på, at det kan give unødig diskussion, hvis der ikke er klarhed om principperne. Men jeg har ikke noget ønske om at skyde på nogen eller placere skyld.”
Markant ændring
I den fælles forståelse mellem ministerier, AU, KU og DT slås det endvidere fast, at udgangspunktet for forskningsbaseret myndighedsbetjening er, at en forskningsinstitution eller den enkelte forsker frit kan offentliggøre sine resultater, når leverancen er afleveret. Dog kan offentliggørelse udsættes i syv arbejdsdage. Dermed er den ministerielle elastik blevet markant kortere end i de to første udkast til standardkontrakter.
LÆS OGSÅ: Universitetsledelserne må stå samlet om at værne om forskningsfriheden
Det, at offentliggørelse af et forskningsresultat maksimalt kan udskydes i syv arbejdsdage, kalder Kurt Nielsen for en markant ændring i forhold til de oprindelige udkast.
Universiteter træffer afgørelse om tavshedspligt
Når det gælder tavshedspligt, nåede parterne frem til, at det er universiteterne – og ikke ministeriet – der afgør, om en rapport er omfattet af tavshedspligt, og forskerne som følge deraf kan tildeles en mundkurv.
Til det siger Kurt Nielsen:
”Det er helt centralt, at det nu er universiteterne, der træffer afgørelse om, hvorvidt noget er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, hvor det førhen var ministeriet. Det, og at vi nu kan offentliggøre, når vi er færdige med en opgave, er en stor ændring.”
Så vidt, så godt
Prodekanen lader dog forstå, at det endnu er for tidligt at spadsere i vinkælderen efter en god årgang og bestille kransekagen hos bageren, da kontrakten ikke er endeligt forhandlet på plads.
”Vi har et forståelsespapir om principper, men ikke noget nyt udkast til kontrakt endnu. Men det har været en god proces indtil nu, så jeg har de bedste forhåbninger om, at vi lander en god kontrakt.”
Er man fra AU’s side tilfreds med måden, standardkontrakterne ser ud til at falde ud på?
”Vi har fået et kontraktudspil og har givet vores mening til kende på de punkter, vi finder det relevant. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt vide, om vi er kommet igennem med alt, men jeg har i forhandlingerne oplevet en vilje til at finde gode løsninger i fællesskab.”