”Det er vigtigt, at universiteterne står samlet om at værne om forskningsfriheden. Vilkår, der begrænser universiteter og forskeres ret til at offentliggøre færdige forskningsresultater, bør blankt afvises. Ellers bliver universiteterne fedtet ind i administrative og politisk-taktiske hensyn.”

Sådan siger jurist Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og en af landets førende eksperter i offentlighed i forvaltning. Han fungerer i dag som offentlighedsrådgiver med tilknytning til DMJX.

Oluf Jørgensen fortsætter:

”To aktuelle sager belyser, hvor galt det kan gå. Uden offentlighed om forskningsresultater bliver politikere helt afhængige af de fremstillinger, som de øverste embedsmænd giver dem. Desværre er de to aktuelle sager udtryk for en tendens til lukkethed hos ministerier og styrelser. Denne lukkethed svækker den demokratiske debat og skader beslutningers kvalitet.”

Minister vil have redegørelse

Den ene af de to sager, som Oluf Jørgensen henviser til, er den helt aktuelle sag, hvor Fødevarestyrelsen, og som det i kom frem i Orientering på P1 i går tilsyneladende også Fødevareministeriet, gennem flere år systematisk undlod at videreformidle de anbefalinger om bekæmpelse af den multiresistente svinebakterie MRSA CC398, som styrelsen fik fra professor Frank Aarestrup fra DTU. Dette fremgik af dokumentaren ”Den dag pencillinen ikke virker”, der blev sendt på DR1 i søndags.

Professor Frank Aarestrup er leder af Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi under Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvis forskning er rettet mod sammenhænge mellem anvendelse af antibiotika til dyr og de sundhedsmæssige konsekvenser, det har for mennesker på verdensplan.

Aarestrup og hans forskningsgruppes arbejde har bevirket, at Fødevareinstituttet er referencecenter for både Verdenssundhedsorganisationen WHO og EU-Kommissionen inden for antibiotikaresistens hos bakterier fra dyr og fødevarer.

Som det fremgik af dokumentaren, valgte ledelsen i Fødevarestyrelsen at slette den internationalt anerkendte Aarestrups anbefalinger, angiveligt for at imødekomme interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Politikerne blev dermed forholdt oplysninger, der kunne have fået afgørende betydning for bekæmpelsen af MRSA CC398 i danske svinebesætninger.

Interesseorganisationen ville undgå, at Aarestrups anbefalinger blev fulgt, da det kunne betyde, at de svineavlere, som leverer svin til det øvrige danske landbrug, skulle ”få MRSA-stemplet”. Organisationen argumenterede med, at den frygtede for de handelsmæssige konsekvenser af et sådant stempel, hvilket fremgik af en intern mailkorrespondance mellem Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer, som der citeres fra i udsendelsen.

Under stærkt pres

Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet har gennem de seneste 25 år forsket i interesseorganisationer i relation til politisk lobbyisme. Om det konkrete eksempel på lobbyisme siger han:

”Ministerier og styrelser er under stærkt pres for påvirkning fra stærke interesseorganisationer som for eksempel Landbrug & Fødevarer. Og det er helt legitimt, at Landbrug & Fødevarer søger at varetage, hvad organisationen mener er i landbrugets og medlemmernes interesse. Det er jo det, organisationen er til for. Man kan så diskutere, om det ikke er en for kortsigtet strategi, som organisationen har lagt. Hvad nu, hvis der vitterligt er et problem med den såkaldte avlstop? Og at man dermed ikke varetager mere langsigtede interesser.”

Claus Fertin, der er direktør i Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, skrev blandt andet følgende i en meddelelse til Ritzau i forbindelse med dokumentaren på DR1:

Der er intet mystisk i, at vi som interesseorganisation samarbejder med relevante myndigheder. Vi giver input og bidrager med viden. Sådan gør vi i Danmark, og det gælder ikke kun vores branche. Men det er altså ikke os, der bestemmer. Vi kan ikke presse myndighederne til at gøre, som Landbrug & Fødevarer ønsker. Vi følger de regler og de love, der kommer fra myndighederne.

På et spørgsmål om, hvorvidt Landbrug & Fødevarer blot har haft mulighed for at søge indflydelse som enhver anden interesseorganisation, sådan som direktør Claus Fertin anfører i sin meddelelse, svarer Peter Munk Christiansen:

”Nej, det er ikke enhver organisation forundt at have den adgang til styrelser og ministerier. Stærke interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer har en privilegeret adgang, og det ses også ved, at interesseorganisationen ofte bliver inddraget ganske tæt i den politiske beslutningsproces, som det for eksempel også er tilfældet med Dansk Industri på erhvervsområdet eller de store lønmodtagerorganisationer på arbejdsmarkedsområdet.”

Professoren fortsætter:

”Man kan på den ene side anføre, at det er med til at kvalificere den politiske proces, at politikerne inddrager interesseorganisationer, inden de træffer beslutninger. Og politikerne har desuden den fordel, at deres beslutninger nyder større opbakning, når organisationerne er inddraget. Men på den anden side har vi med dette system en fare for, at nogle af de store interesseorganisationer bliver for privilegerede, og at de får for stor indflydelse på politikernes beslutninger.”

Er det din vurdering, at det er tilfældet i denne sag?

”Jeg har kun fulgt med gennem medierne, så jeg kender ikke forløbet tilstrækkeligt til at kunne udtale mig om det.” 

Hold op – eller sig noget andet

Det fremgik også af dokumentaren på DR1 at Fødevarestyrelsen forsøgte at lægge pres på Frank Aarestrups daværende institutdirektør Jørgen Schlundt. Styrelsen var så utilfreds med Frank Aarestrups anbefalinger, at Jørgen Schlundt modtog opkald fra ledelsen i styrelsen. Opkald af en karakter, som han aldrig tidligere har været ude for i sin tid som institutdirektør. Som Jørgen Schlundt fortæller i udsendelsen:

”Man (Fødevarestyrelsen, red.) ønsker sig, at Frank ikke bliver ved med at sige, at hvis man skal gøre noget ved MRSA, så skal man starte i toppen af pyramiden ligesom i de fleste andre sygdomme, der breder sig ud i dyr. Man begynder at fornemme – i hvert fald fra vores side – at der vil være et pres for, at man enten holder op med at sige det, eller at man siger noget andet.”

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen er klar i mælet over for den form for pres:

”Det er klart i strid med forskningsfriheden og stærkt kritisabelt, at en myndighed forsøger at påvirke forskeres anbefalinger, så de kan matche med politisk-taktiske hensyn.”

Den slags er der imidlertid masser af eksempler på ifølge professor Peter Munk Christiansen.

”Politik kan ikke bedrives på videnskabelig basis, selvom man på universiteterne kan komme til at lyde, som om vi er tilhængere af Platons gode råd om at lade de bedste, og ikke de fleste, styre et land! Sådan er det ikke. Vi har politikere med et folkeligt mandat, som foruden forskningsbaseret viden må forholde sig til mange forskellige, herunder også de gustne interesser. Jeg vil sige, at jeg efter at have studeret interesseorganisationer gennem mere end 25 år er blevet relativt kynisk.”

Landbrug & Fødevarers ageren skal ikke med i redegørelse

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har efter udsendelsen på DR1 bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse for håndteringen af MRSA. Styrelsen skal inden onsdag 26. oktober gøre rede for forholdet mellem styrelse, departement og folketing – ikke mindst i relation til orientering af minister og folketing om Frank Aarestrups anbefalinger til bekæmpelse af MRSA CC398 i danske svinebesætninger.

Derimod ønsker ministeren ikke at få kastet lys over Landbrug & Fødevarers ageren i sagen. Esben Lunde Larsen forklarede i et interview til TV2 News i går:  

“Nej, det skal det ikke, for jeg ikke har nogen mistanke om, at der er foregået noget, som ikke burde foregå. Det, der er afgørende for mig, er, at når der rejses påstande i en dokumentar, om hvorvidt tilvejebringelsen af informationer har været korrekt, er det naturligvis vores interesse at få dokumenteret det. Og det er det, der er sagen for mit vedkommende.”

Forskere med mundkurv

Den anden sag, som offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen henviser til i indledningen af denne artikel, er sagen, hvor blandt andre professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi i Foulum fik mundkurv på i forhold til at udtale sig om beregninger til en rapport om effekterne af den såkaldte landbrugspakke, som var bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.

Jørgen E. Olesen tog ikke desto mindre til sidst bladet fra munden, og gav i offentligheden tydeligt udtryk for, at regeringen med afsæt i forskernes beregninger havde malet et skønmaleri af konsekvenserne af de politiske tiltag i landbrugspakken. Men da var det så at sige for sent i forhold til den politiske beslutningsproces, og daværende miljø- og mødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fik vedtaget landbrugspakken torsdag 25. februar i år. To dage senere måtte Eva Kjer Hansen dog stige ned fra ministertaburetten for at undgå et mistillidsvotum for at have fremlagt forkerte tal for Folketinget.

Professoren i agroøkologi er ikke den eneste forsker, der er blevet udstyret med en mundkurv. Faktisk er det almindeligt, at forskere, der laver forskningsbaseret myndighedsbetjening for styrelser eller ministerier, må underskrive en kontrakt, hvor det fremgår, at de har tavshedspligt i forhold til at udtale sig om deres egne forskningsresultater i en given periode bestemt af ministeriet.

Forskerne bliver i flere tilfælde endda pålagt såkaldt ubetinget tavshedspligt. Det betyder, at de end ikke må sige, at de ikke må sige noget, hvilket journalist Jesper Tynell har afsløret i flere udsendelser i Orientering på P1. Ekspert efter ekspert har desuden i Tynells indslag slået fast, at standardkontrakterne mellem ministerier og universiteter er ulovlige ifølge både Lov om offentlighed i forvaltning og Universitetsloven.

Men ikke mindre interessant er det, at det er Miljøoplysningsloven, der ifølge offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen er hovedlov på miljø- og fødevareområdet, og at det stiller sagen i et klart lys i forhold til forskeres ret til at offentliggøre – og ytre sig – om deres forskning.

”Miljøoplysningsloven bygger på internationale forpligtelser til vidtgående offentlighed. De grundlæggende krav blev fastsat i Århuskonventionen, der i 1998 blev underskrevet på rådhuset i Århus. Det følger af loven, at færdige forskningsresultater om påvirkninger af miljøet ikke må holdes tilbage,” siger Oluf Jørgensen.

Ministerium i gang med revision

Miljø- og Fødevareministeriet har igennem et stykke tid været i gang med at revidere rammeaftaler og standardkontrakter i forbindelse med den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Målet med revisionen af kontrakterne er at præcisere kontrakternes hidtidige bestemmelser om blandt andet offentliggørelse af forskernes forskningsresultater og om forskernes ret til at ytre sig frit i den offentlige debat på baggrund af deres forskning. 

Omnibus har bedt om aktindsigt i ministeriets udkast til forslag om de reviderede bestemmelser om tavshedspligt og offentliggørelse. Efter at have gennemgået forslagene til de aftaler og kontrakter, som nu er under revision, siger offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen:

”Ministeriet forsøger med forslaget til rammeaftale at forhale universiteters og forskeres offentliggørelse af færdige forskningsresultater. Forhaling på op til tre måneder kan betyde, at politikere og offentlighed først får vigtig information, når en beslutning er truffet. Det er desuden i klar strid med forskningsfriheden, at offentliggørelse af forskningsresultater skal udsættes, når et ministerium ønsker det.”

Forskere forbeholdne

Også to garvede forskere, som har lang erfaring med forskningsbaseret myndighedsbetjening, er forbeholdne overfor ministeriets forslag. Professor Jørgen E. Olesen har tidligere sagt til Omnibus:

LÆS OGSÅ: AU-forskere er foreløbigt forbeholdne over for nye toner fra Miljø- og Fødevareministeriet

"Ministeriet tager med disse tiltag ikke hånd om det primære problem, som ikke handler om, hvad vi kan publicere, men derimod om, hvornår vi kan gøre det. Hvilket vi også oplevede under hele forløbet med landbrugspakken, fordi der var indsat en klausul i kontrakten med Miljø- og Fødevareministeriet om, hvornår vi kunne gå ud med vores beregninger." 

Professor i vandmiljø Stiig Markager fra Institut for Bioscience i Aarhus har også tidligere udtalt sig om emnet til Omnibus.

"Jeg ser ikke noget nyt i det, ministeriet skriver om, at vi kan publicere vores forskning, da det jo altid har været gældende. Derimod er problemet timingen; at vi skal kunne offentliggøre vores resultater - og at vi skal kunne tale om dem - på det tidspunkt, hvor det er relevant."

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen bakker op om de to forskere:

”Hvis dette bliver vedtaget ændrer det ikke på situationen. Ministeriet vil fortsat kunne hindre offentliggørelse, mens den politiske proces foregår. Det er sørgeligt, at den danske centraladministration har så ringe respekt for forskningsfriheden og demokratiske værdier.”

Oluf Jørgensen mener, at sagen bør have langt større bevågenhed blandt politikerne på Christiansborg, end det hidtil har været tilfældet, da formuleringer i ministeriers rammeaftaler og standardkontrakter med universiteterne om myndighedsbetjening også handler om deres forudsætninger for at træffe politiske beslutninger på så kvalificeret et grundlag som muligt.

Ombudsmand har bedt om orientering

Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har som tidligere omtalt i Omnibus af egen drift valgt at gå ind i sagen om standardkontrakter mellem ministerier og universiteter angående myndighedsbetjening, efter han er blevet bekendt med sagen i Orientering på P1.

Jørgen Steen Sørensen skriver blandt andet til Miljø- og Fødevareministeriet:

Med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, beder jeg om, at ministeriet orienterer mig om resultatet af sin revision af dette standardvilkår, herunder vedlægger en kopi af den reviderede standardkontrakt. Jeg beder også om, at ministeriet orienterer mig om sine retlige overvejelser i forbindelse med revisionen.

Omnibus ville gerne have spurgt ombudsmanden om de overvejelser, der har ført til, at han er gået ind i sagen, og i den forbindelse specielt om det forhold, at Jørgen Steen Sørensen beder om en orientering af ministeriets retslige overvejelser i forbindelse med revisionen.

Men ombudsmanden har i går i en mail svaret, at han ikke har andet at sige end det, der fremgår af hans brev til blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet, før det er besluttet, om han går videre med sagen.

Kontorchef Lars Møller Christiansen fra Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriet arbejder på revisionen af aftaler og kontrakter, men at det endnu ikke er færdig med at implementere de forslag til ændringer, som ministeriet har modtaget efter en første høringsrunde på Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hvornår ministeriet er klar til at sende de reviderede aftaler og kontrakter i en anden høringsrunde, kan kontorchefen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Han kan heller ikke sige noget om hvorvidt  arbejdet med at revidere standardkontrakter er færdig i slutningen af denne måned, sådan som ministeriet ellers tidligere har forventet.