Stemmeprocent på 14,7 ved årets universitetsvalg kalder på handling

Det er, som om solen ikke vil stå op. Gråvejret blokerer det i forvejen spæde lys mandag morgen den 15. november, men solen er ikke det eneste, der har svært ved at svinge sig op.

Det er dagen for valgafgørelsen ved universitetsvalget på Aarhus Universitet. I HR-bygningen på Jens Baggesens Vej har 10-15 personer, heriblandt studenterpolitikere og andre interesserede, fundet pladser i kælderen, hvor valgforbundets formand Ole Terkelsen med et PowerPoint-show præsenterer valgets resultater. Det blev ikke overraskende en storsejr til Studenterrådet, men inden Ole Terkelsen når til den konklusion, præsenterer han et andet vigtigt tal: stemmeprocenten.

Heller ikke her er der overraskelser. Alligevel lyder der et lille suk i kælderen på Jens Baggesens Vej, da de faktiske tal ses oplyst på endevæggen.

”Stemmeprocenten ligger lavt i år. Vores stemmeprocent er generelt lavt, men i år ligger den lavere end sidste år, hvor der var corona,” siger Ole Terkelsen, der er lektor på Juridisk Institut.

Årets stemmeprocent lander på 14,7 procent. Sidste år var den 16,3 procent. Dengang fik corona-nedlukningerne skylden for den lave valgdeltagelse. I 2019 stemte 21,1 procent af de stemmeberettigede, hvilket var et godt valg. Siden 2007 har stemmeprocenten sneget sig over 20 procent fire gange og har aldrig været højere end 21,6 procent.

Den lave valgdeltagelse på AU bekymrer de studenterpolitiske foreninger. Studenterrådet, Frit Forum og Konservative Studenter, der alle har opstillet kandidater til årets universitetsvalg, ærgrer sig over problemet.

”Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at så få har stemt,” siger Jonathan Rossen fra Studenterrådet, der dog kan glæde sig over, at han vandt pladsen i bestyrelsen ved universitetsvalget.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet vinder pladsen i bestyrelsen ved årets universitetsvalg

Hos Konservative Studenter kalder formand Matias Tidemand det for et ”absolut ringe år for valgdeltagelsen”.

”Jeg er ikke skuffet, for vi ser det samme hvert år, men vi ærgrer os da over, at de studerende ikke gider stemme. Vi gør, hvad vi kan, for at markere, at der er valg. Hvis man ikke ved, at der er valg, skal man stramme op. Det er også de studerendes egen opgave at sætte sig ind i det, og det forsømmer 85 procent af dem,” siger Matias Tidemand.

Også Frit Forum er bekymrede for valgdeltagelsen, og formand Kirstine Haurum kalder det for en øjenåbner.

”Konsekvensen er, at vi må gentænke måden, vi mobiliserer valgdeltagelsen på, og hvordan vi får et endnu større samarbejde med universitetet næste år,” siger hun.

Også prorektor Berit Eika kigger med bekymring på valgdeltagelsen.

”Det er ikke noget nyt, at stemmeprocenten ved universitetsvalget er lav, men jeg kan på universitetets vegne ærgre mig over, at den er faldet to år i træk. Vi er fuldstændig afhængige af, at vi får de studerende til at deltage i de forskellige organer,” siger prorektor, Berit Eika.

Hun understreger dog, at hun er glad for, der er kommet gode folk ind i mange af de råd og nævn, der har været valg til, og hun peger også på, at både kvinder og mænd er repræsenteret.

Mangel på indflydelse afholder fra at stemme

Rune Stubager, der er professor på Institut for Statskundskab og ekspert i valg, har et bud på, hvorfor valgdeltagelsen er så lav.

”Jeg tror, hovedårsagen er, at der blandt de studerende er en opfattelse af, at der er ret snævre grænser for, hvad man kan påvirke i de forskellige organer,” siger Rune Stubager og fortsætter:

”I litteraturen taler man om, at der er omkostninger forbundet med at stemme. For mange er det formentlig sådan, at kalkulen om, hvorvidt man vil bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i det og få stemt, falder negativt ud, når man sammenholder med, hvad man så faktisk personligt kan få ud af det,” siger Rune Stubager, der selv har siddet i studienævnet på Økonomi.  

Studienævn har højeste deltagelse

Kigger man lidt mere specifikt på de forskellige organer, svinger stemmeprocenten en del. Fra en stemmeprocent på 9 til Akademisk Råd, Health, til en stemmeprocent på 52,9 til studienævnet på Statskundskab. Generelt er der ofte en højere valgdeltagelse ved studienævnene. Ved seks ud af ti kampvalg til studienævn ligger valgdeltagelsen på over 20 procent.

Årsagen hertil kan ifølge Stubager være, at studienævnet er tættere på de studerendes hverdag, der kan være kendte ansigter at stemme på, og selvom indflydelsen ikke nødvendigvis er stor, har man en reel mulighed for at påvirke tingene.

”Min egen erfaring fra studienævnsarbejde er, at vi som undervisere tit lytter til, hvordan det ser ud fra studenterperspektivet. En ting er, at underviserne kan finde ud af, hvad de selv mener, men i forhold til den praktiske udformning har man brug for input fra de studerende, for at beslutningerne kan blive så kvalificerede som muligt,” siger han.

Modsat finder man valget til bestyrelsen, hvor kun 13,9 procent af de stemmeberettigede har sat et kryds.

”I bestyrelsen er indflydelsen endnu mindre. Der sidder to studenterrepræsentanter, som ikke engang sammen med VIP'erne udgør et internt flertal. Der er klart eksternt flertal i bestyrelsen. Det, der foregår i bestyrelsen, er også endnu længere væk fra de studerendes hverdag,” siger Rune Stubager.

Bortfaldne valg er en udfordring

Foruden den lave stemmeprocent findes et andet alvorligt problem for studenterdemokratiet på AU. Ved dette års universitetsvalg var der 23 bortfaldne valg. Det betyder, at der ved 23 valg til f.eks. råd og nævn ikke har været opstillet kandidater. Det resulterer i, at der i næste periode er 23 råd eller nævn, hvor de studerende får ringere eller slet intet repræsentantskab.

”Det er da virkelig ærgerligt. De studerendes stemme er vigtig. Det skal helst ikke være folk, der er for langt fra de studerendes virkelighed, som træffer beslutningerne. Jeg håber, at det er en forbigående trend,” siger Berit Eika.

Også Jonathan Rossen er særligt bekymret for udviklingen.

”Der er intet værre end et studie, hvor der ikke er nogen studenterrepræsentation. Det er virkelig noget, som kan påvirke kvaliteten,” siger han.

Ifølge Rune Stubager er det de samme årsager, der gør sig gældende her som ved den lave stemmeprocent. Samtidig kan det være en indikation på, at der ikke er et velfungerende studiemiljø, hvor de studerende kan organisere sig, forklarer han.

”Kommer der mange af de bortfaldne valg, er det bestemt en udfordring for studenterdemokratiet, for så får de i hvert fald ikke indflydelse. Det er helt sikkert,” siger han.

Om den manglende indflydelse kan føre til en negativ spiral, hvor færre og færre vil deltage på grund af manglende indflydelse, er han ikke sikker på.  

”Måske vil det ske på det enkelte studie, men jeg tvivler på, at det vil sprede sig fra det ene studie til det andet. Situationer er forskellige, og det er forskellige personer, der er involveret. Så det er ikke givet, at det starter en nedadgående spiral, men derfor kan der godt være et bagvedliggende element med mindre engagement i studenterpolitikken, som betyder, at man flere steder ser den samme nedadgående tendens,” siger Rune Stubager.

Der skal handling til

I fredags udsendte universitetsledelsen et nyhedsbrev, hvor Berit Eika udtaler, at hun sammen med de studerende vil kigge på, hvad man kan gøre for at ændre på den kedelige tendens. Men de studenterpolitiske foreninger vil se handling fra universitetets side for at hæve engagementet hos de studerende.

”Jeg synes, vi skal passe på med bare at snakke om det og nedsætte et udvalg. Vi har pointeret den her problematik i årevis, og vi har prøvet at presse på for ændringer,” siger Jonathan Rossen fra Studenterrådet.

Hos Frit Forum peger Kirstine Haurum på, at universitetet i år har været mere aktiv i forhold til at promovere valget på deres kanaler, men hun mener alligevel, at der kan gøres mere. 

”Universitetet har bestemt en rolle i at få hævet valgdeltagelsen. Endnu større samarbejde tager vi imod med kyshånd,” siger hun.

Matias Tidemand fra Konservative Studenter vil også gerne se mere aktiv handling bag universitetets ord.

”Vi hører ofte, at universitetet går op i universitetsvalget, men de tunge ting, der skal til – som for eksempel at insistere på, at universitetsdemokratiet bliver præsenteret for alle nye studerende i rusugen – har de ikke gennemført,” siger han.

Berit Eika giver Jonathan Rossen ret i, at der skal handles mere, end der skal snakkes, og fremhæver selv, at universitetet har haft fokus på at promovere valget på sociale medier.

”Det er så åbenbart ikke nok,” siger hun og fortsætter:

”Hvis det viser sig, at det handler om midler, vil jeg rigtigt gerne kigge på, om vi skal afsætte flere midler til universitetsvalget. Vi skal blive klogere på og synliggøre, hvor de studerende gør en forskel. Jeg er helt med på, at snak ikke gør det. Der skal mere handling bag, og jeg vil bestemt spørge de studenterpolitiske foreninger om, hvad de måtte have af idéer, og så prøve det af.”

Mere information og fysiske valgsteder

Ligesom Matias Tidemand mener både Jonathan Rossen og Kirstine Haurum, at det kunne være en god idé at informere mere om studenterdemokratiet under studiestarten.

”AU's synlighed er enormt begrænset. Det er ikke engang en garanteret ret for de studerende at blive informeret om det her til studiestarten. Det er et enormt problem. På Arts har vi sendt et brev ud til alle studieledere, hvor vi appellerer kraftigt til, at det skal prioriteres at få det indskrevet i studiestartsplanerne,” siger Jonathan Rossen, der også gerne så, at de forskellige råd og nævn blev meget mere synlige ude på studierne.

”Det ville da være helt fint med obligatorisk information i rusugen. Man kunne også sørge for, at underviserne fortæller om det i forbindelse med forelæsninger,” siger Kirstine Haurum.

Rune Stubager er dog ikke sikker på, at flere informationer i løbet af studiestarten er vejen frem.

”Jeg tror, at effekten vil være meget begrænset. Der får de så meget andet at vide. Det er snarere yderligere information op imod valgdagen, som vil have en effekt,” siger Rune Stubager og pointerer, at den information gerne skal komme i forbindelse med undervisning.

Derudover peger han på fysiske valgsteder som en måde at hæve valgdeltagelsen.

”Det, at man fysisk går hen og stemmer, giver et fysisk element til deltagelsen, som har betydning for nogle. Det får man en mental gevinst ud af, og den får man ikke, når man ikke skal sætte et fysisk kryds til universitetsvalget,” siger han og fortsætter:

”Jeg vil ikke love, at et fysisk valg vil føre noget med sig, men hvis man ville den vej, kunne en model være at møde op i forbindelse med de store forelæsninger. Hvis man stiller op i Søauditorierne, vil man formentlig kunne få en hel del i nettet, som ellers ikke ville stemme. Det vil kræve flere ressourcer, end man bruger i dag, men det vil med en overskuelig indsats kunne give et bidrag i den rigtige retning.”

Det er en god idé, synes prorektor Berit Eika og foreslår, at man kunne gøre det festligt med nogle kaffevogne.

”Det kunne være med til at synliggøre universitetsvalget i højere grad. Det vil jeg tage med mig.”

Vælgerne har også et ansvar

Universitetet vil gøre mere, og de studenterpolitiske foreninger lægger sig allerede i selen for at gøre opmærksom på valget, men ifølge Rune Stubager står de ikke alene med ansvaret for den lave stemmeprocent.

”Der ligger også et ansvar hos vælgerne. Mulighederne for at få information om valget er der, og valget bliver ikke gemt. Vil man gøre sin indflydelse gældende, har man et ansvar for at møde op, og her kan man faktisk møde op hjemme i sin sofa,” siger Rune Stubager.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.