Omnibus prik

De står for studiestarten for årgang 1 på AU’s nye campus: ”Vi håber på nogle pionertyper!”

Hvordan skaffer man tutorer til at tage imod de nye studerende på AU’s nye campus i Viborg, når der ikke er nogen ældre årgange at rekruttere fra? Det hovedbrud har AU Viborg løst ved at kigge mod agrobiologi i Aarhus, hvor de to studerende Katrine Schmidt Jensen og Victoria Baumann Kongsfelt har påtaget sig rollen som studiestartskoordinatorer blandt andet for AU’s første årgang af dyrlægestuderende.

Katrine Schmidt Jensen og Victoria Baumann Kongsfelt læser begge agrobiologi i Aarhus, men har siden februar været ansat som studiestartskoordinatorer for de nye studerende, der i denne uge begynder på AU's nyeste campus i Viborg. Photo: Omnibus