Studievejledningen siger: Afvent. Studenterrådet siger: Drop ud
Politikernes planer om et såkaldt uddannelsesloft giver AU’s studerende rynker i panden. Studievejledningen har travlt ved telefonerne, og Studenterrådet oplever, at lovforslaget har fået nogle andre studerende op af stolene end dem, der normalt engagerer sig i uddannelsespolitik.
Telefonerne i AU’s studievejledning har ikke stået stille, siden det er kommet frem, at et politisk flertal i Folketinget har indgået en aftale om et uddannelsesloft, der skal begrænse danske studerendes mulighed for at tage mere end én videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
”Vi har i de sidste par uger fået mellem 50 og 100 henvendelser fra studerende om uddannelsesloftet, og jeg ved, at de lokale studievejledninger ude på fakulteterne også har fået henvendelser om det,” fortæller Anne Teglborg, som er afsnitsleder ved Vejledning og Studieinformation på Aarhus Universitet.
De studerende, der har kontaktet studievejledningen angående uddannelsesloftet, er studerende, som er tæt på at være færdige med en uddannelse, men går med tanker om, at de gerne vil noget andet i stedet for. Anne Teglborg oplever, at de fleste studerende er vokset op med, at man færdiggør det, man er begyndt på, og derfor vil mange gerne gennemføre deres bachelor, selvom de bagefter skifter spor og starter på en helt ny uddannelse. Det vil lovforslaget, som skal til andenbehandling i Folketinget 16. december, sætte en stopper for.
LÆS OGSÅ: 57.059 underskifter mod uddannelsesloft indsamlet på fire dage
Flere taler om at melde sig ud
”Jeg har hørt flere sige, at så er de nødt til at melde sig ud. Om de så rent faktisk vælger at gøre det, er en anden sag,” siger Anne Teglborg.
I en artikel i Berlingske fremgik det i starten af december, at mindst 20 studerende på Københavns Universitet på daværende tidspunkt havde meldt sig ud af deres uddannelser på grund af udsigten til de nye regler. Ifølge Anne Teglborg har AU ikke tilsvarende tal for, hvor mange studerende der har taget konsekvensen og er droppet ud.
Studievejledning: Afvent situationen
I studievejledningen på AU er de ansatte generelt ikke vilde med at skulle vejlede studerende om lovgivning, før den er endeligt vedtaget, og det står helt klart, hvordan den skal fortolkes i praksis.
”I det hele taget lægger vi meget vægt på, at vi ikke rådgiver, men vejleder de studerende. Vi kan kun skitsere, hvilke konsekvenser loven står til at få, og hjælpe de studerende med at hitte hoved og hale i reglerne. Det vil i sidste ende være et individuelt valg, om man vil fortsætte med sine studier eller ej,” forklarer Anne Teglborg, som opfordrer de studerende til at afvente situationen, indtil loven er vedtaget.
Studenterrådet: Drop ud
Studenterrådet har fået omkring ti henvendelser fra bekymrede studerende, og næstformand Sana Mahin Doost er langt mindre tilbageholdende i rådgivningen til studerende, der risikerer at miste muligheden for at tage den uddannelse, de drømmer om.
Om uddannelsesloftet
Et politisk flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik inden sommerferien en aftale om at skaffe cirka 300 millioner kroner til ændringer i dagpengesystemet ved at indføre et såkaldt uddannelsesloft.
Lovforslaget om det såkaldte uddannelsesloft blev fremsat af tidligere uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) 9. november og skal til anden behandling i Folketinget 16. december.
Tirsdag formiddag havde flere end 73.000 danskere skrevet under på en underskriftsindsamling mod uddannelsesloftet, som en gruppe københavnske studerende har sat i værk.
”Vi råder studerende, der står i den situation, til at droppe ud, når loven vedtages. Det er rigtig uhyggeligt og skræmmende, at det er kommet dertil, og at råde nogen til at droppe ud er ikke noget, jeg normalvis ville gøre, men det er fordi, det er så grelt,” siger Sana Mahin Doost.
Studenterrådet forholder sig kritisk over for lovforslaget og idéen om at begrænse studerendes mulighed for at skifte uddannelse, hvis de indser, de har valgt forkert. Sana Mahin Doost mener desuden, at det er stærkt kritisabelt, at lovforslaget lægger op til, at de nye regler allerede skal gælde fra 1. januar 2017.
”Det er virkelig kritisk. Fremdriftsreformen havde en indslusningsfase, men denne lov træder i kraft om mindre end en måned,” siger næstformanden.
Lovforslaget får mange op af stolene
Sana Mahin Doost oplever, at lovforslaget får mange studerende op af stolene, som ikke er the usual suspects – altså studerende, som i forvejen er engagerede i studenterpolitik.
”Det viser den igangværende underskriftsindsamling mod lovforslaget også,” mener næstformanden:
”Den fik 38.000 underskrifter på tre dage. Det vidner om, at studerende, der normalt ikke går så meget op i uddannelsespolitik, også er imod uddannelsesloftet.”