To AU-professorer modtager EliteForsk-pris og millionbeløb til deres forskning
Professor i materialekemi ved AU Dorthe B. Ravnsbæk og Per Borghammer, professor i nuklearmedicin og neurovidenskab ved AU, er blandt de fem forskere, som mandag har modtaget statens EliteForsk-pris. Prismodtagerne får hver 1 million til deres videre forskning og 200.000 som personlig hæderspris.