To harer med GPS-halsbånd hopper nu rundt i Universitetsparken som del af et pilotprojekt

Ser du en hare med halsbånd, er det ikke et undsluppet kæledyr, men derimod en af to vilde byharer, der lige nu deltager i et pilotprojekt, som skal gøre os klogere på harens adfærd i byen. Ser du harerne, vil de to forskere bag projektet gerne høre fra dig.

Forskere fra Institut for Ecoscience er i øjeblikket ved at gennemføre et pilotprojekt om harer i byen. Derfor har de sat gps-halsbånd på to harer, som holder til i Universitetsparken og Vennelystparken. Photo: Colourbox