Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind tog kritik til sig fra ledelser, medarbejdere og studerende

”Vi har set grundigt på høringssvarene og har taget de drøftelser, vi har haft med sektoren og med forskellige politiske partier, til os. Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har vi landet en aftale, som understøtter universiteternes autonomi.”

Sådan lød det blandt andet fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i en pressemeddelelse, da han kort før påske fik en politisk aftale i stand om styringen af universiteterne. Uddannelses- og forskningsministeren vil med den nye politiske aftale få større indflydelse på, hvilke eksterne medlemmer – herunder bestyrelsesformænd – der fremover kommer til at sidde i den øverste myndighed på universiteterne. Dermed får minister og ministerium også større indflydelse på, hvem der skal være med til at træffe de langsigtede, strategiske beslutninger for hvert af de otte danske universiteter. 

Taget kritik til sig

Men minister og ministerium får ikke så stort et ord at skulle have sagt, som der var lagt op til i det oprindelige lovforslag, der blev sendt i høring 24. februar i år. Ministeren har nemlig taget en del af den stærke kritik til sig, som kom til udtryk i høringssvar fra blandt andre de organisationer, der repræsenterer ledelser, studerende og medarbejdere på universiteterne. Høringssvar, som fra de nævnte var nærmest enslydende i deres kritik af væsentlige dele af lovforslaget.

Svække medarbejdere og studerende

Også det forhold, at minister og ministerium i det oprindelige lovforslag lagde op til en svækkelse af medarbejderes og studerendes indflydelse på udvælgelse af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelser, mødte stærk kritik blandt både ledelser, medarbejdere og studerende.

LÆS OGSÅ: Der er overtrådt, hr. minister

Ministeren er sammen med aftaleparterne blevet enige om at fjerne de største knaster i det oprindelige lovforslag. Som for eksempel at det ikke længere er ministeren, der skal udpege formanden for det udpegningsudvalg, som har til opgave at vælge nye eksterne medlemmer.

Også kritikken i forhold til medarbejderes og studerendes indflydelse på væsentlige beslutninger er blevet imødekommet, ved at én medarbejder og én studerende har fået plads i udpegningsudvalget. Medarbejdere og studerende var i det oprindelige forslag slet ikke repræsenteret i dette udvalg, da de interne medlemmers indflydelse var reduceret til én plads i det indstillingsudvalg, som skal indstille kandidater til udpegningsudvalget. Medarbejdere og studerende har udover de to pladser i udpegningsudvalget fortsat den ene plads i indstillingsudvalget.

Kædes fortsat sammen med revision af bevillingssystemet

Samtidig med den nye måde at udvælge eksterne medlemmer til universitetsbestyrelser, er det en del af den politiske aftale, at de nuværende udviklingskontrakter, som ministeriet indgår universiteterne, erstattes af såkaldt strategiske rammekontrakter. 

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have bedre snor i formændene for universiteternes bestyrelse

Da Uddannelses- og Forskningsministeriet i slutningen af februar sendte det oprindelige lovforslag i høring, oplyste ministeriet, at det ”ville være nærliggende at lade målopfyldelse af de strategiske rammekontrakter indgå som et element i fastsættelsen af universiteternes bevillinger i forbindelse med en kommende reform af bevillingssystemet.”

Det indgår fortsat som en overvejelse i arbejdet med et nyt bevillingssystem, fortæller souschef Dina Bloch fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

”Det er en mulighed at lade de strategiske rammekontrakter indgå som et element i den kommende reform af bevillingssystemet. Som hidtil forventer vi, at der kommer en regeringsudmelding i løbet af foråret.”