”Vi havde slet ikke tænkt, at det skulle blive en virksomhed – det var jo et eksamensprojekt”
Hvad der begyndte som et eksamensprojekt, er nu en spirende virksomhed. Iværksætterne bag Manigrip, Thomas Solgaard Andersen og Henrikke Kylén Pedersen, håber, det kan blive deres levebrød, når studiebøgerne lukkes.
Hvad ville I have sagt, hvis I for tre år siden havde fået fortalt, at I ville komme til at drive en virksomhed, der laver designudstyr til gigtramte?
Iværksætterne Thomas Solgaard Andersen og Henrikke Kylén Pedersen bliver stille, mens deres ansigter slår folder.
”Jeg har altid gerne villet være iværksætter, men at det lige skulle blive et håndtag til gigtramte, deeet …” lyder Henrikke Kylén Pedersens tøvende svar.
Det havde de ikke forudset. Deres virksomhed Manigrip begyndte nemlig som et eksamensprojekt og blev kun til mere, fordi en underviser gav idémagerne et skub.
Sådan skal Thomas Solgaard Andersens og Henrikke Kylén Pedersens endelig produkt se ud, når det sættes i salg senere i år. Modelfoto: Manigrip
Tema: Virksomheder født på AU
AU vil have sig en iværksætterfabrik. Og en arbejdsgruppe er klar med sit bud, som universitetsledelsen inden længe vil tage stilling til.
I denne serie kan du møde folkene bag fire startups, der alle er stiftet af AU-studerende, som ikke kunne vente, til skolebøgerne var lukket, før de kastede sig ud i iværksætteriet.
En ad gangen vil spirerne fortælle om rejsen fra idé til direktør, hvorfor de har taget vejen, og hvad det måske har kostet dem.
LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik
LÆS OGSÅ: To læger har udklækket app-succes til medicinstuderende
LÆS OGSÅ: Astrofysikeres firma begyndte i en tysker-barak på AU, gik viralt og tog i Løvens Hule
LÆS OGSÅ: AU-iværksætter: ”De første to år fik jeg ikke løn, men nu får jeg 1.000 kroner”
Ud med plastik
Iværksætteriet begyndte i 2016, da Thomas Solgaard Andersen og Henrikke Kylén Pedersen, der begge studerer Digital Design på Institut for Kommunikation og Kultur, skulle lave et eksamensprojekt med deres studiegruppe.
Faget var Interaktionsdesign, og gruppen ville finde på noget, der kunne hjælpe patienter. De fandt hurtigt ud af, at den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark er gigt, og at de fleste har det i hænderne. Så var fokus ligesom lagt.
Hvad de kunne hjælpe de gigtramte med, kom også rimeligt nemt frem under et fokusgruppeinterview. De gigtramte kunne fortælle, hvor frustrerende det er at skulle indkøbe alt fra speciallavede gafler til kartoffelskrællere og alt muligt andet.
Særligt frustrerende var hjælpemidlerne at se på:
”De fortalte, at alt var lavet i gammelt, grimt plastik,” siger Thomas Solgaard Andersen.
”En sagde også: Vi ser ikke os selv som syge, men de her ting får os til føle, at vi er det,” supplerer Henrikke Kylén Pedersen.
Studiegruppen satte sig derefter for at producere et hjælpemiddel, der kunne sættes på alt fra en stegegaffel til en malerpensel – og det skulle vel at mærke være i en helt anden stil.
”For det handler om værdighed,” siger Thomas Solgaard Andersen.
Kritiseret projekt, men en glimrende startup
Hvad der straks voldte gruppen mere besvær, var eksamenskravet om noget digitalt i produktet.
”Vi fik rimeligt mange hug op til eksamen, for hvor var det digitale aspekt? Det, vi arbejdede på, var klart mere mekanisk,” siger Thomas Solgaard Andersen.
Men de kom omkring det ved at installere en tryksensor og software i håndtaget. Med det kunne man justere, hvor tryksensitivt håndtaget skulle være, når man for eksempel skulle spænde det om en gaffel. Og dermed kunne håndtaget tilpasses efter, hvor meget styrke man havde i fingrene.
For dem var det vigtigt, at teknikken ikke synede af meget:
”Det er bestemt ikke en robotarm – for det er der jo ingen, der vil have,” siger Henrikke Kylén Pedersen.
”Vi har bakset meget med, at vi er fra Arts og ikke talte BSS-sprog naturligt,” siger Thomas Solgaard Andersen om de to Arts-studerendes vej ind i Studentervæksthus Aarhus, hvor studerende fra Health og Arts udgør mindretallet. De to iværksættere beroliger dog med, at de med tiden har lært ’lingoen’ på stedet. Arkivfoto: Manigrip
Ikke en fløjtende …
Selvom produktet fik kritik undervejs, var der ros til eksamen – og endnu mere, da eksamensprojekterne skulle udstilles på studiet til Design Expo, der blev afholdt på instituttet.
Der opfordrede flere undervisere og andre nemlig gruppen til at arbejde videre på håndtaget, så det kunne blive mere end blot et projekt til skuffen.
Underviseren på faget, Jonas Frich Pedersen, tilbød også at mødes med dem for at hjælpe dem med det. Og det takkede gruppen ja til.
”Men vi tog det stadig ikke så seriøst, og vi mødtes kun en gang i måneden. Vi havde slet ikke tænkt, at det skulle være en virksomhed – det var jo et eksamensprojekt,” fortæller Thomas Solgaard Andersen.
”Der skete faktisk ikke en fløjtende fis, før vi kom til Studentervæksthus Aarhus. Selvfølgelig kan man blive iværksætter uden den hjælp, men jeg tror, det kræver, at man er den stereotype iværksætter med krudt i røven,” siger Henrikke Kylén Pedersen og understreger, at der er langt mellem de stereotyper, når man studerer på Arts.
I Manigrip har Thomas Solgaard Andersen og Henrikke Kylén Pedersen en klar rollefordeling. Hun er direktør, står for regnskab, laver møder, søger fonde og planlægger, mens han er kundeansvarlig, afholder brugertests og workshops. Modelfoto: Manigrip
Praktik i egen virksomhed
Ud over pladsen på Studentervæksthus Aarhus valgte Thomas Solgaard Andersen og Henrikke Kylén Pedersen også at tage et semester i praktik i Manigrip. Derefter faldt de øvrige i gruppen fra:
”Thomas og jeg fik større ambitioner og stillede større krav til virksomheden, end de andre gjorde. For dem var det mere en hobby. Men vi ville gerne skabe vores egne jobs og lave en egeninvestering i det,” fortæller Henrikke Kylén Pedersen.
Og det har de så gjort nu. Hjemmesiden er oppe at køre, produktet er næsten klar, og kunderne kan allerede forudbestille Manigrips håndtag, der vil være ude senere på året.
”Det skal i hvert fald stå klar til julehandlen,” siger Henrikke Kylén Pedersen.
Hvem er du, studerende eller iværksætter?
Ifølge de to er det altafgørende, at man som iværksætter gør op med sig selv, hvor ens prioriteringer ligger:
”Man er nødt til at have samtalen med sig selv: Er du studerende eller iværksætter?” siger Henrikke Kylén Pedersen.
Hvad er I?
”Iværksættere,” smiler de.
De har besluttet sig for, at Manigrip skal være deres fuldtidsjob, når de bliver færdiguddannede i år og næste år:
”Vi skal helt sikkert arbejde videre med det bagefter. Man kan altid få noget almindeligt arbejde. Men det er nu, inden hus, bil og børn, at man skal teste denne her usikre livsstil af,” siger Henrikke Kylén Pedersen.
”Lige nu har vi kun kæresten at stå til ansvar for,” supplerer Thomas Solgaard Andersen.
”Ja, så må det være dem, der får nogle gode jobs,” ler medstifteren.
Eksamensprojektet er blevet videreudviklet i firmaet efterfølgende. Stifterne har droppet den store teknik i håndtaget. Men håndens tryk om håndtaget forstærkes stadig med en knap, så de gigtramte kan sætte det på noget nyt uden hjælp fra andre, og valg af design er faldet på nordisk stil. Modelfoto: Manigrip
LÆS OGSÅ: AU skal have en iværksætterfabrik
LÆS OGSÅ: To læger har udklækket app-succes til medicinstuderende
LÆS OGSÅ: Astrofysikeres firma begyndte i en tysker-barak på AU, gik viralt og tog i Løvens Hule
LÆS OGSÅ: AU-iværksætter: ”De første to år fik jeg ikke løn, men nu får jeg 1.000 kroner”