Omnibus prik

Vil du have indflydelse på dit universitet?

Så er vinduet åbent, hvis du vil gøre din indflydelse gældende på dit universitet. Både studerende og medarbejdere kan lige nu stille op som kandidater til universitetets råd og nævn, hvor du kan få indflydelse på dit studie eller på din arbejdsplads.

Det er efterår. Og på Aarhus Universitet er efterår lig med universitetsvalg. Valget finder sted 13.-16. november, men allerede nu skal du melde dig som kandidat, hvis du ønsker at stille op til enten studienævn, akademisk råd, ph.d.-udvalg eller bestyrelsen. Foto: Arkivfoto fra sidste års universitetsvalg. Photo: Roar Lava Paaske