”Ytringsfriheden er ukrænkelig og kan ikke gradbøjes”
Emil Karlebjerg læser statskundskab på Aarhus Universitet og er medlem af den tværborgerlige studenterforening Konservative Studenter, som blandede sig aktivt i høringen under udarbejdelsen af Aarhus Universitets erklæring om ytringsfrihed. Han mener, universitetet bør være et sted, hvor man kan stille spørgsmål til alt – og at der er god grund til som universitet at gøre sin stilling klar, når det gælder ytringsfrihed.