”Ytringsfriheden er ukrænkelig og kan ikke gradbøjes”
Emil Karlebjerg læser statskundskab på Aarhus Universitet og er medlem af den tværborgerlige studenterforening Konservative Studenter, som blandede sig aktivt i høringen under udarbejdelsen af Aarhus Universitets erklæring om ytringsfrihed. Han mener, universitetet bør være et sted, hvor man kan stille spørgsmål til alt – og at der er god grund til som universitet at gøre sin stilling klar, når det gælder ytringsfrihed.
Mød panelet
Frem mod Symposiet om ytringsfrihed, som universitetsavisen Omnibus holder i samarbejde med Aarhus Universitet, præsenterer vi i Omnibus deltagerne i panelet.
I panelet kan du møde:
- Emil Karlebjerg, studerende i statskundskab og medlem af den tværborgerlige studenterforening Konservative Studenter.
- Jakob v. H. Holtermann, lektor ved Centre of Excellence for International Courts på Københavns Universitet. Forsker blandt andet i retsfilosofi, retssociologi og videnskabsteori.
- Gritt B. Nielsen, lektor ved DPU på Aarhus Universitet. Forsker blandt andet i studenteraktivisme, studenterbevægelser og pensumkritik på videregående uddannelser samt i inklusion, mangfoldighed og social retfærdighed på videregående uddannelsesinstitutioner i relation til ytringsfrihed og akademisk frihed.
- Jonathan Rossen, studerer uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet. Indtil februar 2023 bl.a. medlem af Aarhus Universitets bestyrelse og Akademisk Råd, ARTS valgt for Studenterrådet.
Hvad er dit ståsted, når det gælder ytringsfrihed på universitetet?
”Jeg mener grundlæggende, at ytringsfriheden er både ukrænkelig og ikke kan gradbøjes – enten er der ytringsfrihed, eller også er der ikke. Det gælder især på universiteter, for de bør være den frie, kritiske tankes højborg. Et sted, hvor man bør kunne stille spørgsmål til alt, og hvor man udfordres på egne tanker, standpunkter og idéer og udfordrer andres standpunkter og idéer. I den udveksling er det vigtigt, at kritikken går på, hvad der siges – og ikke på afsenderen. Det skal handle om synspunktet og ikke om personen.”
Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med?
”Vi kan se, at ytringsfriheden er under pres i både ind- og udland netop på universiteterne. Men jeg ser også et bekymrende skred i samfundet, hvor folk for eksempel ytrer, at Rasmus Paludan ikke skal have politibeskyttelse, fordi han er en klaphat. Det sidste kan vi måske godt blive enige om. Men hvis vi vil have ytringsfrihed, må vi også give den til dem, vi er uenige med.”
Gør det for dig at se en forskel, at Aarhus Universitet har en erklæring om ytringsfrihed?
”Ja, for det er en af den slags problematikker, hvor man som institution er nødt til at have gjort sin stilling op på forhånd og have en plan for, hvordan man vil håndtere den slags sager. Der har været sager i udlandet, hvor undervisere er blevet indkaldt til tjenstlig samtale på baggrund af kritik fra studerende. Undervisere, som bare har benyttet deres underviser- og forskningsfrihed. Og hvor ledelsen efterfølgende har været nødt til at trække i land bagefter.”
Gavner det også studerende, at universitetet har en erklæring om ytringsfrihed?
”Ja, både i forhold til studenteroplæg i undervisningen, ved universitetsvalg og i forhold til at sikre, at studenterforeninger er frie til at invitere, hvem de måtte have lyst til.”
Har du selv eksempler på, at du som studerende har stået i et dilemma, der har handlet om ytringsfrihed?
”Jeg tror, vi har været rimeligt heldige i den henseende i Aarhus; de tendenser er ikke nået til os endnu, men det er begyndt at komme. Jeg har hørt om studerende, der har ønsket trigger warnings i forbindelse med undervisningen – altså at de gerne ville have været forberedt på, at de ville blive udsat for bestemte synspunkter, som de ikke delte. Men altså, jeg skal jo også læse Marx og Foucault, og det er sundt for mig som borgerlig, fordi jeg bliver udfordret. Man skal være åben for andre idéer – og for, at man kan tage fejl. Så jeg mener ikke, man skal vise den slags hensyn. Når man går på universitetet, skal man tåle noget, som kan virke ubehageligt.”