AU bid for bid

Hvem er du?

Du er studerende. Ikke elev. Der er en forskel. Som studerende bærer du selv hovedansvaret for din læring, det vil sige alt fra din læsning og din eksamenstilmelding til indkøb af bøger på pensumlisten.

Hvor er du?

Du går på en uddannelse, som typisk hører ind under en afdeling, som hører under ét af AU’s 29 institutter, der igen hører under et af AU’s fem fakulteter.

Utilfreds med noget på uddannelsen? Eller har du brug for dispensation?

Alle institutter har med nogle undtagelser et studienævn (Faculty of Natural Sciences har dog kun to studienævn, mens Faculty of Technical Sciences kun har et).

Det er studienævnet, du skal have fat i, hvis du for eksempel skal bruge en dispensation fra eksamen, eller hvis du skal læse i udlandet og have dine fag forhåndsgodkendt. Hvis du er utilfreds med noget, eller gerne vil have indflydelse på dit studie, er det også her, du skal gå hen.

De studerende har repræsentanter siddende i studienævnene, som vælges hvert år ved demokratiske valg. Her kan man få indflydelse på studiets opbygning, undervisningen, studiemiljøet og meget mere.

Studienævnene kan også nedsætte udvalg for de enkelte uddannelser. Hvis du læser en humanistisk uddannelse vil du uden tvivl have et lokalt uddannelsesnævn. De holder møder om den specifikke uddannelse og giver input til studienævnet. Her kan du også søge indflydelse, enten ved at snakke med en af repræsentanterne fra dit studie, eller ved at komme til møderne. Så hvis der mangler gode læsepladser, nye tavler eller noget helt tredje, er det bare om at råbe op.

Kan du få indflydelse på dit fakultet?

Ja, er svaret. Hvert fakultet har et akademisk råd, hvor de studerende har repræsentanter siddende.

Her kan man blandt andet få indflydelse på strategien for uddannelse, forskning og vidensudveksling på et generelt plan, prioriteringer i fakultetets budget og tildeling af ph.d.- og doktorgrader.

I rådet sidder også dekanen, repræsentanter for forskerne og for det teknisk-administrative personale, sidstnævnte dog uden stemmeret.

Æd dig ind på AU, bid for bid

Aarhus Universitet er stort: 38.000 studerende, 8.000 ansatte og campusser i både Aarhus, Herning og Emdrup ved København. 

Her får du AU's organisationen forklaret på under 1 minut.

Aarhus Universitet er stort: 38.000 studerende, 8.000 ansatte og campusser i både Aarhus, Herning og Emdrup ved København. 

Her får du AU's organisationen forklaret på under 1 minut.

Dekan? Hvad er det?

Nej, det er ikke et nyt boyband, det er AU's fem dekaner. Fra venstre: Eskild Holm Nielsen, dekan ved Technical Sciences. Thomas Pallesen, dekan ved Aarhus BSS. Lars Bo Nielsen, dekan ved Health. Johnny Laursen, dekan ved Arts. Kristian Pedersen, dekan ved Natural Sciences. Fotos: Melissa B. K. Yildirim og Lars Kruse/AU Foto

Fik du (som en af de få) kæmpet dig gennem alle ti sæsoner af Beverly Hills, sad du måske også fra tid til anden og undrede dig over, hvem ham, Brandon kaldte ”dekanen”, egentlig var.

Well, dekanen er leder af et fakultet. På AU har vi fem fakulteter – Arts, Aarhus BSS, Faculty of Natural Sciences, Faculty of Technical Sciences og Health – og derfor også fem dekaner.

På Arts ligger alle de humanistiske fag, på Aarhus BSS ligger de samfundsvidenskabelige og tidligere handelshøjskoleuddannelser, på Faculty of Natural Sciences ligger de naturvidenskabelige uddannelser, på Faculty of Technical Sciences finder du ingeniøruddannelserne og på Health de sundhedsvidenskabelige uddannelser.

De fem dekaner er også en del af universitetetsledelsen.

Rektor who?

Rektor Brian Bech Nielsen. Foto: Lars Kruse/AU Foto

Rektor er universitetets svar på Dumbledore (dog mindre magtfuld), og hedder på AU Brian Bech Nielsen.

Du kommer med al sandsynlighed ikke til at rende ind i ham, med mindre du enten bliver valgt til bestyrelsen, eller snyder til eksamen.

Rektor sidder i universitetsledelsen sammen med prorektor Berit Eika (læs McGonagall) og de fire dekaner, foruden universitetsdirektøren. Universitetsledelsen tager sig af den daglige ledelse af AU, men inden for de rammer, som bestyrelsen har sat (yes, det bliver endnu mere kompliceret nu).

Bestyrelsen

Bestyrelsen er AU’s øverste myndighed, og beslutter blandt andet, hvad AU’s strategi skal være og sætter de overordnede rammer for universitetet.

De studerende har to repræsentanter siddende her, som bliver valgt for en to-årig periode. De ansatte har også repræsentanter siddende i bestyrelsen.

Tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard er formand for AU's bestyrelse.

Vil du have indflydelse?

Som studerende kan du gøre din indflydelse gældende på flere måder:

  • Du kan for det første engagere dig aktivt i undervisningen. Forberede dig. Stille spørgsmål. Og tale med dine undervisere om, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.
  • Du kan engagere dig i studienævnet. Det er som nævnt den direkte vej til indflydelse på din uddannelse.
  • Du kan engagere dig i det akademiske råd og få direkte indflydelse på dit fakultet.
  • Du kan stille op til bestyrelsen og få indflydelse i AU's øverste myndighed.

 

Vil du op på de studenterpolitiske barrikader?

På AU er der tre studenterpolitiske organisationer: Studenterrådet, Konservative Studenter og Frit Forum Århus. Desuden er der Borgerlige Studerende Aarhus, som er en uddannelsespolitisk organisation, der på AU er repræsenteret af Konservative Studenter.

Når der er valg til de forskellige råd, nævn og bestyrelsen på AU, stiller de studerende typisk op for en af de tre studenterorganisationer. Formændene vil du af og til se citeret i avisen.

Studenterrådet er klart den største af de fire og sidder pt på de fleste pladser i studienævnene, bestyrelsen og de akademiske råd. Studenterrådet er repræsenteret lokalt via fagråd på mange af uddannelserne. Her kan du dukke op, hvis du er interesseret i at diskutere studenterpolitik på din egen uddannelse. Fagrådene er også et smart sted at komme, hvis du er interesseret i at stille op til valg – på nogle uddannelser kommer medlemmer af de andre studenterpolitiske organisationer også. Følg med i organisationernes arbejde på Facebook:

 

DSF, KS, BS, FF – What the F?

De fire studenterpolitiske organisationer på AU findes også på nationalt plan. Konservative Studenter, Borgerlige Studerende og Frit Forum har ”moderorganisationer” på landsplan. 

DSF står for Danske Studerendes Fællesråd. Studenterrådet på AU er medlem af denne organisation, ligesom studenterrådene på landets andre universiteter er. DSF’s formand hedder Johan Hedegaard Jørgensen og kommer fra RUC. DSF hævder at repræsentere 170.000 studerende.