20-årig kvinde i livsfare efter ulykke i Universitetsparken

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Kvindelig cyklist overså sin ubetingede vigepligt, hvilket forårsagede et fatalt sammenstød med en bilist på Carl Holst-Knudsens Vej.

06.03.2015 | Lotte Bilberg

Foto: Søren Kjeldgaard

Opdateret 6. marts kl. 18.00: Østjyllands Politi oplyser, at den 20-årige cyklist er død som følge af sine kvæstelser.



Opdateret 6. marts kl. 11:33: Den unge kvindes tilstand er uændret. Hun er fortsat i livsfare, oplyser Østjyllands Politi efter at have været i kontakt med Aarhus Universitetshospital.



"Hun er fortsat i livsfare. Vi kommer med en opdatering om situationen senere på formiddagen, hvor vi håber det bedste. Vi bliver selvfølgelig også påvirkede, når noget så trist sker for så ung en pige," siger Jan Andersen fra vagtcentralen hos Østjyllands Politi.

Jan Andersen var en af de betjente, der i går eftermiddag blev tilkaldt til ulykkesstedet på Carl Holst-Knudsens Vej i Universitetsparken i Aarhus. Han forklarer om de foreløbige resultater omkring ulykken:

"Hun kommer kørende fra Nørrebrogade, og vi går ud fra, at hun i forbindelse med det omfattende vejarbejde svinger ind på Carl Holst-Knudsens Vej. Hun overser i den forbindelse sin ubetingede vigepligt med det resultat, at hun rammer en bil, der kommer kørende med 50 kilometer i timen. Bilisten havde ikke en chance for at undvige hende." 

Den 20-årige kvinde rammer bilen foran ved ruden og taget, inden hun efterfølgende lander på asfalten.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.10.2017