”Aarhus Universitet er et sublimt landskabsarkitektonisk værk, der sammen med en række enestående bygninger i parkerne viser en afgørende epoke i dansk arkitekturhistorie”.

Sådan står der blandt andet i den indstilling om fredning af Universitetsparken og udvalgte bygninger, som sidste år blev sendt i høring af Slots- og Kulturstyrelsen. Her fremhæves det, hvordan arkitektur og landskab indgår i en helhed, som er så karakteristisk, at den bør få status af kulturarv og fredes for eftertiden. 

Konkret indstilles Universitetsparken sammen med Vennelystparken til fredning som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Derudover er en række bygninger også indstillet til fredning. Det drejer sig blandt andet om Hovedbygningen ved Aulaen og Vandrehallen, Kollegium 4 og 7, den første institutbygning (som nu huser Statskundskab, red.), Tandlægeskolen og bygningskomplekset omkring Stakladen.

AU: "Vi har passet godt på universitetet i 90 år"

At Aarhus Universitets karakteristiske gule campus med Universitetsparken som grønt centrum er værd at værne om, er man helt på det rene med på Aarhus Universitet. Men universitetet mener, at en fredning vil gøre det vanskeligt for universitetet at udvikle sig. I en nyhed fra medarbejdere.au.dk understregede rektor Brian Bech Nielsen, at universitetet har passet godt på sine arkitektoniske rammer i 90 år – og stadig gør det:

"De potentielle fredninger komplicerer dog den fremtidige udvikling af bygningerne, som er nødvendig for at tilpasse og udvikle universitetet til de skiftende krav til f.eks. studiemiljøer, fleksible læringsmiljøer og forskningsfaciliteter. Universitetet er ikke statisk, men i den grad bygninger, som er i brug. Derfor er det ikke uden bekymring, at en del af bygningerne og selve Universitetsparken står til fredning”.

Denne pointe gentog rektor ved et borgermøde i december, hvor han ligeledes argumenterede imod fredningen.

”Hvis rammerne bliver for snævre, kan det blive svært at drive et universitet, der skal kunne udvikle sig og følge med tiden”, lød det videre fra rektor, der også mindede om, at universitetet er arbejdsplads for omkring 8.000 medarbejdere og studiested for op mod 40.000 studerende. Og skal danne ramme om forskning og uddannelse i verdensklasse.

AU gør indsigelse mod fredning

Universitetet har da også indsendt et 36 sider langt høringssvar, hvor universitetet gør indsigelse mod fredningen af Universitetsparken og Vennelystparken samt mod fredningen af flere af bygningerne. Universitetet anfægter præmissen om, at der er tale om ét selvstændigt landskabsarkitektonisk værk – og mener ikke, der er hjemmel til en så vidtgående fredning, som der bliver lagt op til. Man peger på, at campusområdet i forvejen er beskyttet af en bevarende lokalplan, og – som rektor også pointerede på mødet – at universitetet er løbende vedligeholdt og udviklet i tråd med arkitekt C.F. Møllers principper.

Universitetet bliver på flere punkter bakket op af Transportministeriet, som er grund- og bygningsejer for flere af de matrikler og bygninger, der vil blive omfattet af fredningen.

”Der er et grundlæggende dilemma i at frede de fysiske rammer for en institution som Aarhus Universitet, der har behov for fortsat at kunne udvikle sig”, skriver ministeriet i sit høringssvar og peger blandt andet på, at universitetet også fremadrettet skal kunne leve op til myndighedskrav om for eksempel øget ventilation, som kan gøre det nødvendigt at ændre på bygningerne. Desuden peger ministeriet på, at universitetet ikke er tænkt som et afsluttet værk, men som en dynamisk struktur.

”Hvis man gennem en fredning 'fryser' universitetets fysiske rammer i dets 2022-skikkelse, er det således et brud på et bærende element i den oprindelige plan for Aarhus Universitet. Og det vil have den praktiske konsekvens, at universitetet tvinges til at flytte sin udvikling til andre steder i byen,” skriver ministeriet.

Bygningsstyrelsen, som på statens vegne udlejer bygningerne til Aarhus Universitet, tilslutter sig den del af fredningen, som angår den centrale del af Universitetsparken, men peger på, at de øvrige områder skal beskyttes af en eksisterende lokalplan frem for gennem fredning. Desuden gør styrelsen opmærksom på, at en fredning kan påvirke universitetets økonomi på grund af forlænget sagsbehandlingstid som følge af, at Slots- og Kulturstyrelsen vil skulle inddrages i fremtidige byggesager efter en fredning.

Som det er nu, er universitetets campus beskyttet af en bevarende lokalplan, som udstikker rammerne for udvikling af området, men som dog kan ændres af kommunen. 

Også Studenterrådet udtrykker bekymring over fredningen, mens arkitektfirmaet C.F. Møller ”... er ærgerlige og forundrede over, at C.F. Møller ikke er blevet inddraget, endsige, adspurgt omkring historiske og faktuelle indsigter. Hvilket ifølge C.F. Møller betyder at ”... fredningsforslaget er præget af en række forkerte oplysninger og fejlbehæftede konklusioner”. Universitetets gule campus er som bekendt oprindeligt tegnet af arkitekt C.F. Møller, og hans tegnestue har siden været involveret i, at udviklingen af Aarhus Universitets campus gennem årene er sket i tråd med det oprindelige koncept.

Arkitekter bakker op om fredning

Går man uden for de gule mure, høster fredningsforslaget imidlertid ros. Opbakningen til fredningen kommer i høj grad fra arkitektside. Blandt andet skriver Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, at ”Aarhus Universitet er et hovedværk ikke bare i dansk men også international arkitektur” – og baseret på egne erfaringer fra Holmen og Margretheholmen knytter de også en kommentar til det at undervise i fredede bygninger og ser det ”... som en mulighed, der kan danne ramme om et inspirerende læringsrum”.

Forskningsgruppen for bæredygtige kulturmiljøer ved Arkitektskolen i Aarhus anfører:

”En fredning vil sikre at også fremtidens studerende i Aarhus får lov at opleve en gennemtænkt, helstøbt, unik og velbevaret campus”.

Men også Midtbyens Fællesråd er positive – og det samme gælder den danske nationalkomité under International Council on Monuments and Sites, som er UNESCOs ekspertorgan, når det gælder spørgsmål om bevaring af kulturmiljøer inden for Verdensarvskonventionen. De anser fredningen af Aarhus Universitet som ”... en af de vigtigste fredninger i henhold til bygningsfredningsloven i Danmark i mange år”.

Høringsperioden er afsluttet, og Slots- og Kulturstyrelsen skal inden 11. marts træffe afgørelse i fredningssagen. I perioden frem til afgørelsen skal bygningerne behandles, som var de fredede.  

Disse områder og bygninger er indstillet til fredning:

Universitetsparken 

Skabt af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i samarbejde med arkitekt C.F. Møller.

Vennelystparken

Vennelystparken er en selvstændig park i forlængelse af Universitetsparken. Den er en af Aarhus' ældste parker. Parken er ikke skabt af C. Th. Sørensen.

Den første institutbygning

AU's første institutbygning huser i dag Institut for Statskundskab og ligger på Bartholins Allé 9.

Naturhistorisk Museum 

Museet er en selvejende institution og hører derfor ikke under Aarhus Universitet, men er beliggende i Universitetsparken. 

Kollegium 4 og 7 med efor-bolig 

Parkkollegierne i Universitetsparken er ejet af Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Din universitetsavis har desuden til huse på førstesalen i den gamle efor-bolig, der nu er påtænkt fredet.

Hovedbygningen med fritstående murstensbuer mod nord og solskinsplads med fritstående murstensbuer mod syd samt den underjordiske passage mellem Nordre Ringgade og Universitetsparken.

Tandlægeskolens østre fløj, Vennelyst Boulevard 9

Bogtårnet, Det Kgl. Bibliotek

Administrationsbygningen, Stakladen, Studenterbygningen og pladsen herimellem samt de underjordiske forbindelsesgange, Nordre Ringgade 1

Institut for Matematiks hovedfløj, tværfløj og auditorium