Æd dig ind på AU, bid for bid.

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Aarhus Universitet er stort: 42.000 studerende, 8.000 ansatte og campusser i både Aarhus, Herning og Emdrup ved København. Hvis AU var en kage, ville det være en kaloriebombe af dimensioner. Her får du organisationen skåret ud i mundrette bidder – så du lettere kan overskue, hvor du kan få hjælp, og hvordan du får indflydelse.

25.08.2017 | Miriam Brems og Marie Groth Andersen

AU's organisation kan være svær at finde rundt i. Vi har forsøgt at skære organisationen ud i mundrette bidder. De tre kagestykker giver overblik over: studenterpolitik, AU's organisation og vejen til indflydelse. Udvalg og organer, der ligger på samme linje, befinder sig på samme niveau i organisationen. Klik på billedet for at forstørre det. Fotos: Lars Kruse. Grafik: Astrid Reitzel.

Hvem er du?

Du er studerende. Ikke elev. Der er en forskel. Som studerende bærer du selv hovedansvaret for din læring, det vil sige alt fra din læsning og din eksamenstilmelding til indkøb af bøger på pensumlisten.

Hvor er du?

Du går på en uddannelse, som typisk hører ind under en afdeling, som hører under ét af AU’s 28 institutter, der igen hører under et af AU’s fire fakulteter. På toppen af den kransekage sidder rektor, men ham vender vi tilbage til.

Hvor går du hen, hvis det knirker i læsegruppen, hvis studiet giver stress, eller du bare vil være klogere på din videre uddannelse?

Alle uddannelser på AU har en eller flere studievejledere tilknyttet, som du altid kan tage en samtale med om såvel faglige som sociale problemer, du oplever på studiet. Her kan du også få vejledning, hvis du vil til udlandet eller ønsker at vinkle din uddannelse i en bestemt retning.

Du er ordblind, hørehæmmet, lider af depression, eller er på anden måde funktionsnedsat. What to do?

Bag forkortelsen (dem møder du mange af på AU) SPS gemmer sig Specialpædagogisk Støtte. Her kan du få afklaret, om du er berettiget til særlig støtte og i så fald få hjælp til at søge om støtte. For eksempel kan du få adgang til rådgivningsforløb, IT-hjælpeprogrammer og hjælp til læsning. SPS er der for at sikre, at man kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom man er funktionsnedsat.

Er du utilfreds med noget på uddannelsen? Eller har du brug for dispensation fra eksamen?

Alle institutter har med nogle undtagelser et studienævn (Science and Technology har 16 institutter men kun tre studienævn). Det er studienævnet, du skal have fat i, hvis du for eksempel skal bruge en dispensation fra eksamen, eller hvis du skal læse i udlandet og have dine fag forhåndsgodkendt. Hvis du er utilfreds med noget, eller gerne vil have indflydelse på dit studie, er det også her, du skal gå hen. De studerende har repræsentanter siddende i studienævnene, som vælges hvert år ved demokratiske valg. Her kan man få indflydelse på studiets opbygning, undervisningen, studiemiljøet og meget mere. Studienævnene kan også nedsætte udvalg for de enkelte uddannelser. Hvis du læser en humanistisk uddannelse vil du uden tvivl have et lokalt uddannelsesnævn. De holder møder om den specifikke uddannelse og giver input til studienævnet. Her kan du også søge indflydelse, enten ved at snakke med en af repræsentanterne fra dit studie, eller ved at komme til møderne. Så hvis der mangler gode læsepladser, nye tavler eller noget helt tredje, er det bare om at råbe op.

Dekan? Hvad er det?

Fik du (som en af de få) kæmpet dig gennem alle ti sæsoner af Beverly Hills, sad du måske også fra tid til anden og undrede dig over, hvem ham, Brandon kaldte ”dekanen”, egentlig var. Well, dekanen er leder af et fakultet. På AU har vi fire fakulteter – Arts, Aarhus BSS, Science and Technology og Health – og derfor også fire dekaner. På Arts ligger alle de humanistiske fag, på Aarhus BSS ligger de samfundsvidenskabelige og tidligere handelshøjskoleuddannelser, på Science and Technology ligger de naturvidenskabelige uddannelser og på Health de sundhedsvidenskabelige. De fire dekaner er også en del af universitetetsledelsen.

Kan du få indflydelse på dit fakultet?

Ja, er svaret. Hvert fakultet har et akademisk råd, hvor de studerende har repræsentanter siddende. Her kan man blandt andet få indflydelse på strategien for uddannelse, forskning og vidensudveksling på et generelt plan, prioriteringer i fakultetets budget og tildeling af ph.d.- og doktorgrader. I rådet sidder også dekanen, repræsentanter for forskerne og for det teknisk-administrative personale, sidstnævnte dog uden stemmeret.

Rektor who?

Rektor er universitetets svar på Dumbledore (dog mindre magtfuld), og hedder på AU Brian Bech Nielsen. Du kommer med al sandsynlighed ikke til at rende ind i ham, med mindre du enten bliver valgt til bestyrelsen, eller snyder til eksamen. Rektor sidder i universitetsledelsen sammen med prorektor Berit Eika (læs McGonagall) og de fire dekaner, foruden universitetsdirektøren. Universitetsledelsen tager sig af den daglige ledelse af AU, men inden for de rammer, som bestyrelsen har sat (yes, det bliver endnu mere kompliceret nu).

Bestyrelsen

Bestyrelsen er AU’s øverste myndighed, og beslutter blandt andet, hvad AU’s strategi skal være og sætter de overordnede rammer for universitetet. De studerende har to repræsentanter siddende her, som bliver valgt for et år ad gangen. De ansatte har også repræsentanter siddende i bestyrelsen. Tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard er formand for AU's bestyrelse.

Vil du op på de studenterpolitiske barrikader?

På AU er der tre studenterpolitiske organisationer: Studenterrådet, Konservative Studenter og Frit Forum Århus. Desuden er der Borgerlige Studerende Aarhus, som er en uddannelsespolitisk organisation, der på AU er repræsenteret af Konservative Studenter. Når der er valg til de forskellige råd, nævn og bestyrelsen på AU, stiller de studerende typisk op for en af de tre studenterorganisationer. Formændene vil du af og til se citeret i avisen. Studenterrådet er klart den største af de fire og sidder pt på de fleste pladser i studienævnene, bestyrelsen og de akademiske råd. Studenterrådet er repræsenteret lokalt via fagråd på mange af uddannelserne. Her kan du dukke op, hvis du er interesseret i at diskutere studenterpolitik på din egen uddannelse. Fagrådene er også et smart sted at komme, hvis du er interesseret i at stille op til valg – på nogle uddannelser kommer medlemmer af de andre studenterpolitiske organisationer også. Følg med i organisationernes arbejde på Facebook:

DSF, KS, BS, FF – What the F?

De fire studenterpolitiske organisationer på AU findes også på nationalt plan. Konservative Studenter, Borgerlige Studerende og Frit Forum har ”moderorganisationer” på landsplan. DSF står for Danske Studerendes Fællesråd. Studenterrådet på AU er medlem af denne organisation, ligesom studenterrådene på landets andre universiteter er. DSF’s formand hedder Sana Mahin Doost og er studerende på AU. Hende vil du også se citeret i avisen fra tid til anden. DSF hævder at repræsentere 170.000 studerende.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 25.09.2017