Afhænger din eksamenskarakter af dit køn?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Anonyme eksaminer skal sikre, at studerende på Aarhus BSS ikke dømmes på baggrund af køn og etnicitet. På Arts er man endnu ikke enige om, hvorvidt de også skal springe på ligestillingstoget. ST ser ingen grund til at tage turen. Og Health har siddet i førerhuset længe – uden at vide det.

08.01.2018 | Miriam Brems

På Aarhus BSS skal de studerende frem over være anonyme i de skriftlige eksaminer for at undgå diskrimination over for blandt andet køn og etnicitet. Tegning: Louise Thrane Jensen

I januar måned sætter Omnibus fokus på eksamen på AU. Grafik: Astrid Reitzel.

Når de studerende på Aarhus BSS i løbet af måneden skal til skriftlige eksaminer, vil de få klare instruktioner om ikke at skrive hverken studienummer eller navn i sidehovedet på deres opgave. Sidste år vedtog Uddannelsesforum på BSS nemlig, at så mange skriftlige eksaminer som muligt skal anonymiseres på fakultetet. Ikke fordi de studerende har brokket sig over urimelig behandling, men fordi underviserne har ønsket det.

”Det blev taget op, fordi meget forskning peger på, at selvom man ikke vil det, kan man ikke lade være med at tillægge viden om både køn og etnicitet vægt, når man vurderer eksempelvis en eksamensopgave. Det sker på et ubevidst plan, og det kan påvirke vurderingen i både positiv og negativ retning.”

Studie: Kvindelige studerende dømmes hårdere

  • I et studie fra 2012 indsendte et hold forskere fra Yale en studerendes ansøgning om at blive ansat som laboratorieansvarlig til en række fakulteter.
  • På halvdelen af ansøgningerne skrev de et kvindeligt navn, på den anden halvdel et mandligt.
  • Studiet viste, at ansøgningen blev vurderet meget hårdere og ansøgeren som mindre kompetent til jobbet, når den bar en kvindes navn.
  • Ifølge forskerne peger det på en generel kønsbias i vurderingen af studerende, hvor kvindelige studerende dømmes hårdere end mandlige.
  • Link

Sådan fortæller lektor ved Institut for Statskundskab Gitte Sommer Harrits, som sad i Uddannelsesforum (dengang kaldet Fakultetsstudienævnet, red.), da anonymisering af eksaminer første gang kom på tale i december 2015. Hun forklarer, at det ikke bare giver en sikkerhed for den studerende, men også beskytter underviseren mod mistanker om urimelige bedømmelser, uanset om de er bevidste eller ubevidste.

”Som undervisere vil vi egentlig helst være fri for at kende navn, køn og etnicitet på den studerende, når vi bedømmer opgaver. Der er ingen positive effekter ved at kende navnet, så det er en oplysning, der ikke er nødvendig for den, der bedømmer en opgave.”

Til de studerendes fordel

Steffen Selmer Andersen, der læser statskundskab på 9. semester, sad i fakultetsstudienævnet, da det først kom på tale at anonymisere eksaminerne på Aarhus BSS. Han fortæller også, at forslaget ikke udsprang af konkrete oplevelser af uretfærdighed blandt de studerende, og at de studerende bakkede op om undervisernes forslag.

”Vi kunne jo med det samme se, at det var til vores fordel.”

LÆS OGSÅ: Du er ikke anonym, hvis du klager

DPU på skinner

Det er ikke kun på Aarhus BSS, at ligestillingstoget ruller. På DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, som er en del af Arts, har studienævnet valgt at sætte et pilotprojekt med anonyme eksaminer på skinner, som kører første gang i forbindelse med årets vintereksaminer (2017/18).

Det fortæller studienævnsformand på DPU Anne-Marie Eggert Olsen.

Ligesom Gitte Sommer Harrits ser hun en fordel i, at underviserne ikke kender til informationer, de ikke har brug for og ikke har lyst til at have.

”Hvis man for eksempel retter en opgave med dårligt sprog og ser, at den studerende har et udenlandsk klingende navn, er det rart ikke at skulle spekulere på, om der er en sammenhæng, og om man skal tage ekstra hensyn til det,” siger hun.

Fakta: Anonymisering på BSS

  • Anonymiseringen på Aarhus BSS foregår ved, at de studerende tager deres skriftlige eksaminer gennem programmet WISEflow.
  • I WISEflow tildeles de et eksamensnummer, som varierer fra eksamen til eksamen.
  • Administrationen kan se, hvem der har hvilket nummer, men dette er skjult for censor og underviser.

Det er dog i højere grad af hensyn til de studerendes følelse af retssikkerhed, at DPU har valgt at forsøge sig med anonymisering. Malene Sillas Jensen, der er formand for De Studerendes Råd på DPU fortæller, at de studerende altovervejende er positive over for forslaget.

”Det er et udmærket projekt, der sikrer en fair vurdering af alle studerende,” lyder det.

De studerende understreger dog, at det er vigtigt at følge op på, om anonymiseringen kan have uheldige sideeffekter.

”Vi skal holde øje med, at de studerende ikke i endnu højere grad kommer til at føle sig som et nummer i køen, for det kan have en negativ påvirkning på de studerendes motivation og læring,” siger Malene Sillas Jensen.

Ekstra nødvendigt på grund af besparelser

Anne-Marie Eggert Olsen fortæller, at hun bragte debatten om anonymisering til bordet på DPU efter inspiration fra Syddansk Universitet. Ud over de internationale undersøgelser, der viser problemer med bias, mener hun, at der er en anden årsag til, at der pludselig er kommet fokus på problemet.

”De mange besparelser på uddannelse betyder, at man mange steder kun har ekstern censur på en tredjedel af eksamensopgaverne, hvilket er det lovmæssige minimum. Mange steder er der så små fagmiljøer, at det kan være svært at finde en intern censor, som ikke kender de studerende, og i flere tilfælde er det også kun underviser selv, der skal vurdere opgaverne.”

Det betyder ifølge Anne-Marie Eggert Olsen, at der er en risiko for, at de studerendes retssikkerhed bliver forringet. Ud over at anonymiseringen kan give de studerende en større følelse af retssikkerhed, tror hun også, at det kan have en positiv indvirkning på evalueringerne af undervisningen:

”Der er en mulighed for, at de studerende vil turde være mere åbenmundede, hvis de ved, at de ikke skal lægge navn til en eksamen bagefter.”

Skal måske diskuteres på fakultetsniveau

Anne-Marie Eggert Olsen fortæller, at hun har meldt ind til Uddannelsesforum på Arts, at de forsøger sig med anonyme eksaminer på DPU, og at de vil vende tilbage med en evaluering af forsøget i foråret.

Ifølge prodekan for uddannelse på Arts, Niels Overgaard Lehmann, vil de drøfte anonymisering af eksaminerne i fakultetets uddannelsesforum, når man har nogle erfaringer fra DPU’s pilotprojekt at gå ud fra.

”Vi skal se på erfaringerne fra pilotprojektet, før vi tager stilling til, om det er noget, der skal indføres på fakultetsniveau, eller om det fortsat skal være op til de enkelte studienævn at beslutte, om det er noget, de vil køre videre med,” udtaler han.

Hvis pilotprojektet viser, at der er markante forskelle mellem karaktergivningen ved anonyme og ikke-anonyme eksaminer, mener prodekanen, at det kan være udtryk for bias.

”I så fald mener jeg, at det kan være relevant at indføre på hele fakultetet,” siger han.

Fakta: Anonymisering på DPU

  • DPU’s studienævn har vedtaget et pilotprojekt med anonyme eksaminer.
  • Indtil videre er forsøget frivilligt, dvs. de enkelte fag har selv bestemt, om de vil være med, og de studerende må selv bestemme, om de anfører navn og studienummer eller ej.
  • Et af de fag, der har tilmeldt sig, er uddannelsesvidenskab, hvor 150-160 bachelorstuderende på 1. årgang afprøver det ved en skriftlig eksamen i januar.
  • Pilotprojektet evalueres i foråret. Efter evalueringen tager studienævnet en beslutning om, hvorvidt anonymiseringen skal udbredes til alle fag.

Uenighed om retningen på Arts

Ikke alle fakultetets studienævn er lige så positivt indstillede over for anonymisering som DPU’s. I studienævnet på Institut for Kommunikation og Kultur har de også diskuteret anonyme eksaminer, men er ikke helt sikre på, om det er det spor, man skal følge, hvis ligestilling er destinationen.

”Vi mener ikke, at der er behov for anonymisering i forbindelse med eksamen. Men vi er enige om, at hvis ønsket om anonymisering er opstået på grund af diskrimination, så burde man adressere diskriminationen direkte med nultolerance i stedet for at anvende anonymisering i forbindelse med eksamen,” udtaler formanden for studienævnet på Institut for Kommunikation og Kultur, Jody Pennington.

Studienævnet drøftede anonymiseringen den 13. december 2017, hvor de ifølge referatet slog fast ’at opgaver udelukkende må bedømmes på baggrund af faglige mål’. Dog mener studienævnet med opbakning fra de studerende, at det skal undersøges nærmere, om det er til de studerendes fordel at være anonyme, før man går videre med anonymisering.

Christina Fiig, der er formand for studienævnet på Institut for Kultur og Samfund, fortæller, at de vil tage emnet op til diskussion i løbet af foråret 2018.

Ingen problemer på ST

Prodekan for uddannelse på Science and Technology, Finn Borchsenius, fortæller, at der aldrig har været udtrykt noget ønske om at anonymisere eksaminerne på hans fakultet, bl.a. fordi de har meget ekstern censur, hvor den eksterne censor får de skriftlige eksaminer i anonymiseret form.

”Det er en udvikling, vi vil følge, og noget, vi vil se på, hvis der er behov for det. Hvis vi anonymiserer eksaminerne, skal der være en grund til at gøre det,” siger prodekanen.

Health kører videre

På Health har praksis altid været at anonymisere eksaminerne. Fakultetet gør det dog ikke for at undgå bias på baggrund af køn eller etnicitet. Anonymiteten har været et værn mod at de studerende skulle bekymre sig om, hvorvidt de blev vurderet ud fra underviserens kendskab til dem som person, fortæller fakultetets studieadministration.

Artiklen er oprindeligt bragt 08.01.2018.

Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Artikel

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.12.2018