AU’s fremdriftsudspil: Ud med tvangstilmelding – ind med førsteårsprøve og kontrol

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Bachelorstuderende på AU skal fremover gennemføre uddannelsen på normeret tid + maksimalt et år. Og de skal bestå en førsteårsprøve inden for det første studieår. Kandidatstuderende får kun et halvt år udover den normerede tid til at gennemføre uddannelsen. Til gengæld afskaffes tvangstilmeldingen til fag og eksamener på både bachelor- og kandidatuddannelser.

31.03.2016 | Lea Laursen Pasgaard og Marie Groth Andersen

Grafik: Astrid Reitzel

AU skal have de studerende hurtigere igennem uddannelserne, ellers lander der i 2020 en bøde på op mod 240 millioner kroner på universitetets bord.

 

Baggrund

Regeringen indgik i november 2015 et forlig med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti om at justere fremdriftsreformen. Formålet var at give universiteterne mere fleksible rammer i forhold til at implementere reformen.

Politikerne stod imidlertid fast på den økonomiske del af reformen, som betyder, at universiteterne straffes med bøder i form af mindre indtægter, hvis ikke de opfylder kravet om at få studerende til at gennemføre uddannelserne på kortere tid.

AU’s Udvalg for Uddannelse har netop sendt sit udspil til implementering af fremdriftsreformen i høring. Et udspil, der kort fortalt byder på stramme rammer for de studerende i det første studieår, men også en lempelse i form af afskaffelsen af tvangstilmeldingen til fag og prøver.

Førsteårsprøve på alle bacheloruddannelser

På bacheloruddannelserne må studerende fremover maksimalt være et år forsinkede med deres uddannelse. Universitetet vil allerede fra starten sikre de studerendes fremdrift på studiet ved at indføre en førsteårsprøve på alle uddannelser. Den består i, at de studerende skal bestå fag svarende til 45 ECTS-point på alle uddannelser. De studerende har to forsøg til at bestå fagene, der indgår i prøven. Sker det ikke, bliver de udmeldt af uddannelsen.

ECTS-krav på kandidaten

Udover førsteårsprøven er der i udkastet ingen krav til de bachelorstuderende om, at de skal bestå et vist antal ECTS-point om året. Det er der til gengæld på kandidaten. Det er typisk på den sidste del af uddannelsen, at studerende bliver forsinkede, så her foreslår udvalget, at AU indfører et krav om, at studerende skal bestå fag svarende til 45 ECTS-point pr. studieår. Her har de studerende tre forsøg til at bestå eksamenerne, inden de bliver udskrevet af uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Prorektor: "En del vil være afmystificeret, når reformen rent faktisk træder i kraft"  

Løbende kontrol

Udvalget lægger desuden op til, at AU løbende skal kontrollere, om de studerende er i fremdrift på studiet. I begyndelsen af tredje semester kontrollerer AU, om de studerende har bestået førsteårsprøven. Siden gennemføres både en såkaldt forsinkelseskontrol og en inaktivitetskontrol. Studerende, der er forsinket, tilbydes vejledning eller samtale.

Kontrollen af de studerendes fremdrift på studiet forsætter på kandidaten.

Studiebarometer skal hjælpe de studerende

For at hjælpe studerende med at holde overblik over deres studiefremdrift har Udvalget for Uddannelse sat penge af til at udvikle et såkaldt studiebarometer, som grafisk viser den enkelte studerendes fremdrift i forhold til både den normerede studietid og forsinkelsesfrister. Håbet er, at det – sammen med tilbud om vejledning – kan hjælpe de studerende med at komme gennem studierne til tiden.

Overgangsperiode

De nye regler træder i kraft for alle studerende efter sommerferien i år. For studerende, der er startet på AU før dette tidspunkt, foreslår Udvalget for Uddannelse dog en overgangsordning. Desuden vil det som altid være muligt at søge om dispensation fra reglerne i særlige situationer.

Nye regler omfatter også professionsbachelorer

Også universitetets professionsbacheloruddannelser er omfattet af de nye regler. Kravet om at bestå en førsteårsprøve på 45 ECTS-point inden for det første studieår gælder også for professionsbachelorerne. Udvalget lægger ligeledes op til, at professionsbachelorerne i lighed med de kandidatstuderende bliver forpligtet til at optjene 45 ECTS-point om året, ligesom deres fremdrift også løbende vil blive kontrolleret. De får dog op mod to til tre og et halvt år oven i den normerede tid til at gennemføre studierne. 

Beslutning i maj

Udkastet er sendt i høring hos studenterorganisationer, studienævn og fakulteter. Universitetsledelsen forventes at træffe endelig beslutning om den nye model for implementering af fremdriftsreformen på AU den 4. maj.

 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.08.2017