En flok studerende har barrikaderet indgangen til Studenterhuset med bannere. Og i Universitetsparken fejrer studerende deres nye akademikertilværelse på en solbeskinnet dag under studiestarten. Disse scener er blot to ud af mange i en ny pop-up-udstilling om studielivet på Aarhus Universitet gennem de sidste 50 år, som åbner 14. juni med titlen 'Bøger, besættelser og bajer'.

Det er Josephine Møller Jensen og Mette Bonnema Fisker, som begge læser på kandidatuddannelsen i kulturhistorie, der står bag. Med udstillingen håber de to arrangører på at skabe et større fællesskab blandt de studerende. 

”Selvom en enkelt udstilling måske ikke gør så meget i sig selv, håber vi på at tænde en gnist i folk og skabe noget politisk interesse,” fortæller Mette Bonnema Fisker. 

Arrangørerne har lagt vægt på, at udstillingen, som blandt andet byder på avisartikler, billeder og afstemninger, skal være engagerende og indbyde de besøgende til at tage aktiv del i historieskrivningen. 

”Vi har hele tiden tænkt, at der skulle være nogle elementer, som ikke bare er plancher. Man skal kunne lave et banner eller folde en nip-napper, så det hele ikke bare bliver tekst. De studerende skal selv kunne bidrage til udstillingen, så det ikke kun bliver vores udlægning af historien, der er i fokus,” lyder det fra Mette Bonnema Fisker.  

Orker ikke mere digitalt 

Udstillingen er en del af de to arrangørers eksamen i faget kulturhistorisk forvaltning og formidling, og selvom det lige for tiden er populært med digital kulturformidling, har de stået fast på at lave en fysisk udstilling.

”Vi startede med at lave en målgruppeanalyse. Og her var svaret, at de studerende ikke orkede mere digitalt. Så vi droppede vores første idé med at lave noget med nogle QR-koder, man kunne scanne rundt omkring på universitetet. Det skulle i stedet være noget fysisk, hvor man kunne mødes og have en debat,” lyder det fra Mette Bonnema Fisker. 

Josephine Møller Jensen tilføjer, at det har været en udfordring at holde fast i det fysiske format, fordi det har krævet meget planlægning og ikke mindst kreativitet at gentænke formatet for en kulturhistorisk udstilling. 

På jagt i arkiverne

Det har ikke været et let indsamlingsarbejde for de to studerende, som blandt andet har været på loftet i universitetets arkiver for at lede efter billeder og avisartikler. 

”Det var et kæmpe arbejde at opspore billeder. Vi har skullet tage hensyn til ophavsret og GDPR, for man kan ikke bare gå på arkivet og tage nogle billeder og bruge dem,” fortæller Josephine Møller Jensen. 

Selvom det har været en besværlig indsamlingsproces, trækker de to arrangører på smilebåndet over oplevelsen med det omfangsrige universitetsarkiv. 

”Vi har fået meget arkiverfaring. Vi har hørt nogle ret sjove historier fra vores undervisere, der har været ude og opleve alle mulige crazy ting på arkiver i andre lande. Så det var sjovt at opleve et arkiv, der var lidt kaotisk, fordi de danske arkiver normalt står snorlige,” fortæller Josephine Møller Jensen. 

Billeder i svingende kvalitet 

Det er ikke kun arkivet, der har skabt udfordringer for de to arrangører. Den teknologiske udvikling, som har fundet sted siden udstillingens startår i 1973, har nemlig også haft en stor betydning for mængden af tilgængelige billeder. 

”Vi vil jo gerne præsentere studielivet i hele perioden, men i 70’erne, 80’erne og 90’erne var det bare ikke særligt normalt at have et kamera med sig overalt. Så folk har ikke billeder af almindelige hverdagssituationer. Der er nogle billeder fra studierejser og ferier, men folk tog ikke på samme måde som i dag billeder af deres hverdag. Vi har lavet interviews med studerende fra hele perioden, og rigtigt mange af dem sagde, at de ikke havde et eneste billede. Men vi har fået nogle private donationer, der virkelig har hjulpet meget,” fortæller Mette Bonnema Fisker.