Der er overtrådt, hr. minister!

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Danske Universiteter, Danske Studerendes Fællesråd, Magisterforeningen, Djøf og HK Stat forholder sig alle særdeles kritisk til uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds lovforslag om ”bedre rammer for ledelse på universiteterne”. Samtlige af de nævnte høringsparter anfører, at hvis forslaget bliver til lov, vil det være et brud med traditionen for politisk uafhængige bestyrelser – og dermed forskningsfriheden på danske universiteter.

27.03.2017 | Lotte Bilberg

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) får hård kritik fra både ledelser, studerende og medarbejdere på universiteterne for sit lovforslag om en ændring af universitetsloven, der blandt andet vil give ministeren og ministeriet direkte indflydelse på valg af eksterne medlemmer til de danske universitetsbestyrelser. Samtidig ligger ministeren op til, at bestyrelsesformænd skal godkendes af den til enhver tid siddende uddannelses- og forskningsminister. Foto: Lars Svankjær.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sendte i slutningen af februar et lovforslag i høring om en ændring af universitetsloven, der blandt andet vil betyde, at ministeren i sidste ende skal godkende, hvem der kommer til at sidde for bordenden i bestyrelserne for de otte danske universiteter. Da høringsfristen udløb fredag i sidste uge, lå en net stak høringssvar klar til læsning på ministerens skrivebord fra blandt andre de organisationer, der repræsenterer ledelser, studerende og medarbejdere på universiteterne. Høringssvar, som fra de nævnte høringsparter er nærmest enslydende i deres stærke kritik af væsentlige dele af lovforslaget. 

Størst kritik

Størst kritik møder ministerens forslag om en helt anderledes direkte politisk styring af universiteterne, end det er tilfældet i dag. Desuden får ministeren hug for, at studerendes og medarbejderes indflydelse på væsentlige beslutninger vil blive stærkt reduceret, hvis lovforslaget vedtages

Brud med politisk uafhængige universiteter

Regeringens styringseftersyn af de videregående uddannelser

Regeringens lovforslag om "bedre rammer for ledelse på universiteterne" er udarbejdet på baggrund af et såkaldt styringseftersyn af de videregående uddannelsesinstitutioner, som regeringen har gennemført, og som er resulteret i flere rapporter:

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer for styring af de videregående uddannelsesinstitutioner

  • NIFU’s internationale kortlægning af styring i Norge, Sverige, Finland, Holland og England

  • Nextpuzzles kortlægning af erfaringer og perspektiver på styringen af de videregående uddannelsesinstitutioner

Rapporterne kan læses på Uddannelses- og Forskningsministeriets temaside "Bedre rammer for ledelse"

   

Hvad angår øget politisk indflydelse på, hvem der blandt andet kan sidde for bordenden af universitetsbestyrelserne, foreslår uddannelses- og forskningsministeren helt konkret, at repræsentanter fra ministeriet skal sidde med både i det udvalg, der har til opgave at indstille eksterne kandidater, og i det udvalg, der har til opgave at udpege en kandidat blandt de indstillede. Og er det en kandidat til posten som formand for en universitetsbestyrelse, skal vedkommende ifølge lovforslaget i sidste ende godkendes af den til enhver tid siddende uddannelses- og forskningsminister.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have bedre snor i formændene for universiteternes bestyrelse

Høringssvaret fra Danske Universiteter, som er underskrevet af både Anders Overgaard Bjarklev, der står i spidsen for rektorkollegiet under Danske Universiteter, og Nils Strandberg Pedersen, der står i spidsen for (bestyrelses)formandskollegiet under Danske Universiteter, er markant i sin afstandtagen til denne del af lovforslaget:

”Det er universiteternes utvetydige indstilling, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved universiteternes uafhængighed, som er baseret på en århundrede lang dansk og europæisk tradition, der er kodificeret i Magna Charta Universitatum 1988, som bl.a. Bologna-deklarationen fra 1999 henviser til, og som Danmark er medunderskriver af,” lyder det fra ledelserne af de danske universiteter. Videre skriver de:

”Det er afgørende at understrege, at den samfundsinteresse, som universitetsbestyrelserne skal varetage, alene skal reguleres via den gældende lovgivning og ikke gennem politisk udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesformænd. Lovforslaget bryder med disse grundlæggende principper og er et opgør med de politisk uafhængige universitetsbestyrelser og med forskningsfriheden. Det er et afgørende brud på armslængdeprincippet, at ministeriet bliver dybt involveret i indstillings- og udpegningsprocessen, som det fremgår i lovforslaget.” 

De facto ministerudpegning

Også Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er kritisk i forhold til, at minister og ministerium rykker så tæt på universiteterne. Overordnet finder DSF det stærkt problematisk, at der lægges op til ”en væsentlig politisk indblanding i udpegningen af de eksterne medlemmer af universitetsbestyrelserne, herunder særligt bestyrelsesformændene”. 

”Udpegningsmodellen bryder med armslængdeprincippet og stiller spørgsmålstegn ved universiteternes uafhængighed. Særligt med hensyn til bestyrelsesformændene nærmer den foreslåede model sig de facto ministerudpegning. Ministeriets repræsentanter i både indstillings- og udpegningsudvalg vil have stor mulighed for at trumfe den til enhver tid siddende ministers foretrukne kandidat igennem under henvisning til ministerens vetoret,” skriver DSF blandt andet i sit høringssvar. 

Svækkelse af danske universiteters renommé

De tre fagforbund Dansk Magisterforening (DM), Djøf og HK Stat, som organiserer en stor del af de ansatte på universiteterne, er helt på linje med de studerende.

DM påpeger i sit høringssvar, at lovforslaget er et markant brud med politisk uafhængige bestyrelser og dermed også med forskningsfrihed. Desuden argumenterer DM for, at ministers og ministeriums indblanding i udpegning af formænd for universiteternes bestyrelser er en ”alvorlig svækkelse” af danske universiteters renommé og dermed universiteternes evne til at tiltrække internationale forskningsmidler og udenlandske forskere på højeste niveau. 

Djøf skriver i sit svar til ministeren, at ”det foreliggende forslag til udpegningsprocedure af eksterne bestyrelsesmedlemmer de facto er et opgør med den armslængde mellem det politiske system og universiteterne, som er en forudsætning for at sikre det enkelte universitets virke i overensstemmelse med formålsparagraffen (i universitetsloven, red.)”.

Hvilket er helt i tråd med høringssvaret fra HK Stat:

”Med den foreslåede model, hvorefter der i indstillingsorganet skal sidde en repræsentant fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og hvorefter ministeren skal udpege formanden for udpegningsorganet, vil det efter HK Stats opfattelse ikke sikre den fornødne uafhængighed efter armslængdeprincippet (…) Samme synspunkt gør sig gældende for så vidt angår forslaget om, at ministeren skal godkende den indstillede kandidat til bestyrelsesformandsposten.” 

Stærkt kritisabelt

Også den del af ministerens lovforslag, der handler om medarbejderes og studerendes indflydelse på udvælgelse af eksterne medlemmer til universitetsbestyrelser, møder stærk kritik raden rundt blandt de nævnte høringsparter. Hvilket ikke er så overraskende, når det kommer til de organisationer, der repræsenterer medarbejdere og studerende, da lovforslaget vil reducere medarbejderes og studerendes indflydelse betragteligt i forhold til den indflydelse, de har i dag. Men kritikken kommer også fra bestyrelsesformænd og rektorer, som i deres høringssvar skriver:

”Det er universiteternes klare holdning, at indstillingsorganet skal afspejle universiteternes sammensætning. Det er derfor stærkt kritisabelt, at der med det fremsatte lovforslag alene enten kan indgå en medarbejderrepræsentant eller en repræsentant for de studerende i indstillingsorganet. Dem, der er tættest på universitetets hverdag, risikerer således at blive koblet af. Forslaget er i strid med universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse og medinddragelse, som blev tydeliggjort af et bredt politisk flertal ved revision af universitetsloven i 2011.”

Svært at rekruttere

Ud over kritikken af de interne medlemmers svækkede indflydelse, hvis lovforslaget bliver vedtaget, peger rektorer og bestyrelsesformænd i deres høringssvar på, at det kan blive problematisk at rekruttere ”de bedst egnede” eksterne medlemmer til universitetsbestyrelserne:

”Universiteterne er afhængige af at kunne rekruttere de allerbedste personer fra institutionens brede interessentkreds. Det er tvivlsomt, at disse personer vil bruge deres tid på universitetsledelse, hvis der stilles spørgsmålstegn ved bestyrelsernes politiske uafhængighed.”

Også ros til uddannelses- og forskningsministeren

Men det er ikke kun de krasse penne, der er blevet hvæsset i udformningen af høringssvar. De nævnte høringsparter har også ros til dele af lovforslaget, og også her er det påfaldende, hvor enige de forskellige parter er i deres svar til ministeren.

Som det er i dag, indgår Uddannelses- og Forskningsministeriet treårige udviklingskontrakter med universitetssektoren. Kontrakter, som indeholder ens mål for samtlige otte universiteter. Uddannelses- og forskningsministeren får ros for at foreslå at lade udviklingskontrakterne erstatte af strategiske rammekontrakter, som skal indeholde forskellige, specifikke mål for hver af universiteterne. Rosen går blandt andet på, at de strategiske rammekontrakter vil være et langt bedre styringsredskab for såvel ministerium som for universiteterne, ikke mindst hvis der bliver tale om fireårige rammekontrakter.

Også ministerens forslag om en formaliseret dialog mellem minister, ministerium og universiteter bliver mødt positivt. Flere af de nævnte høringsparter opfordrer dog til, at det ikke kun er bestyrelsesformanden, der skal mødes mindst et par gange om året med ministeren, sådan som der er lagt op til i lovforslaget. 

Hvad er problemet, Søren Pind?

Trods de positive toner til dele af lovforslaget angiver flere af de nævnte høringsparter, at de ikke kan se formålet med uddannelses- og forskningsministerens lovforslag. Danske Studerende Fællesråd skriver:

"DSF forstår dog grundlæggende ikke behovet for, at ministeriet er en del af udvælgelsesprocessen og henviser til, at den politiske styring af universiteterne bør foregå gennem lovgivningen, udviklings- eller rammekontrakterne og dialog med universiteterne - ikke gennem bestyrelsen."

Samme argumentation er at finde i høringsvarene fra DM og Djøf, og også fra Danske Universiteter meldes der om forundring over behovet for den foreslåede ændring af universitetsloven:

”Det skal (…) bemærkes, at det ikke står universiteterne klart, hvilket problem lovforslaget skal søge at løse. Uddannelses– og Forskningsministeriets konkrete overvejelser er således ikke tydeliggjort med lovforslaget eller processen ledende hertil.”

Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer på nuværende tidspunkt, at lovforslaget vil blive fremsat for Folketinget i slutningen af april.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017