En brobygger trækker i arbejdstøjet

At få ansat tre nye institutledere, sat et nyt hold i dekanatet og sikre kandidater en god faglig ballast trods dimensionering er tre opgaver, som fylder i kalenderen for Thomas Pallesen. Som i dag, onsdag 1. juli, sætter sig i sædet som ny dekan for Aarhus BSS.

Den nye dekan på Aarhus BSS, Thomas Pallesen, går også mod nye tider på privatfronten. Sammen med sin kone Marianne Hohwy, der er HR-konsulent i Region Midtjylland, flytter han i sommer fra villaen i Risskov til et baghus i Graven, som ligger midt i cafékvarteret i midtbyen i Aarhus. Datteren Cecilia på 18, der går i 2.g på Risskov Gymnasium, flytter med som den eneste af parrets tre børn. Som også tæller Andreas på 22, der læser public policy på AU og Kristoffer på 25, der er fuldtidsprofessionel fodboldspiller i Viborg – og læser jura på AU som fjernstuderende. Foto: Anders Trærup.
Sommeren står i istandsættelsens tegn for familien Hohwy Pallesen, som er ved at rykke ind i et 172 kvadratmeter stort baghus i Graven i Aarhus. Ukrudtet på terrassen var med i handelen skulle vi hilse at sige fra den nye dekan på Aarhus BSS. Foto: Anders Trærup

Hvad slog du på til ansættelsessamtalen for at overbevise ansættelsesudvalget om, at du skulle være den nye dekan på Aarhus BSS?

”At jeg havde seks års erfaring som institutleder fra Statskundskab og fra fakultetsledelse igennem de mange omvæltninger, der har været. I første omgang på samfundsvidenskab og siden på BSS. Og at jeg derfor kender maskinrummet og har relationer til mange mennesker.

Jeg håber, at folk vil anse mig for at være en brobrygger mellem det gamle samfundsvidenskab og det gamle ASB (tidligere Handelshøjskolen, red.) Som forsker har jeg beskæftiget mig med brugen af medarbejderinddragelse og uddelegering af ledelsesopgaver til ansatte. Senest i et større projekt, hvor vi også går lidt på tværs med inddragelse af folk fra psykologi og folk fra det, der hed virksomhedsledelse.”

Hvilket ord bruger du, når det bliver besværligt – udfordringer eller problemer? 

”Jeg siger udfordringer. Og det falder mig ikke svært at sige, fordi jeg er en optimistisk natur. Men jeg ved også godt, at når man ser tingene fra den lyse side, kan det hele vise sig at være sværere, end man troede. At udfordringen bliver til et problem. Og i den sammenhæng vil jeg beskrive mig selv som en nøgtern person, der kalder tingene ved deres rette navn. Og som ikke er vild med meget af det her moderne floskelsprog.”

Anser du de konflikter, der har været på BSS de senere år, for udfordringer eller problemer?

”Det er et problem, at vi har et fakultet, hvor folk ikke bruger deres tid på det, de sådan set skal bruge deres tid på – at forske, undervise og pleje relationer til omverdenen. Men i stedet bruger den på intern organisering. For det er klart, at den energi går fra andre ting, og det er ikke heldigt. Så jo, her vil jeg sige, at vi har et problem. Og det skal vi gøre noget ved. Men der er også mange ting, som er lykkedes. Der er allerede vokset samarbejder op mellem de her gamle institutter og hovedområder. Men det hører du ikke så meget om. Det drukner lidt i det hele.”

Hvad er de tre vigtigste ting, der står i din kalender i efteråret? 

”Det er at få ansat tre gode institutledere. Og så skal vi også have sat et hold i dekanatet. Det er sådan set det vigtigste. Og få diskuteret med de nye institutledere, hvad vi skal gøre fremadrettet. Jeg har nogle ideer, som jeg gerne vil diskutere med dem. For hvis det her skal lykkes, er det i første omgang tingene ude på institutterne, der skal lykkes. Og det er institutlederne, der skal lykkes. Det er fakultetsledelsen, der skal lykkes. Det er i min optik alfa og omega. Så har vi derudover en særlig problemstilling på et af vores institutter, som har været ramt af dimensionering. Og der skal vi også have fundet en løsning, som er holdbar i økonomisk forstand, og også holdbar i den forstand, at vi får det indrettet sådan, at kandidaterne ikke bare har haft et godt studeliv, men også går ud med en faglig ballast, der kan sikre dem et godt, velbetalt arbejde.


Fem skæve til Thomas

Sidst jeg var oppe i det røde felt, var: …da Svend (Hylleberg, nu afgået dekan på Aarhus BSS, red.) og Per Baltzer (prodekan på Aarhus BSS, red.) havde siddet og lavet nogle modelberegninger, der viste, at vi kunne undervise mere på Statskundskab, end vi gjorde. Det er ikke så tit, jeg kommer op i det røde felt, men er der noget, man gør på Statskundskab, er det at undervise og at tage undervisningen seriøst. Så det var sådan noget økonomisk teori, når det er værst. Og dér kom jeg op i det røde felt og sagde til dem, at det var det værste sludder, jeg havde hørt i mands minde. Siden hørte jeg ikke mere til den model.

 

De færreste ved, at jeg: …har en fortid som studerende med fransk som sidefag. Jeg syntes, at nu skulle jeg prøve noget helt andet. Og min kone er god til fransk, så jeg tænkte, at det kunne være fint, hvis vi kunne det her begge to. Det gik ikke supergodt, for jeg var ikke ret god til fonetik og samtale. Og jeg blev aldrig færdig. Men jeg havde en rigtig god oplevelse. Vi så franske film og analyserede dem, og det kan jeg stadig huske. Det var simpelthen skideskægt.

 

Årets sommerferie går til: …Graven (familiens nye adresse i midtbyen). Vi skal sætte hus i stand. Og så skal vi også en tur til Samsø, hvor vi skal fejre min kones 50 års fødselsdag og en tur til vestkysten med gode venner.

 

Sidst jeg var rigtig flov: …var for 15 år siden. På det tidspunkt var jeg ung lektor og havde rigtig meget undervisning og rigtig mange specialestuderende. Tror, jeg havde en 20-25 stykker. Jeg sad også i studienævnet, som hvert år holdt en komsammen, hvor jeg faldt i snak med en pige, som fortæller, at hun skal til at skrive speciale. Og så spørger jeg hende: Hvem har du så som specialevejleder? ………Kan du regne resten ud selv?! Jeg kan stadig mærke, hvor flov jeg blev dengang. 


Fakta

Alder: 51 år.

Uddannelse: Cand. scient. pol. fra AU 1990. Professor i offentlig forvaltning i 2007. Siden 2009 institutleder på Institut for Statskundskab.