Der er sejlet mange studerende over Universitetssøen, siden I sidst var konferencierer ved Kapsejladsen. Hvilke forventninger har I til årets arrangement?

Esben Bjerre: ”Man må jo bare sige: Årene går, men Kapsejladsen består. Det er jo lidt en tidslomme, hvor verden ændrer sig udenom. Siden vi sidst var konferencierer, har mange ting jo ændret sig. Skiftende regeringer, MeToo-skandaler, krige, energikrise og store amerikanske valg. Men Kapsejladsen er jo på en eller anden måde stadig bare den samme. Det er bare vidunderligt med sådan en lille boble, hvor man lige glemmer hele verden i et halvt døgn i Uniparken. Hvor man engagerer sig fuldstændigt i arrangementet. Måske også alt for meget, til hvad der kan retfærdiggøres i forhold til at sejle over en sø et par gange og bunde nogle øl. Det er det, der gør det så vidunderligt: Alle glemmer lige for en dag alt det biks og baks, der ellers er.”

Peter Falktoft: ”Jeg ser Kapsejladsen som en blottet nerve direkte ind til nutidens akademiske ungdom og morgendagens styrende socialklasse. Af den grund forventer jeg et bulderkog af eksistentiel fortvivlelse samt social seppuku (japansk selvmordsritual, red.) krydret med den energi, som kun Aarhus besidder, uagtet hvilket årti det drejer sig om.” 

"Jeg ser Kapsejladsen som en blottet nerve direkte ind til nutidens akademiske ungdom og morgendagens styrende socialklasse."  (Peter Falktoft)

Det er ti år siden, I sidst var konferencierer. I er blevet ti år ældre, men det er de studerende ikke. Er det en fordel eller en ulempe?

Esben Bjerre: ”Jeg kan ikke garantere, at de studerende ikke kommer til at høre lidt om realkredit og pensionsopsparinger. Men ellers håber jeg på, at vi kan spare dem for vores efterhånden boomer-agtige liv, hvor vi virkelig går op i nogle røvsyge ting, og så ellers bare har en fest med at være der. Det skal jo ikke ligge de studerende til last, at der er gået ti år. De er stadig spritnye og er i det mest vidunderlige tidspunkt i deres liv so far: Hvor man bare kører derudaf, og hvor Aarhus er hele ens verden, på den bedste måde. Vi har jo egentlig gjort en dyd ud af at vokse med vores lyttere og blive ældre. Jeg lover, at vi, lige for en enkelt dag, skruer tiden lidt tilbage og skruer ekstra op for humøret.”

Peter Falktoft: ”Gigantisk fordel på alle ledder og kanter undtagen den fornødne restitutionstid, et arrangement af denne beskaffenhed afkræver.”

I er to herrer med rødder i det østjyske og med tæt tilknytning til Aarhus og dens studiemiljø. Hvornår stiftede I første gang bekendtskab med sejladsen?

Esben Bjerre: ”Kapsejladsen er, på en eller anden måde, den mest underdækkede begivenhed i Danmark i forhold til, hvor mange mennesker der er med. Det er lidt den her hemmelige boble. Jeg opdagede den først, da jeg selv var studerende i Aarhus på Journalisthøjskolen. Vi fik jo som journaliststuderende aldrig rigtigt lov til at være med, da det jo ikke er en universitetsuddannelse. Vi var til gengæld nede for at se det og for at drikke 5.000 øl og derefter i byen på en eller anden måde. Det står sjovt nok lidt uklart for mig.”

Peter Falktoft: ”En regnvåd eftermiddag i 2008. Følte mig ganske velkommen og inkluderet, til trods for at vi dengang kun var i krig med en snoldet professionsbachelor oppe på Oluf Palmes Allé.”

Hvis I skulle i bådene og bunde bajere, hvor ville I have jeres respektive styrker og svagheder?

Esben Bjerre: ”Jamen, vi ville jo faktisk være et oplagt par. Peter ville stå for båden, og jeg ville stå for at bunde. Jeg tror faktisk, vi ville være et stort set uudslåeligt par. Vi skulle nok passe på med at bytte om på rollerne. Peter ville som udgangspunkt shine ved roningen, men jeg ved også fra hård druk på efterhånden en håndfuld kontinenter, at Peter er god til druk på tid. Han har bare parkeret den del af sig selv i nogle år. Det er jo så fint. Jeg ved også, at evnerne lige så hurtigt kan findes frem, som de er blevet pakket væk. Hvis vi bliver tvunget med en pistol for panden, så skal vi nok hoppe i.”

Peter Falktoft: ”Tror ærligt, jeg skyder en elitetid på roningen og bliver bajerdrikningens Eddie the Eagle. Nat og dag. Hvis vi kunne deles om de to discipliner, tror jeg, vi er tæt på usårlige. Jeg er god til vand og fysisk aktivitet, mens Esben har sort bælte i de våde varer.” 

"Det bliver en form for lukket boble om de studerende. Selvom festforeningerne dyster mod hinanden, bliver også det en markør om, at ’vi holder sammen’." (Esben Bjerre)

Det jyske byder på mange storslåede arrangementer: NorthSide, Hjallerup Marked, ølstafet i Silkeborgsøerne, SPOT Festival og Aalborg Karneval, for at nævne et par. Alligevel fremhæver I Kapsejladsen som det mest storslåede. Hvad adskiller Kapsejladsen fra andre kultur-, druk- og ungdomsbegivenheder?

Esben Bjerre: ”At man lykkes med at holde et arrangement med mere end 30.000 deltagere lidt hemmeligt for andre end tilskuere og deltagere, det synes jeg er ret fantastisk. Det bliver en form for lukket boble om de studerende. Selvom festforeningerne dyster mod hinanden, bliver også det en markør om, at ’vi holder sammen’. Så på en eller anden måde er man sammen om det her arrangement, og man gør, hvad man kan, for at det skal blive vildt og sjovt. Man konkurrerer, så øllet sprøjter, men det er stadigvæk én stor demonstration af sammenhold. Man viser ligesom, at man er anderledes end f.eks. Københavns Universitets studiemiljø, som ikke har et lignende arrangement. Jeg tror, Kapsejladsen skaber sammenhold.”

Peter Falktoft: ”Det er et arrangement ulig noget andet i Kongeriget, måske i verden. Der er sport, socialt samvær, frivillighed, afsindig forberedelse, kultur, historisk vingesus og nådesløs konkurrence i én servering. For mange studerende er det nødvendigvis første gang, de reelt stifter bekendtskab med virkeligheden post akademias benhårde realiteter. Skål.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel