Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) er et samarbejde mellem alle otte danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences (UCAS). Samarbejdet er den største danske satsning inden for uddannelse og forskning uden for Danmarks grænser.

AU tegner sig for den ene af i alt syv kandidatuddannelser, nemlig en kandidat i Neuroscience and Neuroimaging.

Neuroscience og neuroimaging

Neuroscience er læren om, hvordan hjernen fungerer. Forskerne kombinerer flere forskellige sundhedsvidenskabelige discipliner. Og deres arbejde har stor betydning for forståelse, diagnosticering og behandling af en lang række neurologiske sygdomme, som kan ødelægge tilværelsen for dem, der bliver ramt af sygdommene.

Neuroimaging er læren om, hvordan de værktøjer fungerer, som forskerne bruger til at finde ud af, hvordan hjernen fungerer. Som for eksempel scannere og it-software.

Kandidatuddannelsen i Neuroscience and Neuroimaging kombinerer altså både tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskningsfelter.

Øl er ikke lige kinesernes kop te

Jan Ole Pedersen havde en bachelor i nanoteknologi fra Aalborg Universitet med i bagagen, da han drog til Beijing i 2012. Målet var at komme til at arbejde med anvendt fysik – og det er lykkedes med en ph.d.-stilling på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Du skal være indstillet på, at der går meget, meget lang tid, inden du ser resultatet af din forskning inden for nanoteknologi, og jeg syntes, at grundforskning var demotiverende. Jeg ville hellere arbejde med anvendt fysik, så da jeg hørte om neuroscience, sprang jeg ud i det,« fortæller Jan Ole Pedersen.

Derimod var det ikke udlængsel, der fik ham til at pakke kufferten for at læse helt nede ved kineserne.

»For mig handlede det primært om uddannelsen, og om det foregik i København, Aarhus eller Beijing, var uden betydning for min beslutning.«

Forestillede sig måske at blive lidt ensom

Jan Ole Pedersen beskriver sin første tid og det at falde til som overraskende positivt.

»Jeg har rejst før i Asien. Og havde nok en forestilling om, at det ville være forvirrende, at jeg ville havne et sted, hvor man ikke havde styr på det, og at jeg måske også ville blive lidt ensom.«

Men han fik hurtigt venner blandt de øvrige udenlandske studerende.

»Vi var nok nogle bestemte typer, som havde behov for en social omgangskreds. Derimod var vi på mit hold ikke så gode til at være sociale i forhold til kineserne. Som danskere har vi en tradition med at gå ud og drikke en øl,« siger Jan Ole Pedersen og lader forstå, at det ikke lige var kinesernes kop te.

»De vil hellere se en film eller gå en tur i parken.«

Fokus på at tilegne sig faglige færdigheder

Også fagligt fandt Jan Ole Pedersen sig hurtigt til rette.

»Jeg var vant til AAU, som for mig står som indbegrebet af gruppearbejde, så jeg kunne lide envejskommunikationen, at gå til forelæsninger, hvor der er fokus på at tilegne sig nogle kundskaber.«

Jan Ole Pedersen var med egne ord ikke god til at få søgt jobs, mens han opholdt sig på den anden side af kloden, så den del af sagen begyndte han først på, da han var retur i Danmark i juli 2014. Han søgte primært ph.d.-stillinger, da han har et ønske om en forskningskarriere.

Ph.d. på DTU

Han havde været til samtale om tre stillinger, en i Holland og to i Danmark, da han takkede ja til den ene af de to stillinger i Danmark.

Som ph.d.-studerende på DTU skal Jan Ole Pedersen teste en beregningsmodel, som vil gøre lægerne i stand til at stille diagnoser ud fra billeder taget i en scanner, selvom patienten bevæger sig i scanneren – og der af den årsag bliver taget billeder af noget andet end det planlagte.

Til spørgsmålet om, hvorfor det lige var ham, der fik stillingen, svarer Jan Ole Pedersen:

»De må have ment, at den viden, jeg havde erhvervet mig inden for neuroscience, var værd at arbejde videre med. Samtidig har det vel også talt positivt, at jeg med min baggrund allerede var sporet ind på området.«

Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at være på det første hold igen…

Karsten Mølgaard Jensen var som bachelorstuderende et halvt år i USA. Og var ikke i tvivl om, at han ville ud igen som kandidatstuderende – gerne i længere tid.

Ud over sin kandidatgrad i Neuroscience and Neuroimaging har Karsten Mølgaard Jensen en baggrund som diplomingeniør i sundhedsteknologi, hvilket er en kombination af sundhedsfaglig viden, it og elektronik foruden kommunikation på tværs af faglige skel.

»Jeg havde som led i uddannelsen til diplomingeniør studeret et halvt år i USA og ville gerne ud igen, så jeg havde planer om at tage en kandidat i´biomedicinsk teknologi – med 3. semesters valgfag i udlandet. Og om muligt også skrive mit speciale i udlandet, så jeg kunne være ude et helt år,« fortæller Karsten Mølgaard Jensen.

Opleve et stort land

Mens han gik med overvejelser om, hvordan han fik tilrettelagt sit udlandsophold, blev han opmærksom på den toårige kandidatuddannelse på SDC i Beijing.

»Jeg endte med at vælge den, selv om den – modsat biomedicinsk teknologi – kun fokuserede på nervesystemet, fordi alt var tilrettelagt,« siger Karsten Mølgaard Jensen, som også traf sin beslutning, fordi han med et ophold i Kina fik mulighed for at opleve et land, der spiller en stor rolle globalt.

Men det var ikke helt uden betænkeligheder, at Karsten Mølgaard Jensen drog til Riget i midten.

Ikke internet i undervisningslokalerne

Han havde hørt til det første hold på sin diplomingeniøruddannelse, og han havde lovet sig selv ikke at være på det første hold igen en anden gang på grund af de besværligheder, som det ofte fører med sig at være de første på en uddannelse.

»Og det var ikke lettere, at vi befandt os i Kina. Vi sad for eksempel i nogle gamle undervisningslokaler, hvor vi ikke havde internet,« forklarer Karsten Mølgaard Jensen, som dog på intet tidspunkt fortrød, at han sprang ud i det.

Siden august har Karsten Mølgaard Jensen arbejdet som it-specialist på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor han primært har ansvar for afdelingens medicinske billedsystemer, hvor billeder fra ultralydsapparater, CT-scannere og C-buer bliver behandlet.

Fandt gnisten igen i Kina

Carsten Gleesborg drog til Kina med en bachelor i medicinalkemi. Han havde mistet gnisten lidt, men fandt den igen i Kina.

Hvad var din baggrund - og motivation - for at tage til Kina?

Jeg tog en bachelor i medicinalkemi, men havde mistet gnisten lidt. Jeg ville gerne arbejde med depression, men følte, at jeg med medicinalkemi var nået til et punkt, hvor mulighederne ikke længere var specielt lovende.

Da jeg så en folder om at læse neuroscience og neuroimaging, var det for mig en oplagt mulighed for at komme til at arbejde med patienter og lære nogle nye metoder. Og det talte også, at uddannelsen fandt sted i Kina. Jeg havde på det tidspunkt rejst i hele verden med undtagelse af asien.

Hvad fik du ud af opholdet i forhold til det faglige og det sociale?

Jeg har lært en masse, især indenfor neuroimaging. Både hvordan de forskellige scannere virker, og hvordan man analyserer de resultater, der kommer ud. For mig har det været med til at åbne op for en masse forskningsmæssige muligheder.

Socialt set er den største nyhed nok, at jeg er blevet forlovet med en kinesisk medstuderende, men ud over det har jeg fået nære venner og et indgående kendskab til Kina.

Hvad laver du lige nu? – og hvad med fremtiden?

Lige nu venter jeg stadig på svar på en ph.d.-ansøgning. Jeg er i den forbindelse i Kina lige nu (slutningen af januar, red.)for at hilse på min kommende kinesiske vejleder og ikke mindst for at tilbringe noget tid med min forlovede. Hun har stadig et halvt år tilbage, inden hun får sin kinesiske kandidatgrad.

Projektets succes afhang af mig

Jens Bloch Christensens baggrund er en diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

Hvad var din baggrund - og motivation - for at tage til Kina?

Jeg har en diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Jeg blev færdig i 2012, umiddelbart før jeg rejste til Beijing. Lige præcis hvorfor jeg valgte uddannelsen, stammer nok fra min nysgerrighed for, hvordan vi mennesker fungerer rent ”mekanisk”. Så det fangede mig virkelig, da jeg havde muligheden for at kombinerer det biologiske og det tekniske.

Som studerende havde jeg ikke de store forpligtigelser i Aarhus, så det var også en fantastisk chance for at komme ud og se en anden del af verden.

Hvad fik du ud af opholdet i forhold til det faglige og det sociale?

Rent fagligt fik jeg svar på en masse af mine spørgsmål om, hvordan hjernen hænger sammen, og hvordan vi har fundet ud af det. Under mit speciale blev vi hver især tilknyttet en kinesisk vejleder såvel som en dansk ”sidevejleder.”

I mit projekt fik jeg enormt meget frihed, hvilket betød, at projektets succes afhang af mig selv. Socialt er det en kæmpe omvæltning at kaste sig ud i to år i Kina. Jeg ville ikke gøre det om, hvis jeg kunne. At være så langt væk betyder, at man hurtigt bliver rystet sammen. Også selv om man ikke nødvendigvis har ret meget tilfælles.

Hvad laver du lige nu? – og hvad med fremtiden?

Jeg har slået mig ned på Frederiksberg sammen med min kæreste, som jeg mødte igennem SDC i Beijing. Lige nu går tiden med at være til jobsamtaler, hvor jeg er sikker på, at det er min specielle profil, der gør, at folk husker mig. Det er primært inden for it-verdenen, jeg har søgt job og bliver kaldt til samtaler.

Jeg søger primært jobs, hvor jeg trækker på min diplomingeniøruddannelse, hvilket betyder, at det er helt ordinære jobs som it-konsulent job, da jeg ikke er interesseret i at lave en ph.d.

Fakta

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC)

SDC udbyder syv engelsksprogede kandidatuddannelser inden for det natur- og samfundsvidenskabelige felt.

SDC har gennem de seneste fire år givet økonomisk støtte til knap 70 ph.d.-forløb.

De ph.d.-studerende er tilknyttet et af de otte danske universiteter og tilbringer minimum seks måneder i Kina.

Kilde: Sino-Danish Center og Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sino-Danish Center får campus 60 km nord for Beijing

De studerende på Sino-Danish Center rykker på et tidspunkt ind i en helt ny bygning. Industriens Fonds Hus, som bygningen kommer til at hedde, er beliggende ved University of Chinese Academy of Sciences (UCAS) 60 km nord for Beijing.

Industriens Fond har doneret 110 millioner kroner til byggeriet.

Kilde: Sino-Danish Center

Kandidat i Kina?

Du kan blive klogere på samtlige syv kandidatuddannelser, som udbydes i regi af SDC, på sinodanishcenter.com

Studerende fra naturvidenskab har ikke samme tradition for at rejse ud som andre studerende

Cirka 100 danske og 150 kinesiske studenter var tilknyttet Sino-Danish Center i slutningen af 2014.

Da målsætningen er 300 kandidatstuderende – 50 procent fra hvert land – opfylder kineserne kvoten, mens det kniber mere for danskerne. 

Det er de naturvidenskabelige studerende, der trækker ned i statistikken over dem, der pakker rygsækken for at rejse mod Riget i midten.

Vicedirektør Morten Laugesen fra SDC har følgende bud på, hvorfor det forholder sig sådan: 

”Naturvidenskabelige studerende har ikke i samme grad som andre studerende tradition for at tage dele af deres uddannelse i udlandet. Og når de er rejst ud, har de typisk set mod vest, så der skal en adfærdsændring til. Hvilket vi arbejder på blandt andet ved at fortælle de studerende og især de naturvidenskabelige om de nye, spændende muligheder på uddannelsesdage, i medierne og på informationsmøder.” 

*Optagne er reguleret for studerende, der er optaget på studiet, men aldrig begyndt

** Uddannelserne blev oprettet i 2013

De enkelte uddannelser optager hvert år op til 15 danske og 15 kinesiske studerende.

Kilde: Sino-Danish Center