Har vi skruet ph.d.-uddannelserne rigtigt sammen?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





AU’s ph.d.-forening AUPA deltog i går i en national ph.d.-konference med afsæt i en omfattende analyse af den danske ph.d.-satsning. AUPA er tilfreds med analysen, men mener, at ministeriet fokuserer for meget på ph.d.-uddannelsen i et samfundsøkonomisk perspektiv. Lad os også tale om indholdet af uddannelsen, lyder det fra AUPA.

07.04.2017 | Marie Groth Andersen

Rune Dall Jensen (t.v.) er afgående bestyrelsesmedlem af AUPA og ph.d.-studerende på Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på AU. Helene Halkjær Jensen er afgående formand for AUPA og ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på AU. Begge er med i AUPAs arbejdsgruppe om ph.d.-analysen. Foto: Melissa Yildirim

Analysen af ph.d.-området

I 2006 valgte et politisk flertal at øge investeringerne i forskning for at styrke vækst og innovation i Danmark. Man besluttede blandt andet at øge optaget af ph.d.-studerende til 2.400 per år. Til sammenligning blev der i 2006 optaget ca. 1.500 ph.d.-studerende. Analysen har haft som formål at evaluere indsatsen og virkningerne af et øget ph.d.-optag.

Analysen viser blandt andet:

  • 90 procent af de ph.d.-studerende gennemfører uddannelsen
  • Beskæftigelsesfrekvensen for ph.d.-dimittender er på 94 procent
  • 46 procent af de ph.d.-studerende svarer, at de i høj grad er tilfredse med uddannelsen
  • Den selvrapporterede ugentlige arbejdstid for ph.d.-studerende ligger på 37-50 timer 
  • De ph.d.-studerende vurderer, at de bruger 54 procent af deres arbejdstid på deres egen forskning, 10 procent på undervisning, 10 procent på ph.d.-kurser og 9 procent på andres forskning.

Læs rapporten: Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans – Sammenskrivning af hovedresultater

Læs mere om analysen og se de seks delanalyser

    

AU’s ph.d.-forening AUPA deltog i går i en national ph.d.-konference, som Uddannelses- og Forskningsministeriet holdt på baggrund af en analyse, der evaluerer den danske ph.d.-satsning. AUPA havde sendt afgående formand Helene Halkjær og afgående bestyrelsesmedlem Rune Dall Jensen afsted til konferencen. De var især ivrige efter at diskutere indholdet af uddannelserne og muligheden for at gøre dem mere fleksible.”

Som udgangspunkt mener AUPA, at det er positivt, at ministeriet kigger på ph.d.-uddannelsen generelt,” fastslår Helene Halkjær, der også hæfter sig ved, at analysen viser, at ph.d.-studerende er målrettede, engagerede og bidrager til samfundet.

Lad os se på indholdet

Men AUPA stiller sig også kritisk over for dele af analysen. Blandt andet mener foreningen, at ministeriet i analysen er fokuseret på ph.d.-uddannelsen i et økonomisk samfundsperspektiv - herunder den værdi, som ph.d.-studerende bidrager med efter endt uddannelse. For AUPA er det mindst lige så relevant at diskutere, om indholdet i den danske ph.d.-uddannelse er godt nok og resulterer i de bedste ph.d.-studerende.

”Der stilles få krav i den danske ph.d.-uddannelse, men de få krav er til gengæld ret omfattende, og det betyder, at den danske uddannelse er langt mere struktureret end i udlandet,” forklarer Helene Halkjær. 

Hun refererer blandt andet til kravet om det såkaldte miljøskifte, hvor den ph.d.-studerende for at sikre uddannelsens internationale niveau i en længerevarende periode skal indgå i et forskningsmiljø i udlandet.

”Men det gælder også obligatoriske kurser, kravet om undervisningsdeltagelse og at vi skal deltage i forefaldende arbejde på instituttet. Det betyder, at vi har mange andre ting at se til end vores forskning, og her synes jeg, at man i højere grad skal kunne strukturere sin uddannelse efter, hvad man rent faktisk skal bruge den til efterfølgende, og hvad der for den konkrete aftager af ph.d.-studerende er relevant,” siger Helene Halkjær. Hun bruger sig selv som eksempel:

”Jeg er ved at skrive en fondsansøgning til et postdoc-projekt, og her var der intet sted i ansøgningen, hvor jeg blev bedt om at dokumentere min undervisningserfaring. Den del af mit CV er mindre vigtigt for dem.”

Giv plads til forskning

Rune Dall Jensen er enig. Han peger på, at længden af den danske ph.d.-uddannelse kan diskuteres, fordi den er kortere end mange udenlandske ph.d.-uddannelser.

”Men uddannelsen bliver ikke nødvendigvis bedre af at vare fire år. Det handler om, hvad der foregår i de tre eller fire år, uddannelsen varer. Vi skal give mere plads til forskning og personlig udvikling i ph.d.-uddannelsen, og det kan man gøre ved at fjerne nogle af de elementer, der tager tid fra forskningen.” 

Analysen viser, at ph.d.-studerende bruger 54 procent af deres tid på egen forskning.

Overfyldte kurser og dårlig økonomi

Både Rune Dall Jensen og Helene Halkjær er enige om, at det ikke er kravet om, at man som ph.d.-studerende skal tage kurser svarende til 30 ECTS, der er problemet. Det handler om indholdet og kvaliteten, pointerer Helene Halkjær.

”Vi hører i AUPA mange historier om, at de kurser, man ønskede, var overfyldt, og derfor måtte man vælge noget andet og mindre relevant. Eller at der på et institut ikke har været råd til at oprette ph.d.-kurser, så de ph.d.-studerende er henvist til at følge kandidatkurser i stedet. Så det handler om at sikre reel mulighed for at tage kurser og at sikre kursernes relevans,” siger hun.

Fleksible løsninger 

På konferencen torsdag var der indlagt en paneldebat, hvor ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans netop var til debat.

”Jeg vil også meget gerne diskutere, hvad formålet med uddannelsen er. Det er fundamentet for at kunne vurdere kvaliteten og for at kunne diskutere formen af uddannelsen,” siger Rune Dall Jensen.

Også fleksibilitet i indholdet ville de to AUPA-repræsentanter gerne have på dagsordenen.

”Og man taler så meget om at uddanne til erhvervslivet. Samtidig har vi noget, der hedder erhvervs-ph.d. eller industriel ph.d., som ikke er særlig brugt. Men kan erhvervselementet måske implementeres på andre niveauer af uddannelsen?” spørger Helene Halkjær.

Rune Dall Jensen supplerer:

”Man kunne for eksempel skifte udlandsopholdet ud med et ophold hos en privat virksomhed.”

Er vi reelt blevet klogere på kvaliteten af uddannelsen?

AUPA forholder sig også kritisk til det faktum, at man vil bruge den kvantitative analyse til at diskutere et kvalitativt begreb som kvalitet i ph.d.-uddannelsen. Den diskussion kræver også interviewbaserede undersøgelser, påpeger de.

”Dermed ikke sagt, at analysen ikke er brugbar. Jeg ser analysen som første step i retning af at kunne diskutere kvaliteten. Den leverer forståelsesrammen for, hvad en ph.d.-uddannelse er, men der skal flere undersøgelser til,” siger Rune Dall Jensen og fortsætter:

”Jeg kunne godt frygte, at diskussionen ikke bliver taget videre efter konferencen i dag. Det ville være det værste udfald. For så har formålet jo ikke været at lave uddannelserne bedre.”

”Omvendt vil ønskescenariet være, at vi på konferencen diskuterer os frem til X antal kerneområder, som vi vil fokusere på fremadrettet, for eksempel formen på uddannelsen. Og at vi så nedsætter en arbejdsgruppe, hvor både erhvervsliv, universiteter, ministerium og ph.d.-studerende er repræsenteret, som så kan diskutere, hvilken form vi arbejder frem mod,” siger Rune Dall Jensen.

Godt redskab lokalt 

Helene Halkjær peger på, at rapporten også er et glimrende afsæt for videre diskussioner om uddannelsen lokalt på AU:

”Vi ved meget mere om den kontekst, vi indgår i. Vi kan sammenligne os på tværs og kan også bruge rapporten til at holde de lokale analyser op imod.”

Færdige til sommer  

Både Rune Dall Jensen og Helene Halkjær er lige nu ved at lægge sidste hånd på deres ph.d.-afhandlinger, som skal afleveres til sommer. Og selvom arbejdet med ph.d.-analysen ikke kommer til at gavne dem direkte, er de begge ret optaget af arbejdet med rapporten, som efterhånden har stået på i snart et år.

Helene Halkjær forklarer, at de ph.d.-studerende deltog i en spørgeskemaundersøgelse i juni sidste år som led i analysen. Og allerede der begyndte AUPA at forholde sig til analysen som forening.  

”Det var meningen, at resultatet af analysen skulle have været ude i oktober, og der var vi klar. Så det er noget, vi har snakket meget om og er meget optaget af. Man får et andet forhold til uddannelsen og systemet, når man beskæftiger sig så indgående med det,” fortæller Helene Halkjær.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.07.2017