”Det er en form for eksotisme, der er på spil i forhold til nysgerrigheden over for de her ikke angelsaksiske tv-serier. De tiltrækker primært et veluddannet nichepublikum. Dem, der også har kendskab til den skandinaviske krimi, hvilket er min forskningsmæssige baggrund, og jeg kan se mange fælles træk,” fortæller Anne Marit Waade. Hun fortsætter:

”Det er et publikum, som synes, det er spændende at blive klogere på sproget, kulturen og miljøet ved siden af selve fortællingen. Og af karaktererne. De her stærke kvinder, enlige mødre, der er statsministre og cykler rundt iført højhælede sko.”

Succes inden for fem-syv år

For bare fem-syv år siden var der ringe interesse for at bruge tid sammen med en fraskilt statsminister med to børn eller en tilknappet kvinde i en ulden islandsk sweater fra en tilsyneladende melankolsk plet på landkortet langt oppe mod nord. Men nu er interessen så stor på det internationale marked, at danske tv-producenter kan sælge varen allerede tidligt i produktionsfasen. Produktionsselskaber, der i øvrigt i stigende grad indgår i samproduktion med de øvrige nordiske og europæiske lande.

Studier i fem lande

Anne Marit Waade og de andre seniorforskere i forskningsgruppen har brugt mange kræfter på at få etableret et internationalt panel af forskere med udgangspunkt i forskningsprojektet. Panelet består af projektdeltagernes internationale kontakter, og der bliver tale om forskellige former for samarbejde.

For eksempel skal gruppen lave modtagestudier, hvilket vil sige, at den skal interviewe tv-seere om deres oplevelse af serierne, i Australien, Tyrkiet, Brasilien, USA og Tyskland. Og er i den forbindelse afhængig af et samarbejde med forskere fra et universitet i hvert land.