KLUMME: Vejen til evalueringshelvede er brolagt med gode intentioner

Selvom evalueringer er et stærkt redskab til at forbedre kvaliteten af uddannelserne, appellerer prorektor Berit Eika til, at vi tøjler trangen til at evaluere. For noget tyder på, at de studerende er ramt af evalueringstræthed. I hvert fald har de seneste tre studieundersøgelser haft en svarprocent på 30-35.

Prorektor Berit Eika Foto: Roar Lava Paaske

UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS

Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet, og synspunkter udtrykt i klummen er skribentens egne.

Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus. 


Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du også deltage i debatten?

Inden længe kan vi offentliggøre resultaterne af Danmarks Studieundersøgelse – det helt store dyr på kvalitetssikringssavannen.

Undersøgelsen blev i efteråret 2023 sendt ud til alle studerende og nyuddannede på alle videregående uddannelser, og den giver os data helt ned på uddannelsesniveau om blandt andet trivsel, studieintensitet og faglig tilfredshed. Derfor spiller den selvsagt en central rolle i Aarhus Universitets løbende arbejde med uddannelseskvaliteten.

Dyret halter

Men vi må erkende, at dyret halter en smule.

På Aarhus Universitet har de tre hidtidige udgaver af undersøgelsen alle haft en svarprocent på cirka 30-35. På trods af store bestræbelser er det endnu ikke lykkedes at knække koden til, hvordan vi får flere studerende til at give deres mening til kende. Og billedet er ikke bedre på de øvrige universiteter.

For en god ordens skyld: En svarprocent på 35 er absolut respektabel – og både i de lokale studienævn samt på institut-, fakultets- og universitetsniveau har vi tænkt os at dykke ned i resultaterne med stor entusiasme og bruge dem som løftestang til at hæve kvaliteten.

Men vi kommer ikke udenom, at svarprocenten er lidt af en øm tå. Vi har generelt høje ambitioner for vores kvalitetsarbejde, og derfor skal vi også have høje ambitioner på dette område.

Ramt af evalueringstræthed?

Dette er ikke en kritik af de studerende. Man skal huske på, at de foruden denne undersøgelse også bliver bedt om jævnligt at evaluere kurser, ligesom der kan komme henvendelser fra Danmarks Evalueringsinstitut og andre eksterne aktører, der ønsker at indsamle viden og holdninger fra de studerende. Alt dette kommer vel at mærke oven i det generelle evalueringstryk i samfundet, hvor vi groft sagt bliver bedt om at vurdere vores oplevelse, hver gang vi har købt en vare eller brugt en service.

Samtidig vil den enkelte studerende sjældent se en direkte effekt af sit bidrag til en survey. Det tager tid at analysere og behandle svar og afklare, om der skal ske justeringer eller nye tiltag. Derfor er det forståeligt, at en del studerende kan have svært ved at finde motivationen til at svare på de enkelte undersøgelser og dermed bidrage til noget, der først senere kommer andre til gode.

Tøjl trangen til at evaluere

Det betyder for det første, at vi i sektoren har et fælles ansvar for at tøjle vores gode intentioner og begrænse trangen til at evaluere. Det var også derfor, vi i sin tid nedlagde vores egen studiemiljøundersøgelse på AU, da der kom en national undersøgelse. Det gjorde vi vel at mærke, selvom vi her kunne spørge mere præcist til de temaer, som er særligt relevante for os. Personligt vil jeg også mene, at man burde kunne forkorte Danmarks Studieundersøgelse, hvis seneste udgave omfatter op mod 100 spørgsmål.

Vi spørger, fordi …

For det andet skal vi være omhyggelige med at forklare de studerende, hvorfor vi spørger, og hvorfor det er så vigtigt, at de tager sig tid til at svare. På lokalt niveau skal vi vise med eksempler, hvordan vi løbende justerer kursusindhold, semesterstrukturer og eksamensformer på baggrund af studenterevalueringer, ligesom vi på AU-niveau for eksempel skal gøre det tydeligt, hvordan vores brede indsats for studiemiljøet tager afsæt i den feedback, vi får fra blandt andet Danmarks Studieundersøgelser.

Naturligvis er der grænser for indflydelsen. Men de studerende har reelt en væsentlig stemme i, hvordan vi tilrettelægger deres uddannelser, og vi har brug for at høre den endnu tydeligere.

Færre evalueringer, flere svar?

Jeg vil også opfordre til, at vi alle er både kreative og kritiske i vores brug af evalueringer, så vi overvinder evalueringstrætheden. Kunne færre evalueringer give flere besvarelser? Kunne vi bruge formater, der er mere engagerende end spørgeskemaet, og som i højere grad viser, at god undervisning opstår, når vi tager et fælles ansvar?

Vi skal som uddannelsesinstitution værne om den gode undervisning, men den sker kun med studerende som samarbejdspartnere. Studerende må ikke reduceres til at blive ”kunder i undervisningsbutikken”, så lad os udfordre hinanden og hjælpes ad med at overvinde evalueringstrætheden.

Korrekturlæst af Charlotte Boel