Kollegianere: Nej tak til eget bad og toilet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Man skulle umiddelbart tro, at udsigten til eget badeværelse ville vække vilde jubelscener blandt kollegianere, der har delt bad og toilet med 14 andre. Men nej.

26.09.2017 | Marie Groth Andersen

Det er ikke første gang, at en renovering af kollegierne har mødt modvind. I 2011 var der planer om at renovere kollegierne og blandt andet øge størrelserne på værelserne, så de 496 værelser blev til 297. Det fik studerende til at samle underskrifter ind i protest mod renoveringen. Og renoveringen blev da også udskudt, da det ifølge kollegiebestyrelsen ikke var muligt at få tilsagn om fondsfinansiering. Fotos: Melissa Yildirim

Første august begyndte et omdiskuteret renoveringsarbejde i AU’s ældste kollegiebygning Kollegium 1. Bygningen, der er fra 1935, skal blandt andet have nyt tag, nye vinduer, nye elinstallationer og nye vandrør. 

Det er kollegiebestyrelsen, der har besluttet, at Kollegium 1 skal renoveres. I den forbindelse har kollegiebestyrelsen besluttet at omdanne de fælles toiletter og baderum på gangene til kollegieværelser og i stedet udstyre alle værelser i Kollegium 1 med eget toilet og bad.

Og det er her, filmen knækker for kollegianerne.

Flere ting giver anledning til bekymring, fortæller Jakob Wadsager, der har været formand for Kollegianerrådet siden efteråret 2016.

Formand for Kollegianerrådet Jakob Wadsager.

”Vil det give huslejestigninger for beboerne? Vil det gå ud over den særlige kultur, der er på kollegiet, hvor vi deler toilet, bad og køkken? Vil det føre til larm på værelserne, hvis naboen vælger at bade klokken tre om natten?”

Han fortsætter:

”Vi kan bestemt se behovet for at renovere bygningerne og fællesarealerne, men vi har ikke set noget empirisk grundlag for, at det skulle være nødvendigt med bad og toilet på værelserne for at fremtidssikre kollegierne.”

Små værelser bliver endnu mindre

Det kan for udenforstående godt virke underligt, at I stiller jer på bagbenene over udsigten til at få eget bad og toilet …

”Det kan jeg godt forstå. Men personligt oplever jeg ikke problemer med lang ventetid på at komme i bad eller på toilet. Og så er jeg bekymret for pladsen på værelserne. De er jo kun 14 m2, og der går cirka 4 m2 fra til bad og toilet. Så er der altså ikke meget plads tilbage til seng og skrivebord. Og hvorfor egentlig ændre på en model, der er stor tilfredshed med blandt kollegianerne?”

Jakob Wadsagers kollegieværelse.

Stod det til Kollegianerrådet, holdt man fast i den nuværende model med fælles køkken, bad og toilet og renoverede både bygninger og inventar, så det blev tidssvarende og fremtidssikret.

Fællesskabet ligger lige så meget i køkkenet 

Anette W. Andersen er daglig leder af Parkollegierne og kender kollegianernes skepsis over for den nye værelsestype.  

”Kollegianerne værner meget om fællesskabet. Når man bor på kollegie, er sammenholdet på gangen og i parken så stærkt, at det vil man ikke bryde ud af, fordi man får eget toilet og bad. Det føler kollegianerne måske, men fællesskabet ligger lige så meget i det at dele køkken,” siger hun.

Tilgangen til Parkkollegierne er dalet

Baggrunden for at etablere bad og toilet på værelserne i Kollegium 1 er, at bestyrelsen for Parkkollegierne vil sikre, at kollegierne også i fremtiden vil være et attraktivt boligtilbud for studerende. Samtidig har Parkkollegierne registreret et fald i antallet af studerende, der ønsker at bo på kollegierne i Universitetsparken.    

”De seneste par år har tilgangen til Parkkollegierne været dalende. Alle værelser er optaget, men ventelisten er blevet kortere. I 2015 var der 14 måneders ventetid på et kollegieværelse, men det er faldet til cirka 11 måneder i 2016,” siger Anette W. Andersen.

Skal være attraktive for fremtidens studerende

Erik Pagaard blev tidligere i år direktør for Parkkollegierne A/S og er derfor udtrådt af bestyrelsen for Parkkollegierne, men var som medlem af bestyrelsen med til at træffe beslutningen om, at værelserne i Kollegium 1 skal udstyres med toilet og bad.

”Vi har fra blandt andet Kollegiekontoret i Aarhus og forskellige rådgivere fået entydige tilbagemeldinger på, at kollegier uden bad og toilet på værelset ikke lever op til, hvad nutidens unge ønsker. Det betragtes som under nutidig standard,” siger han.

Men kollegianerne påpeger jo netop, at der ikke er utilfredshed blandt kollegianerne med den nuværende model.

”Det er rigtigt, men bestyrelsens perspektiv er bredere end de 500 kollegianere, der bor på Parkkollegiet i dag. Vi er nødt til at se på, hvad behovet er for studerende på AU mere bredt, og hvad der er best practise, når det gælder gangkollegier, for vi skal have en vare, der også om 10-20 år er efterspørgsel på,” siger Erik Pagaard.

I forhold til kollegianernes bekymringer om størrelsen på de nye værelser henviser Erik Pagaard til, at der har været lavet en mock-up af den nye værelsestype for at teste, om der vil blive problemer med pladsmangel.

”Testene viste, at det kan lade sig gøre. Og vi har gjort, hvad vi kunne for at inddrage mindst mulig plads, blandt andet indsnævrer vi gangarealet, men vi kan jo ikke trylle med pladsen.”    

Forsøger sig frem

Renoveringen af Kollegium 1 gennemføres som et pilotprojekt, der skal evalueres, inden renoveringen af de øvrige kollegier igangsættes, fortæller Erik Pagaard videre. 

”Vi lader fødderne tale og ser, hvor stor har efterspørgslen været på den nye værelsestype, inden vi beslutter, hvad der skal ske med de øvrige kollegier. Det er ikke sikkert, at én løsning er den rigtige for samtlige ni kollegier. Men der er ikke noget forgjort i at etablere værelser med bad og toilet på Kollegium 1, for der vil altid være efterspørgsel efter billige boliger med bad og toilet og en central beliggenhed.” 

 

Fra Kollegium 1, hvor renoveringen er gået i gang. 

Den forsøgsvise tilgang til renoveringsplanen bekymrer Jakob Wadsager.

”Jeg kan godt frygte, at man laver en forhastet og for billig løsning frem for at tænke projektet ordentligt igennem,” siger han.

”Projektet er skam tænkt igennem,” fastslår Anette W. Andersen og fortsætter:

”Men der kan jo komme andre ønsker ind fra siden i sådan en proces, og forskellighed er kun positivt, for det giver et mere mangfoldigt kollegietilbud.”

Huslejen stiger

Erik Pagaard fortæller, at det nu ligger fast, at den månedlige husleje for de nyrenoverede værelser med eget toilet og bad i Kollegium 1 bliver 450 kroner højere end værelser uden eget toilet og bad.

Beboerne på Kollegium 1 er genhuset i de øvrige kollegier i Universitetsparken, mens bygningen bliver renoveret. Efter planen kan de flytte tilbage på deres værelser efter påske næste år, hvis de altså har lyst.

Kollegianere protesterer mod renoveringen. 'Ingen kommunikation, vi laver demonstration - kollegiebevægelsen' og 'Uden vores samtykke', står der på bannerne. Foto: Privat 


Fakta

Kollegierne i Universitetsparken var en selvejende institution indtil 2014, hvor de blev overdraget som gave til Aarhus Universitets Forskningsfond. Det er Bestyrelsen for Parkkollegierne A/S, der har truffet beslutning om at renovere i første omgang Kollegium 1. Kollegianerrådet er ikke repræsenteret i bestyrelsen. Eneste studerende i bestyrelsen er formand for Studenterrådet Emil Outzen.

Kollegianerrådet varetager kollegianernes interesser og samarbejder tæt med Kollegiernes Kontor, som ledes af Anette W. Andersen. Dialog mellem Kollegianerrådet og bestyrelsen sikres via samarbejdsudvalget.

 

 

 

 

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.12.2017