KU-kønsforsker: Ligestilling er ikke bare et spørgsmål om personalepolitik

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Kvinderne er underrepræsenterede blandt det videnskabelige personale på AU, og det skal en ny handleplan vedtaget af universitetsledelsen nu forsøge at rette op på. Ligestillingsforskere hilser initiativet velkomment, men understreger, at der skal handling bag ordene, hvis planen skal rykke på den skæve kønsbalance. Og så savner de, at planen forholder sig til, hvordan køn kan tænkes mere ind i forskningen.

30.05.2016 | Lea Laursen Pasgaard

Jo højere du kommer i hierarkiet, jo skævere er kønsbalancen blandt det videnskabelige personale på Aarhus Universitet. Grafik: Astrid Reitzel

Jo højere man klatrer op ad den akademiske karrierestige, jo færre kvinder finder man blandt sine kolleger. I dag tager lidt flere kvinder end mænd en kandidatuddannelse, nogenlunde lige mange kvinder og mænd tager en ph.d., men fra adjunktniveau falder andelen af kvinder markant. I 2015 var kun 35 procent af lektorerne og knap 19 procent af professorerne på AU kvinder. 

Det er et problem, mener universitetsledelsen, som i marts vedtog en ny handleplan, der skal forsøge at tiltrække og fastholde kvinderne i forskningen. Institutter og fakulteter skal opstille forpligtende måltal frem til 2020 og oprette barselspuljer. Men derudover lægger ledelsen op til, at institutterne selv skal plukke de værktøjer fra handleplanen ud, som de mener er mest relevante for dem.

LÆS OGSÅ: Hvad er det næste og bedste skridt for min karriere?  

Udførelsen er afgørende

Omnibus har bedt to forskere, der har ligestilling i akademia som forskningsområde, om at vurdere AU’s handleplan. Den ene er Evanthia K. Schmidt, der er lektor og forskningsleder ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab på AU, og den anden er professor Bente Rosenbeck fra Center for Kønsforskning på KU. Begge forskere mener, at der er et stort behov for en indsats i forhold til at sikre en mere ligelig kønsbalance i forskningen. Derfor hilser de også begge to ethvert initiativ, der kan forbedre ligestillingen i forskningsverdenen, velkomment.

”Det er en ambitiøs plan, men det helt store spørgsmål er, hvordan den bliver implementeret. Nøglen kommer til at ligge hos institutterne og institutlederne,” siger Evanthia K. Schmidt, som sammen med sin forskningsgruppe er kommet med indspark til handleplanen.

Den tidligere politik var mindre forpligtende

AU’s tilgang til ligestillingsproblematikken har førhen været mere uforpligtende, mener Evanthia K. Schmidt. Eksempelvis har det ikke været et krav, at institutter og fakulteter skulle opstille forpligtende måltal i forhold til deres indsats med at tiltrække og fastholde kvinder i forskningen. Det skal de nu, og tallene vil løbende blive gjort offentligt tilgængelige.

”AU’s sidste ligestillingsplan, der blev afsluttet i 2014, gav ikke den store fremgang. Det er af betydning, at vi nu har ledelsens opmærksomhed. Der sker ikke meget, hvis ledelsen ikke har fokus på problematikken,” siger Evanthia K. Schmidt.

Anne Marie Pahuus er prodekan for forskning og talentudvikling på Arts og har været en af de bærende kræfter i den arbejdsgruppe, der har udformet handleplanen. Hun ønsker ikke at skyde på den gamle ligestillingsplan, men vedgår, at den generelle fornemmelse har været, at den ikke har virket, og at den nye handleplan derfor skal ses som et forsøg på at gøre noget andet.

”Den gamle plan var også fuld af måltal, så det er ikke det, der gør forskellen. Men i den nye handleplan er det personalelederne, der bærer opgaven. Universitetsledelsen påtager sig ansvaret, men handlingerne ligger ude i miljøerne,” siger prodekanen.

Ingen økonomiske sanktioner

Sammen med de enkelte institutledere vil universitetsledelsen hvert år følge op på, hvordan det er gået med de lokale handleplaner og deres fastsatte måltal. Hvad sanktionen skal være, hvis et institut ikke lever op til sine egne mål, har ifølge prodekanen været et emne til diskussion, men man er ikke nået frem til deciderede sanktionsmidler.

”Det kan være, at vi måske ikke vil godkende næste års handleplan, hvis man har ramt skrupforkert og vil fortsætte i samme dur,” siger Anne Marie Pahuus.

Personligt tror hun dog ikke på styring ved hjælp af økonomiske sanktioner:

”Jeg vil hellere, at man i miljøerne tænker, at man ikke har råd til at fortsætte ad den vej, vi har gået indtil nu. For ikke at blive en underlig, konservativ institution midt i et samfund, der udvikler sig, er vi nødt til at handle.”    

Efterlysning af kønsperspektiver på forskningen

Bente Rosenbeck er enig med Evanthia K. Schmidt i, at implementeringen er afgørende for handleplanens succes. Derudover savner hun, at AU i sin handleplan forholder sig til, hvordan man kan blive bedre til at tænke kønsperspektiver ind i forskningen.

”Ligestilling på universitetet er mere end bare personalepolitik. Det handler også om at forandre undervisningen og forskningen,” siger hun.

Det, Bente Rosenbeck sigter til, er, at ligestilling ikke kun handler om antallet af mænd og kvinder i bestemte stillingsgrupper. Det handler også om at arbejde aktivt med at undgå kønsbias i både forskning og undervisning.

Som eksempel nævner hun, at kvindelige litterater for år tilbage var fraværende på pensumlister fra litteraturvidenskab på KU, hvilket medførte kritik fra blandt andet de studerende.

Også indenfor sundhedsforskningen er der spirende bevidsthed om, at mænd og kvinder for eksempel ikke udviser de samme symptomer på hjerte-kar-sygdomme. Det er et faktum, man ikke altid har været opmærksom på i behandlingssystemet, og det understreger ifølge Bente Rosenbeck pointen i, at køn også er en faktor, der bør tænkes ind i forskningen.

”Ændrer man fagligheden, så kommer kvinderne også,” siger Bente Rosenbeck.

Til debat ved næste handleplan

Prodekan Anne Marie Pahuus er enig med Bente Rosenbeck i, at universitetet og samfundet vil have meget at vinde ved at inddrage kønsperspektiver i forskningen.

”Handleplanen skal have lov til at leve til 2020, men vi skal også snart til at tænke på det næste katalog. Jeg vil meget gerne diskutere med hende, hvordan man kunne anskueliggøre problematikken over for miljøerne. Det er en interessant øvelse, hvordan man kan få det omsat på en måde, så det kan komme helt ind i hovederne på de ansvarlige ledere,” siger Anne Marie Pahuus.

Åbne og brede opslag skal tiltrække kvinderne

En opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at mange ledige forskerstillinger bliver besat uden at have haft ansøgere af begge køn. Derfor mener Bente Rosenbeck, at det er et vigtigt skridt, at AU’s handleplan opfordrer til, at alle stillinger på adjunkt-, lektor- og professorniveau som hovedregel nu skal være åbne.

”Det vil skabe mere konkurrence, og man kan håbe, at det betyder, at flere kvinder så bliver ansat,” siger Bente Rosenbeck.

Det er en anbefaling, som også Uddannelses- og Forskningsministeriets Taskforce for Flere Kvinder i Forskning kom med i sin rapport fra april 2015. Heri fremgår det, at kvinder har sværere ved at opnå ansættelse som professor, når stillingen ikke har været slået op, og at AU i perioden 2011-2013 ansatte næsten en tredjedel af alle professorater uden opslag. 

Mere radikal end KU

En anden detalje i handleplanen, som Bente Rosenbeck har bidt mærke i, er, at den lægger op til, at institutterne bør vægte hensynet til at skabe en balanceret kønsprofil højt, hvis der ikke er en klar forskel i kvalifikationerne blandt de bedst kvalificerede ansøgere.

”På det punkt er AU mere radikal end KU. Det er og har længe været ledelsen, der ansætter, så man har også kunnet gøre det hidtil. Som ledelse ansætter man den arbejdskraft, der er brug for, og som er mest kvalificeret. Men det er et signal at sende til de lokale ledelser: Brug dette virkemiddel”.

Barsel trækkes fra forskningstiden

AU’s handleplan er blevet til på baggrund af input fra en lang række fora og råd på AU, og listen af værktøjer er som nævnt lang. Et af de tiltag, som universitetsledelsen selv har fremhævet fra handleplanen, er oprettelsen af barselspuljer på institut- og fakultetsniveau. Nogle steder på AU har det længe været praksis, at institutterne tager det på sig at betale udgifterne i forbindelse med barsel på eksterne forskningsprojekter, fortæller Anne Marie Pahuus.

”Det er i nogle af grundforskningscentermiljøerne, hvor det har været et problem. Nogle har holdt sig tilbage med at ansætte kvindelige postdocer, fordi der så ikke ville være penge nok til deres barsel ved eksterne projekter. Men alle institutter skal løse problemet. Det må ikke være noget, der forhindrer kvinderne i at blive ansat,” siger hun. 

Ifølge Evanthia K. Schmidt er det også et afgørende sted at sætte ind:

”Fra postdoc- til lektorniveau er kvinderne typisk i den alder, hvor de stifter familie, og det er vigtigt, at der tages hensyn til den tid, hvor kvinderne er væk fra arbejdsmarkedet,” siger hun.

Hun henviser til barselspuljerne som et vigtigt instrument til at dække forskeres eventuelle ekstra udgifter i forbindelse med forskeres barselsorlov.

Institutter, centre og fakulteter har indtil den 26. september til at beslutte sig for, hvilke initiativer fra handleplanen de ønsker at sætte i gang, og de skal opstille måltal for kønsbalancen på de forskellige videnskabelige stillingskategorier. Fakulteterne skal desuden beslutte sig for, hvordan de ønsker at administrere barselspuljerne – om det skal foregå på institut- eller fakultetsniveau. 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.05.2017