På loftet sidder Palle

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Det vil sige, han sidder ikke ned, og han svælger heller ikke i risengrød. Han søger efter svar og sammenhænge i den stadigt voksende samling af klenodier, kuriøsiteter og arkivalier, der dokumenterer livets gang på Aarhus Universitet gennem tiderne. Et arbejde, der også indbefatter at læse dødsannoncer og nekrologer.

15.12.2016 | Marie Groth Andersen

Palle Lykke er universitetshistoriker på AU og manden bag de populære Throwback Thursdays på AU’s facebookside. Her ses han med et bombestyr fra én af de bomber, som Royal Air Force i 1944 smed over Gestapos hovedkvarter, som lå i parkkollegierne i det nordvestlige hjørne af Universitetsparken. Alle fotos: Melissa Yildirim

Bidrag til samlingen

Ligger du inde med materiale, som du tror kunne være interessant for den universitetshistoriske samling, så kontakt Palle Lykke på 8715 3045 eller på mail pl@au.dk 

Der er masser af AU-historisk guf at finde på
Aarhus Universitetshistorie 

”Er på loftet.” Sådan en note kan man af og til finde på universitetshistoriker Palle Lykkes kontordør. For det er på loftet ovenover sit kontor i bygningen, der også huser AU’s Informations- og Vejledningscenter, at han gemmer nogle af de mange dokumenter og arkivalier, der hver især fortæller en flig af AU’s årelange historie.

For det uindviede øje ligner det universitetshistoriske arkiv et støvet depot. Men når Palle Lykke helt bogstavligt løfter sløret af de gamle genstande og børster støv af papirbunkerne, kommer der liv i historien.

Palle Lykke tager fat i et smalt træskilt, hvorpå der står ’samtalestue’.

 

”Det her er jeg særligt vild med, især fordi jeg ikke ved, hvor det har siddet. Jeg ved, at man har haft samtalestuer på hospitaler og på Matematisk Institut i København, men jeg ved ikke, om vi også har haft det på Matematisk Institut i Aarhus. Jeg har forsøgt at spørge mig for, men indtil videre uden held. Det er dybt fascinerende, at jeg ikke ved, hvor det kommer fra,” fortæller Palle Lykke, og man fornemmer universitetshistorikerens glæde ved stædigt at samle brikkerne til det enorme og ufuldstændige puslespil, AU’s historie udgør.

Stjålen camembert og sure karklude 

Noget af det nyere materiale, der er tilføjet samlingen, beskriver livet på kollegierne i Universitetsparken.

”Her er blandt andet gangprotokoller, køkkenprotokoller og en ølkonto fra Kollegium 1,” siger Palle Lykke og peger på en høj reol.

”Her kan man læse beretninger om de enkelte kollegianere, forhør af nye kollegianere, klager over en stjålen camembert, svineri på toilettet og sure karklude.”

Og der er saftige sager imellem. Han lader forstå, at der i samlingen findes oplysninger, som ville kunne bruges til afpresning af en tidligere beboer, som nu slår sine folder på Christiansborg.

Prominente jernheste 

Palle Lykke arbejder også på en cykelsamling. Indtil videre tæller den juraprofessor Max Sørensens cykel komplet med lædermappe på tværstangen, en cykel fra Intern Post og en gammel cykel fra den tidligere universitetsavis Campus. Og der er flere prominente jernheste på vej til samlingen.

 

”Jeg har blandt fået lovning på nobelprismodtager Jens Chr. Skous cykel og tidligere rektor Lauritz B. Holm-Nielsens cykel. Sidstnævnte mener selv, at han er den eneste universitetsrektor i Europa, der cyklede til og fra arbejde hver dag. Han ville dog gerne have lov at køre cyklen i sænk, før den bliver en del af samlingen,” fortæller Palle Lykke.

En tur i kælderen 

Den universitetshistoriske samling er gennem årene vokset, og Palle Lykke kan ikke længere nøjes med ét loftsrum. Samlingen breder sig også til loftet på bygning 1447 ved Tåsingegade og til kælderen under Informations- og Vejledningscenteret. Her låser han op til et gitterrum, åbner et gammelt arkivskab og frembringer en gammel kop uden hank, en gulnet studenterhue, et askebæger, en murske, en gammel trækasse, en pengekasse og et stempel.

 

”Murskeen brugte Christian X, da han lagde den første grundsten til den første bygning på AU. Stemplet er Studenterrådets første prægestempel. Studenterhuen er fra en af de første studenter på AU. Askebægeret er tegnet til AU af C.F. Møllers tegnestue. Og koppen tilhørte lingvistikprofessor Jens Holt og styrtede ned fra hans skrivebord under bombardementet i 1944,” fortæller Palle Lykke.

Pengekassen skulle ifølge universitetshistorikeren være AU’s første, og måske AU’s beholdning er ved at have en størrelse, hvor den igen passer i kassen? Trækassen blev brugt, når Fysisk Institut modtog uran. Det interessante er ikke så meget selve kassen, men den tekst, der står med MEGET små typer på siden. Der står:

”Ingen person skal opholde sig under 1 meter fra denne boks.”

Et (næsten) helligt træ 

På en europalle ligger en rest af den gamle studenterlind, som er det tætteste, vi på AU kommer på et helligt træ, fortæller Palle Lykke.

 

”Den blev sat ved Marselisborg Studentergård, samme dag som Aarhus Universitet blev indviet 11. september 1928. Den skulle gro og vokse til ære for AU. Militæret overtog sidenhen matriklen, hvor træet stod, og har passet godt på det. Men for tre-fire år siden blev træet ramt af sygdom og måtte fældes.”

Universitetshistorikeren nøjedes ikke med at dokumentere fældningen af træet på foto og video, han skaffede også en gedigen skive af den tykke stamme, som nu er en del af det universitetshistoriske arkiv.

Målet helliger midlet 

Palle Lykke sørger også for at skaffe dokumentation for nogle af de mindre glorværdige øjeblikke i AU-historien. Det er fem gule mursten et eksempel på. Da buerne ved Aulaen på Nordre Ringgade skulle bygges om, blev der ved en fejl brugt sten, som var tykkere og mere klodsede end de oprindelige sten. Det var Palle Lykke, der gjorde AU opmærksom på fejlen – og han har nu sørget for at dokumentere miseren for eftertiden.

Stenene tog han uden at spørge, og det er også en måde at udvide samlingen på, fortæller universitetshistorikeren uden blusel.

”Jeg inddrager visse ting, som alligevel er endt på gangen eller i kælderrum og tydeligvis er på vej ud.”

En del af arbejdet at læse dødsannoncer 

Et større dilemma er det, når han skal kontakte familien til afdøde ansatte for at sikre materiale til arkivet.

”En del af mit arbejde består jo i at læse dødsannoncer og nekrologer og tage kontakt til de efterladte, hvis jeg har en formodning om, at de kunne ligge inde med materiale, der er af interesse for den universitetshistoriske samling. Og der er det med at finde balancen. Det er upassende at ringe for tidligt, men man skal jo heller ikke vente for lang tid, for så når familien måske at smide emnerne ud.”

I andre tilfælde bearbejder han tidligere ansatte eller familier til tidligere ansatte i flere år, før han kan tilføje en effekt til samlingen.

”Fordi jeg repræsenterer den personalemæssige kontinuitet, som jeg gør, betyder det jo, at folk kan ringe til mig, 12 år efter de har modtaget et brev fra mig og sige, at nu vil de gerne aflevere en effekt.”

 

Alle fotos: Melissa Yildirim

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Skriv en kommentar til artiklen

Omnibus ønsker en fri og levende debat, derfor gælder der kun få regler.

  • Indlæg må ikke være anonyme
  • Indholdet må ikke være i strid med lovgivningen
  • Reklame og spam accepteres ikke

Slettes et indlæg, gør redaktionen tydeligt opmærksom på det.

Spørgsmål? Send en mail til: omnibus@au.dk

comments powered by Disqus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.11.2017